I hate that I love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2017
  • Opdateret: 30 jun. 2018
  • Status: Igang
Katherine Garcia Smith er en pige på 19 år, hun går på 2. år i High School. Hun skal starte på en ny skole, ved navn Beverly High. Det er et sted lige for hende, da man har mulighed for at dyrke sport, og hun elsker at spille fodbold. På hendes tideligere High School, var hun en af de populære piger. Men det var hun ikke kun på grund af hendes udseende, men fordi at hun var så flink overfor alle andre. Og ikke ligesom alle de andre piger der er arrogante, og går op i deres udseende, og som i det hele taget bare nyder opmærksomhed fra det modsatte køn. Og det ændre sig heler ikke på hendes nye skole, drengene for hurtigt et godt øje til hende, og hun er den pige alle de andre piger ville ønske de var. Men der er kun en dreng, der fanger hendes opmærksomhed... Læs med om hvordan det kommer til at gå hende på Beverly High, i både op og nedture (1D er ikke kendte)

3Likes
2Kommentarer
2517Visninger
AA

3. second day

Vi havde matematik, men jeg kunne ikke rigtigt koncentrere mig, for jeg glæder mig vildt meget til at jeg skal til fodboldtræning efter skole. Men jeg tænker og så på Liam. Han virkede meget interesseret igår, for han kiggede på meget på mig igår. Men lige nu er det bedst at jeg ikke har nogen kæreste selvom jeg sagtens kunne forstille mig, og Liam som et par hvis det skulle være.

Pludselig prikkede Jonathan til mig, hvilket gav mig et chok. 

"Hvorfor arbejder du ikke, det bliver lektier hvis ikke du bliver færdig i de to moduler her?" Spurgte Jonathan.

"Ja det ved jeg godt, men jeg kan ikke koncentrere mig, for jeg glæder mig til at jeg skal til fodbold træning" Svarede jeg. Men jeg sagde ikke at jeg og så tænker på Liam, for så ville han begynde at drille mig.

"Nårh det skal nok gå, og forresten skal vi træne sammen med jer idag" Sagde Jonathan.

"What går du til fodbold, det fortalte du mig ikke igår" Sagde jeg overrasket.

"Det er jo heler ikke så vigtigt at vide" Sagde Jonathan.

Jeg kiggede på ham og så at han så spørgende på mig. Nu spørger han sikkert om Liam.

"Men Katherine. Svar mig lige helt ærligt: Er det virkelig det eneste du tænker på?" Spurgte han.

"Det ved man aldrig" Svarede jeg og nægtede at sige mere.

"Det tager jeg som et "ja", så det har ikke noget at gøre med min ven Liam, som du blev helt rød i hovedet over, at være så tæt på igår?" Spurgte Jonathan drillende.

Jeg svarede ikke på det, selvom han godt selv kendte svaret.

"Jamen okay Katherine, så vil du nok ikke have noget imod, at jeg fortæller Liam at du tænker på ham i timerne, for han så og så meget interesseret ud igår, for han kiggede hele tiden på dig. Det skal han nok blive glad for at høre" Sagde Jonathan.

"Nej Jonathan du siger ikke noget til ham, så giver du ham ihvertfald falske forhåbninger, for jeg skal ikke have nogen kæreste lige nu. Ja jeg synes at han er pisse sød og flot og alt sådan noget ikke? Men det betyder ikke at jeg vil være kærester med ham. Der er vel og så mange piger du synes er søde, men du vil vel heler ikke være kærester med dem, bare på grund af du synes de ser godt ud" Sagde jeg.

"Katherine og Jonathan, hvis I skal forstyrre mere nu, så gå lige ud og snak færdig" Sagde Mr Wilson.

Jeg sukkede og begyndte at arbejde videre på mine matematik opgaver, hvor jeg kun havde lavet en opgave ud af 15, og vi har kun 20 minutter tilbage.

Lige da jeg var gået ud af klassen, og på vej hen mod mit skab, kom der en person hen ved siden af mig, og jeg så at det bare var Alison.

"Hej Katherine" Smilede Alison.

"Hej Alison" Smilede jeg.

"Jeg skal lige hen med mine ting, i mit skab" Sagde jeg.

Da jeg stod med hovedet inde i skabet, var der en der sagde:"Hej Katherine" bag mig. Da jeg vendte mig om så jeg det var Liam der havde snakket til mig. "Hej Liam" Smilede jeg, og ignorerede at Jonathan og de andre drenge og så var sammen med ham.

Da jeg havde lukket skabet, så jeg at Alison stirrede på mig. Jeg kiggede spørgende på hende, men hun blev ved med at stirre.

"Alison er der noget galt?" Spurgte jeg.

Det var som om hun kom til sig selv igen, og kiggede med et drillende smil på mig.

"Er du godt klar over hvem de er?" Spurgte hun.

"Ja?" Svarede jeg.

"Jamen det er jo det populæreste drenge på hele skolen, hvor kender du dem fra, du har kun gået på skolen i 2 dage?" Spurgte Alison interesseret.

"Øh.. Jeg går i klasse med Jonathan, og så præsenterede han mig for Liam og de andre drenge" Svarede jeg.

"Men jeg går i klasse med Liam og Louis, og de har aldrig lagt mærke til mig, er det fordi jeg er grim, og har dårlig tøjstil? Jeg mener du er både smuk, og har god tøjstil" Sagde Alison.

"Nej? Hvad får dig dog, til at tro det?" Spurgte jeg.

"Jeg mener populære drenge, de ved jo kun hvem alle de flotte piger er, som dig, Madison Jacks, Bella Anderson og mange andre. De synes sikkert jeg er grim, det er nok derfor de ikke lægge mærke til mig" Sagde Alison.

"Alison du skal ikke have det dårligt med dig selv, og hvis de virkelig ikke har lagt mærke til dig, så er det deres problem, for du er smuk, uanset om de populære drenge lægger mærke til dig eller ej. Men hvis du vil, kan vi finde dem og så kan jeg præsentere dig for dem" Foreslog jeg.

"Hvad nu hvis de ikke kan lide mig" Spurgte Alison.

"Stop nu. Kom nu finder vi dem" Sagde jeg og tog Alison under armen.

Alison er en mega smuk og sød pige, hun mangler bare at få lidt mere selvtillid, og forhåbentlig opføre drenge sig ordentlig overfor hende, lige meget om de kan lide hende eller ej.

Da vi havde gået lidt fandt vi dem henne ved Jonathan´s skab. De så meget optaget af noget, for de grinte meget af det. Selv da vi var nået helt hen til dem, havde de ikke lagt mærke til os.

Jeg tænkte at det var den perfekte hævn, at lige give Jonathan en lille forskrækkelse, ligesom han gav mig i matematik timen. Rigtigt nok da jeg prikkede til ham, kunne jeg se hvor forskrækket jeg gjorde ham. Da han vendte sig om kiggede på mig, kunne jeg ikke lade vær med at grine.

"Okay. Hey Katherine hvad vil du?" Spurgte Jonathan, og de andre drenge kiggede nysgerigt på mig. Liam´s blik lå på mig igen, ligesom igår, og jeg blev pludselig lidt varm i indeni igen.

Jeg rystede på hovedet. "Drenge I skal lige hilse på min veninde Alison" Sagde jeg og skubbede Alison blidt hen foran mig.

Liam og de andre drenge stoppede med at kigge på mig, og vendte blikket mod Alison, som så en smule utilpas ud.

"Hej Alison, jeg hedder Liam" Sagde Liam og smilede høfligt til hende.

De andre præsenterede sig og så for hende.

"Går mig og Liam ikke i samme klasse som dig?" Spurgte Louis.

"Jo det gør I vidst" Svarede Alison genert.

"Du ser faktisk ikke værst ud" Sagde Louis og smilte.

Jeg kunne se på Alison at hun blev endnu mere genert, for det var ikke lige det hun havde regnet med at en af de populære drenge ville sige til hende.

"Iligemåde" Sagde Alison genert.

"Hey Katherine. Vi skal have spansk sammen, i næste time. Det kunne jo være at vi så kunne lære hinanden bedre at kende" Smilede Liam.

"Altså det ved man aldrig. Hvem har sagt at jeg vil lære dig at kende?" Spurgte jeg selvsikkert.

"Det ved jeg du gerne vil. Du prøvede ikke ligefrem at skjule det igår. Selvfølgelig vil du gerne lære mig at kende, du prøver bare at spille hård, jeg skal nok få dig til at kunne lide mig, endnu mere end du allerede gør i forvejen" Sagde Liam ligeså selvsikkert tilbage.

Jeg kiggede bare selvsikkert på ham, med et opløftet øjenbryn.

 

"Vi ses i næste frikvater Alison" Sagde jeg.

Jeg skyndte mig hen til mit skab, og fandt min computer og blyant.

"Skal vi følges, jeg regner ikke med at du ved hvor du skal gå hen" Sagde en stemme.

Jeg lukkede hurtigt skabet, og så at det selvfølgelig var Liam. Han tror ærligt at han har en chance, men jeg skal nok få ham til at indse det modsatte.

"Hvem har sagt at jeg vil følges med dig til spansk, og at jeg ikke ved hvor lokalet er?" Spurgte jeg.

"Det siger jeg. Du ved godt at du afsløre bare dig selv endnu mere, ved at spille hård overfor mig. Det har alle de piger jeg har været sammen med gjort, men jeg har alligevel fået dem til sidst, og du er ikke anderledes, det skal jeg nok bevise" Sagde jeg.

"Wow okay, godt for dig at du har været sammen med så mange piger. Men du har ikke noget at bevise overfor mig, for du kommer aldrig så langt. Hvordan har du fundet ud af at jeg var her?" Spurgte jeg.

"Ja Jonathan har fortalt mig det. Han har og så fortalt at du ikke er helt afvisende overfor mig, men det vidste jeg godt i forvejen. Jonathan og jeg er næsten som brødre, så du skal bare vide at hvis du har fortalt ham noget om mig, så skal jeg nok få det ud af ham, på enten den ene eller anden måde Katherine" Sagde Liam.

"Det er godt at du tror på dig selv, men jeg vil altså ikke følges med dig til spansk" Sagde jeg og gik.

Men Liam gav ikke op, og kom op på siden af mig. Jeg kiggede på ham og så han smilede til mig, og jeg kiggede bare påham. Vi gik sådan i noget tid, mens ingen af os sagde noget. Der var slet ikke flere elever på gangene, for der var helt tomt. Fedt jeg kommer forsent til min første spansk time, på grund af Liam.

"Se nu kommer jeg forsent, til min første spansk time på grund af dig" Sagde jeg ireteret.

"Hold nu op smukke, du kunne jo bare have gået din vej, men alligevel valgte du at stå og snakke med mig. Det beviser bare endnu engang hvor vild du er med mig" Svarede Liam.

Jeg valgte at ryste ireteret på hovedet, og gå videre med Liam ved min side.

"Vi skal ind af døren her" Sagde Liam og stoppede op foran en dør.

"Ja det vidste jeg godt" Sagde jeg koldt.

Da vi kom ind, kiggede alle på os.

"Når så der kom I. Katherine jeg troede at du ville pjække til din første spansk time, og du Liam gør det alligevel så tit, at jeg ikke længere lægger mærke til om du er her eller ej" Sagde læreren.

"Undskyld jeg kommer forsent, det var virkelig ikke med vilje, det sker ikke igen det lover jeg" Sagde jeg undskyldende.

"Godkendt. I kan sætte jer ved det bagerste bord" Sagde læreren.

"Forresten hedder jeg Amanda Jackson, men du kan bare kalde mig mrs Jackson" Sagde læreren.

Jeg nikkede og satte mig på min plads.

"Se nu har jeg givet læreren et dårligt førstehåndsindtryk af mig selv på grund af dig" Sagde jeg.

"Altså som jeg sagde før, du kunne bare have valgt at gå. Du er slet ikke så hård overfor mig, som du gerne vil være" Sagde Liam.

"Her er der en spansk bog, og en anden bog som vi skriver opgaver i" Sagde mrs Jackson og lagde nogle bøger på mit bord.

"Mrs Jackson jeg har glemt mine bøger i mit skab, skal jeg bare gå ud og hente dem?" Spurgte Liam.

"Nej man ved aldrig om du vil pjække igen, så du kigger ved Katherine.

"Bare rolig, så længe Katherine og så er her, så går jeg ingen steder" Smilede Liam til Mrs Jackson.

Jeg kiggede på Mrs Jackson og så hun bare rystede på hovedet og gik op til tavlen igen.

"Hvorfor sagde du det? Jeg forstår godt at du godt kan lide mig, men du behøver ikke ligefrem at fortælle det til alle lærerene vel" Sagde jeg.

"Jeg har kun sagt det til hende, men jeg kan godt sige det til de andre hvis det skal være" Smilede Liam.

Hele timen blev Liam ved med at snakke til mig, men jeg ignorerede ham bare og arbejdede videre i spansk bogen.

"Side 2-10 i opgave bogen og side 3 i læse bogen er lektie til imorgen, hvis I ikke er blevet færdig" Sagde Mrs Jackson imens vi alle sammen pakkede vores bøger sammen.

Jeg samlede mine bøger sammen, og så at Liam allerede var gået.

Lidt længere fremme på gangen så jeg at han stod sammen med Jonathan og nogle andre drenge jeg ikke har set før.

"Katherine, Liam har fortalt os meget om dig, du lyder som en interesant pige" Sagde en af hans venner, da jeg gik forbi.

Jeg stoppede op og kiggede på dem.

"Nårh okay, har han så og så fortalt, hvordan jeg har afvist ham idag?" Spurgte jeg flabet, og kiggede på Liam, og så hvor irreterret han så ud. Jeg smilte til hurtigt til ham og kiggede videre, mens jeg kunne høre de fløjtede efter mig.

 

Vi var lige blevet færdig med sidste time, da Jonthan kom hen til mig.

"Hej Katherine. Du afviste Liam for sygt. Han har fortalt mig det hele, men han vil ikke selv indrømme det. Men der ved skabene, da I havde været til spansk, var mega sjov du sagde bare til os:"Har han og så fortalt hvordan, jeg har afvis ham idag?".

"Jeg ved bare hvordan jeg skal være overfor drenge, der er lidt for interesseret" Sagde jeg ærligt.

"Det kan jeg se. Men jeg kan se på dig at du har lidt for ham" Sagde Jonathan og kiggede på mig.

Igen fik jeg den mærkelige følelse, hvergang han nævnte Liam.

"Ja okay jeg indrømmer det, men Liam har fortalt at du har sagt til ham, at jeg synes han er sød. Hvis du siger det her til ham, så fortæller jeg dig aldrig noget, om hvordan jeg har det med mere" Sagde jeg alvorligt.

"Det lover jeg. Vi ses til træning smukke" Sagde Jonathan og blinkede til mig.

"Vi ses flotte" Smilede jeg.

 

 

"Hej er du den nye pige på fodbold holdet?" Spurgte en pige.

"Ja det er jeg" Sagde jeg venligt.

"Jeg hedder Sara, og jeg er anføre her på holdet, hvad hedder du?" Spurgte Sara.

"Katherine" Svarede jeg.

 

"Er du nogle nye på holdet?" Spurgte træneren.

Jeg rakte hånden i vejret, for at gøre dem opmærksom på at jeg er ny.

"Hvad er dit navn?" Spurgte træneren.

"Jeg hedder Katherine. Jeg har gået til fodbold på min gamle skole, og jeg har spillet i 13 år" Sagde jeg

"Okay velkommen på holdet" Smilede træneren.

Vi blev sat igang med at opvarme, og jeg kunne allerede mærke at jeg ville få en god dag idag. Alle pigerne på holdet var virkelig søde, og jeg snakkede allerede godt med de fleste af dem.

Som Jonathan havde sagt, skulle vi træne med drengene. Helt tilfældigt kom jeg sammen med Sara på hold med Jonathan, og nogle andre drenge, jeg ikke havde set endnu.

Hurtigt fandt jeg ud af at to af drengene udover Jonathan, var to af de drenge Liam stod sammen med.

Mens vi spillede rundt til hinanden, blev de ved med at kigge på mig, og det gik mig lidt på nerverne. Jeg ved ikke hvem de er, og alligevel bliver de ved med at overglo mig.

"Hvad er der?" Sagde jeg og kiggede på dem.

De stoppede med at kigge på mig, og begyndte at grine, og selvfølgelig begyndte Jonathan og så, de var jo ligesom venner. Hvis det er den episode ved skabene, som de åbenbart synes var så sjov, så magter jeg det ikke mere. Jeg satte jo bare Liam på plads, altså sjovere var det ikke.

"Undskyld jeg hedder Simon"

"Jeg hedder Christian".

"Katherine de griner bare af den episode ved skabene" Sagde Jonathan.

"Nårh hahahaha, det havde jeg aldrig gættet" Sagde jeg sarkastisk.

"Ey drenge vi skal spille fodbold ikke snakke" Sagde Sara.

De holdte op med at grine, og vi kunne endelig spillede videre.

Til sidst spillede vi drengene mod pigerne, og jeg tørerede virkelig mange af drengene, men desværre tabte pigerne, så drengene kunne rigtigt være trælse overfor os.

"Katherine jeg skulle lige sige, at du er med på holdet, du var mega god" Sagde træneren.

"Tusind tak" Sagde jeg.

Da jeg var gik mod omklædnings rumene, så jeg selvfølgelig Jonathan stå sammen og snakke med Liam og næsten hele drenge holdet.

Jeg lod som ingenting, og prøvede om det kunne lykkes mig at gå forbi dem, uden at Liam opdagede mig.

"Katherine du ser godt ud" Sagde alle drengene i munden på hinanden.

Jeg sukkede og smilte bare til dem, selvfølgelig kunne de ikke lade mig være, og Jonathan havde allerede fortalt dem, hvad jeg hedder.

"Vi har og så hørt at du afviste Liam for sygt idag" Sagde den ene af drengene, mens de andre stod og grinede.

"Hun afviste mig ikke" Kunne jeg høre Liam sige.

"Som du kan høre, vil han ikke indrømme det" Sagde ham Simon, som jeg havde spillet på hold med idag.

"Lige en sidste ting: Liam synes du spillede godt idag" Sagde Jonathan.

"Jamen okay, det kan vel godt selv sige, eller er han blevet for genert nu" Sagde jeg koldt.

"Det er faktisk rigtigt, du spillede mega godt idag" Sagde Liam.

"Jamen tak flotte" Smilede jeg.

 

Jeg fulgtes med Jonathan hjem og vi snakkede om alt det de var sket idag.

"Men altså Jonathan, hvorfor har du fortalt alle andre, hvad der skete?" Spurgte jeg grinende.

"Fordi jeg synes det var sjovt, og Liam bliver vildt irreterret over det, højst sandsyndligt fordi han godt ved at det er sandt. Men synes du ikke selv det var sjovt?" Spurgte Jonathan og grinede.

"Jo jeg synes bare han var ved at gå mig på nerverne" Grinede jeg.

Jeg kunne allerede mærke at jeg var blevet virkelig gode venner med Jonathan, allerede efter 2 dage, og faktisk har jeg aldrig haft en rigtig drengen ven, for alle de drenge jeg har snakket med har bare ville være mere end venner. Selvom Liam og så vil være end venner, så er det stadig anderledes, for jeg kan og så godt lide ham. Jeg er virkelig bare glad for at jeg har Jonathan, jeg kan snakke med alle de ting med, selvfølgelig er der også Alison men hende har jeg bare ikke fortalt alt det med Liam til. Med Jonathan er det bare nemmere for han er jo venner med Liam, og ved næsten hvordan Liam har det med mig, og nu ved han jo og så hvordan jeg har det med Liam. Selvom både Jonathan og Liam godt kan være lidt åndssvage nogle gange, så er de virkelig flinke. Det har virkelig været en god dag idag, og jeg kan bare mærke at det kommer til at blive, to gode år her på Beverly High.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...