Min Mor Ændrede Livet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Alt gik galt, alle ændrede sig, alle er blevet noget de ikke er, alt det, fordi du forlod os...

0Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

1. Min Mor Ændrede Mit Liv-Negativt

Mit liv har aldrig været som en dans på røde roser. I en tidlig alder mistede jeg min mor. Hun var træt af livet, og begik selvmord. Efter min mors død gik alt ned af bakke. Min far begyndte at drikke, rigtig meget. Jeg skulle klare alting selv, selv lave aftensmad, selv gøre rent, selv sørge for at komme i skole og alt det med lektier. Jeg har ingen søskende, ikke rigtig nogle veninder jeg stoler på.

Min mor var fantastisk, hun elskede både mig og min far. Hun hjalp altid med skoletingene, man kunne altid sige tingene ligeud til hende, man kunne regne med hende, altid. Men til sidst kunne hun ikke mere. Alting blev for meget.

Jeg husker stadig den dag jeg fik det af vide. Rektoren på skolen kom og bankede på døren ind til vores klasse. Han sagde jeg skulle komme med, jeg kunne mærke, at noget var galt. Oppe på kontoret, sad min far. Jeg kan huske hvor meget jeg græd da min far sagde det, at hun var på sygehuset. Da jeg kom hjem lagde jeg mig bare i min seng og græd, jeg var helt grædefærdig, og manglede virkelig en der bare kunne trøste mig, det var den hårdeste tur hjem nogensinde.

Her 4 år efter min mors død. Savner jeg hende stadig meget. Jeg havde aldrig troet at mit liv ville være som det er nu. Da min mor levede var det meste perfekt, men nu, ingen veninder, ingen mor og en alkoholiker som far. Jeg har ingen hverdagsrytme, for jeg ved ikke hvordan der ser ud, når jeg kommer hjem fra skole.

Da man skulle tro at der ikke kunne ske mere, blev det hele lidt værre. Jeg begyndte selv at drikke, ryge lidt forskelligt og feste en hel del. Så da jeg var til en fest, kom der lidt for meget alkohol indenbords. Alt gik galt, jeg kyssede med alt for mange og det udviklede sig en smule med en af dem. Så vi endte i sengen og havde sex. Det var min første gang. Jeg tror alle piger har en forestilling om at ens første gang skal være med en man elsker, med stearinlys overalt og romantisk musik. Men både min første gang og sikkert mange andres, endte i en seng med en man på ingen måder har et bånd til. Det gjorde oven i købet mega ondt, og jeg blødte også en del.

Dagen efter var jeg meget træt og dårlig, tømmermændene havde ramt hårdt, både fysisk men også de moralske kunne mærkes.

Alt dette var kun starten, for inden længe havde jeg været sammen med fire, syv og pludselig var jeg hende man kom til når man havde lyst til noget, jeg forstod ikke at de egentlig udnyttede mig, jeg syntes det var dejligt at få lidt opmærksomhed fra drengene. Alt dette gjorde dog også at der slet ikke var nogle af pigerne der kunne lide mig.

Det var sygt at min mor kunne påvirke mit liv så meget. På det her tidspunkt havde mit tøj også ændret sig en hel del. Jeg gik fra søde kjoler og nederdele, til alt for stramme bukser og toppe der kun dækkede halvdelen af maven.

En af de ting jeg helt sikkert fortryder jeg aldrig gjorde, da hun var her. Var at jeg ikke var god nok til at sige hvor meget jeg egentlig holdte af hende, og hvor meget jeg værdsatte alt det hun gjorde for min far og for mig. Den ting jeg fortryder allermest er, at jeg aldrig sagde til hende at jeg elsker/elskede hende. engang da jeg gerne ville være sammen med en veninde, men min mor sagde at jeg skulle være færdig med mine lektier, så blev jeg sur og sagde at jeg hadede hende. Nu håber jeg bare at hun ved hvor meget jeg elskede hende, jeg er egentlig sikker på, at hun godt vidste, at jeg ikke mente det den dag. Det håber jeg i hvert fald. For selvom der er gået 4 år nu, så tænker jeg på hende hver eneste dag. De fleste nætter drømmer jeg om hende, om at vi er sammen, laver et eller andet, tit er vi ude og shoppe sammen og så på café. Andre gange drømmer jeg ting som allerede er sket. Det er de tidspunkter jeg savner hende allermest, når jeg vågner op og har genoplevet os sammen. Men det er også de tidspunkter jeg bliver sur på mig slev, over at jeg aldrig sagde tak til hende, tak for alt hun det hun gav mig og ikke mindst tak for at hun elskede mig. Hun gav så meget mere end hun burde, og jeg var ikke taknemmelig for det.

Udover materielle ting, kærlighed og en fantastisk mor, gav hun mig også en fantastisk far. Jeg havde aldrig troet at én person kunne en anden person, et menneske, men det gjorde hun. Da hun mødte min far var han dybt alkoholisk, hun ændrede ham, hun fik ham til at stoppe, hun var skyld i at han fik sin uddannelse, skyld i at han fik et pragtfuldt job, og ikke mindst skyld i at jeg havde en helt igennem fantastisk far, en far der holdt af mig, en far jeg kunne regne med og ikke mindst en far der passede på mig. Jeg er ked af at alt det jeg nævnte om min far skulle skrives i datid, men sådan er det. Jeg må bare acceptere at han savner mor lige så meget som jeg gør, hvis ikke mere.

Jeg vil virkelig håbe, at jeg engang kan komme videre i mit liv, gøre min mor stolt, selvom hun kun kan se med fra himlen af. Jeg håber også at jeg en dag får min far tilbage igen. Måske er det en ny god kæreste der skal til. Men hvor finder jeg lige sådan en, og er det overhovedet det han ønsker.

Hvorfor skulle du overhovedet forlade os, du har ødelagt alt, for både mig og for far. Den dag du forlod os gik alt i stå, alt inden i blev totalsmadret. Jeg glemmer aldrig synet af den sygeplejerske der trist kom ned af gangen, jeg vidste med det samme at noget var helt galt, og at du ikke længere skulle være sammen med os, aldrig mere shoppe ture eller caféture.

Jeg begyndte at græde før sygeplejersken sagde noget. Det var første gang i meget lang tid jeg græd, siden den ene gang er det blevet til mange flere. Egentlig tror jeg ikke at jeg græd fordi du døde, inderst inde vidste jeg jo godt at det var det bedste for dig. Jeg græd fordi jeg ville miste min bedste veninde, min eneste. Jeg græder stadig tit, fordi jeg savner dig, af hele mit hjerte.

Forleden drømte jeg igen om hende, min mor. Vi var sammen taget i zoologisk have, det var noget jeg længe havde ønsket, men hun sagde altid at det var for dyrt. Men i drømmen gjorde vi det sammen, det hele var så livagtigt at jeg regnede med at hun stod nedenunder i gang med at lave morgenmad, da jeg vågnede næste morgen. Det var hun ikke, selvfølgelig. Så jeg spildte endnu en tåre på hende.

At miste dig er det værste der kunne ske. Du var så meget mere end en mor for mig, du var også min allerbedste veninde. Jeg kommer aldrig helt til at forstå hvorfor du tog væk fra mig. Hvorfor betød jeg ikke mere end det? Den eneste glæde jeg finder lige nu, er når jeg tænker på at jeg skal være sammen med dig igen, når jeg skal væk herfra. Jeg glæder mig til at se dig. Jeg håber du også har glædet dig til at se mig. Det eneste der holder mig tilbage, er frygten. Hvordan ser der ud? Hvad sker der helt præcis? Hvordan finder jeg dig? Og hvad skal der ske med far? Måske begynder han at få det så dårligt, at han også kommer, og så kan vi alle blive genforenet, du kan hjælpe far igen, og vi kan alle blive glade igen og være lykkelige sammen.

Jeg tror jeg har besluttet mig. Jeg har sagt farvel til far, så nu komm….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...