far er ikke ond

om drengen, der har en far, som sidder inde i stuen og klipper i tingene. novelle jeg skrev på brønderslev forfatterskole her i sidste uge.

12Likes
8Kommentarer
501Visninger

1. :

 

Drengen har forstoppelse den dag, og han har en far, som sidder inde i stuen. Sofaens fjedre har lovet, at de ville sladre, hvis han bevæger sig derinde, men far bevæger sig ikke, så egentlig er det irrelevant. Toiletbrættet vokser ind i huden omkring drengens baller.

Han presser sine mavemuskler indad, befaler dem at tage kvælertag på tyktarmen. På youtube sagde de, at det virkede. Han er sin krop lige der, da han sidder og presser den ud. Det beslutter han at konstatere. Lungerne brækker luft op i hans mund. Far sidder stadig på sofaen. Drengen kan se ham ud gennem den åbne wc-dør. Han lukker den aldrig, når far sidder sådan.

På gulvet ved siden af toiletskabet, som er et vandrør indeni, har drengen stillet en liter appelsinjuice med karton på. Han drikker den til morgenmad. Far tissede i bokseshortsene i går, ud over sine pelsede ben. I går sagde han, at han ikke ville tage underbukserne af. Man skal ikke vaske hele tiden, sagde han, og faldt i søvn på den gule plet. Man kan lugte den helt ud på toilettet.

Nu tager han dem af.

Far har en stor, bleg pik. Hvis den var indlandsis, ville den have en albedo på mindst 70. Drengen lukker øjnene, for pikken reflekterer lyset, sender det tilbage til den elektriske sol i loftet, der er klædt ud som IKEA. Den har et solsystem, der omringer den. Reolerne er planeter med Politikens samlede Ruslandshistorie og andre ting, drengen ikke forstår. Men far har væltet solsystemet. Ordene er smeltet sammen.

Røven er sahara af hud, da drengen tørrer den. Papiret brænder han sig på, kommanderer sit blik at sejle hen over vasken, og i elevator op og ned ad de gennemsigtige hylder ved siden af i jagten på røvsalven uden parabener.

Han hasper sine bukser til med lynlåsen, låser tivoli forsvarligt efter sig. Vandhanen tisser gennemsigtigt på ham, da han beder den om det. Håndfladerne er samlede i en kødskål. Den bliver våd.

Han vil ikke gå derind, når far sidder nøgen med papir ud over det hele. Far er ikke ond, men han klipper i tingene, når han tror at drengen er i skole. Ude fra badeværelset, kan drengens øjne se Gyldendals Store Danske, der ligger på gulvet inde i stuen. Der er sider som fars saks har spist. De ligger spredt ud over gulvet som en dug over gulvtæppet. Drengens fødder holder kæft, da de lister hen og stiller sig i lysstriben.

”Uovertruffen!” Far udbryder ordet henvendt til sin søn, som har foldet sig sammen døren. I fars hånd er et udklip fra retsstavningsordbogen, highlightet ihjel. Overstregningstuschen skriger gult og opmærksomhedskrævende i drengens retning.

”Storslået ord, min søn. Kom indenfor da.” Far sidder på knæ, da drengen træder på stuegulvet. Der er en tom flaske Merlot, som er snublet over en fars forlængerledninger. Der er aldrig strøm i forlængerledningerne, men far kan godt lide at se på dem, når han sidder og klipper. Han kalder dem slanger. Han klipper oftere og oftere efterhånden, synes drengen. Men far er ikke ond.

”Din mor har forladt mig.” Drengens øjne ramler ind i fars. De er forkølelsessår i udbrud.

”Vil du have noget vand, Far?”

”Din mor er en mægtig skæg kvinde.” Far klør sig i sit akademikerskæg. ”Hun havde en flaske Merlot med da hun kom i går. Fremragende årgang, endda.”

Drengen kigger hen på den døde bogreol, som far har slået i gulvet. Den ligger som et låg hen over de bøger, der ikke nåede at flygte, før farskælvet havde vendt dem på hovedet.

”Du må undskylde, hvis vi vækkede dig i går.” I fars hånd sidder saksen, og saksen sidder med Homers Iliaden i munden.

”Kommer mor tit?”

”Ja, når hun har brug for flere ord, så kommer hun.” Far nikker ned mod saksen. ”Og så klipper jeg dem ud til hende.”

”Hvad skal hun bruge ordene til?” Drengens stemme er fløde. Han kigger på sin far. Tisset fra i går, der stadig ikke har rejst sig fra sofaen, er inkorporeret i hans lugt.

”Hun skal lære dem udenad, øge sit ordforråd. Din mor er nemlig ubegavet.”

”Nårh ja. Selvfølgelig.” Drengen nikker, bider i sin underlæbe. Far klipper et ord over midt i et m og lægger det i en bunke. Han laver bunker.

”Må jeg spørge dig om noget?” Far kigger op fra sine udklip.           

”Ja?”

”Hvad hedder din mor?”

“Kan du ikke huske det i dag?”

Far kigger ned i sit jungleskridt, vildtvoksende hårstrå står krop om krop. Nej, han kan ikke huske det, siger han. Han begynder at græde.

Rygmusklerne vibrerer, som om nogen ringer til dem. Han ryster. Drengen flytter sin krop hen bagved fars, så drenges arme kan indfange hans krop fra hver deres side. De mødes på midten af hans brystkasse. Fars vand smitter drengens kinder. Far er ikke ond. Far er god. Når drengen er i skole, snakker de om modsætninger. Man kan kun være en af delene. Og far er god.

”Jeg slår snart din mor ihjel.” Det siger far sommetider.

Mor findes ikke. Det er ikke engang, fordi det er sådan en historie, hvor hun er død, og der er et sted, hvor drengen og far lægger blomster en gang om ugen. Hun findes bare ikke. Og far er ikke ond. Han mener det ikke.

Nu sidder de på hver deres side af pletten med tis i. Far klipper. Dreng sidder. De er gode til det. Klokken er 23:32.

”Jeg skal på arbejde.” Han farer op, klør sig i sine pikhår og kigger rundt efter nogle sko.

”Nej, far.”                                                                                                                         

Drengen låser far inde i stuen. Han bliver stående ved nøglehullet til far lægger sig ned i sit tis igen. Med fingrene holder drengen sine øjenlåg adskilt. De vil røre hinanden og falde i søvn. Det må de ikke. Han bliver siddende til der ikke er mørkeblåt på himlen. Da far står op, og han sidder og klipper i sofaryggen, har drengen stadig ikke lavet lort. Maven gør ondt.

Drengen går på apoteket og køber piller, men han fortæller mig ikke til hvem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...