Endeløst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2017
  • Opdateret: 13 aug. 2017
  • Status: Igang
Lige som man tror det slut, vågner man op igen, drømmen sidder dybt i tankerne og har efterladt sig billeder og følelser. Man nærmest ønsker at man kunne leve i drømmen, men det går hurtigt op for èn at man har et liv i den virkelige verden, der er mere værd end drømmen.
Hvis man en dag ikke vågnede op af drømmen og den bare forsatte, ville den ændre sig og til hvad.

0Likes
0Kommentarer
204Visninger
AA

2. Endeløst

 

Det var ikke fordi jeg var i tvivl jeg var vågen, men drømmen havde sat sig dybe spor, nu vil jeg prøve at genskabe den i mine tanker, som at samle et puslespil og finde ud af hvad den prøvede at fortælle mig.

Jeg var en lille dreng, måske ti år og boede på et børnehjem, vi var en flok drenge der havde fået lov til at tage på weekend ferie på landet, vi havde pakket vores få ting sammen i taskerne på bag på cyklerne og var klar til at køre ud i det danske land, det var sommer og solen skinnede der var kun få skyer på himlen. vi kørte langs de små veje der bugtede sig igenemmen landskabet, alt var smukt og fuglende sang meget smukkere end jeg havde forstillet mig, jeg var vandt til larmen fra de støjende biler i den den travle by i indre københavn. Vi havde kørt det meste af dagen for at nå til der hvor vi skulle bo, en fornæmmelse af vi var faret vild ophørte da vi så den bondegård vi skulle bo på, den lå på en side vej til den asfalt vej vi havde kørt på, det var en kort grus vej der førte til gården, en hvid kalket gård med tre længder, den var idyllisk i det fine sommer vejr.

langt om længe fandt jeg ud af hvad jeg ville havde gjort andeledes, , for at slippe for den endeløse smerte, jeg ville havde været stukket af, for år tilbage, da vi var på cykel tur på landet. Igen krampede min kæber sammen, hurtigt efter hele kroppen, gnisterne fra de blottede kobber tråde på toppen, af det lange lampe rør, blændede mine øjne da de ramte min ryg. min overkrop var våd, jeg kunne skimte min afspejling i spejlet der stod på gulvet, der var et gul-orange farve på vægene, farven kom fra det lys gnisterne gav og som svagt lyste mørket op. Det var en straf de brugt på skolen, når der var sket noget der var utilgiveligt, blandt de unge mænd. Det var nærmere et fængsel end en skole, havde jeg bare været stukket af på den tur vi havde været på for år tilbage på børnehjemmet, var alt dette ikke sket. Det krævede dog at de ikke havde fundet mig igen, hvilket da jeg kom til mig selv, viste sig nok at være ret usandsynligt, et lille vandvids smil gav mig det overskud der gjorde, at de andre drenge kiggede på mig med respekt i øjnene da jeg blev kastet ind i sove salen, på det hårde og kolde sten gulv. Den forrige dreng havde fået en ordentlig omgang, blodet løb fra næse øjne og mund, og han gispede efter vejret og havde kramper.

Hvofor drømte jeg sådan en forfærdelig drøm?

Jeg besluttede mig for at dykke ned i bevidstheden og sammenligne min virklige barndom med dette mareridt. havde drømmen nogen parraller til min ejen opvækst, svaret jeg kunne komme frem til gav mig kulde gysninger, det var hele mit liv på et øjeblik. Mange års følelser og oplevelser var løbet igennem mine tanker med lynets hast derfor den endeløse smerte i form af elektrisiteten som en form for symbolik, min hjerne kunne simpelthen ikke bearbejde alle de indtryk, jeg var tæt på noget stort men det var for meget at gabe over. Der var en større mening med drømmen og den efterfølgende tid ville få brikkerne til at falde på plads og give mig et indlbik i, hvad der er på den anden side af den verden vi lever i.

To dage senere bliver jeg nød til at melde mig syg fra arbejde, jeg sveder har feber og kaster op. jeg ligger mig i sengen, det føles som at ligge sig på en krid hvid sky så blød og dejlig, jeg lukker øjnene og falder hurtigt i søvn.

Jeg vågnede med et chok da det bankede hårdt på hoveddøren, jeg væltede ud af sengen og stavrede svimmel og udmattet hen til døren for at kigge igennem spionhullet, først da jeg kigger ser jeg ingen, jeg vender mig om for at gå tilbage til sengen. Da det igen banker på, jeg vender mig hurtigt og kigger igen igennem hullet. Nu kan jeg se hovedet af en lille dame, Hun ser ufarlig ud og jeg åbner døren på klem.

"God aften" sagde damen med en skinger og lys stemme, "Jeg leder efter en der har vandret rundt i kvarteret i søvne den sidste uges tid, midt om natten, du skulle vel ikke kunne fortælle mig hvem denne person kunne være. jeg er blevet kontaktet af en ven, som mener at jeg kan løse mysteriet, mit navn er Angnes jeg arbejder med clairvoyance og spøgelser", jeg ryster på hoved og bliver hurtigt svimmel og utilpas "Nej desvære" siger jeg hæs og besværet, mens jeg tager hånden op til munden og hoster.

Jeg ligger mig igen i sengen, og lukker mine øjne, jeg vågner midt om nattet rystende og badet i sved, det sorte mørke uden for vinduet bliver lyst op af lyn og torden, det regner voldsomt, jeg kaster dynen ned på gulvet og rejser mig fra sengen, jeg har følelsen af noget er helt galt, jeg forsøger at tænde lyset i soveværelset men strømmen er væk.

jeg rækker ud efter en lighter der ligger i vindueskamen, og tænder den med tommelfingeren, i det øjeblik rammer lynet lige uden for vinduet, jeg kramper sammen da jeg får et chok, i lyset fra lynet ser jeg det store træ i haven, en skikkelse står ved siden af træet, jeg åbner vinduet og råber til personen, "Gå væk fra træet! der farligt.", lyset fra endu et lyn, få sekunder efter lyser træet op igen, skikkelsen er væk. Det var hurtigt næsten umuligt at være så hurtig tænker jeg og lukker vinduet, da det regner ind i vindueskarmen, jeg lukkede øjnene og faldt hurtigt i søvn igen...

 

en, to tre, fire ,fem og seks jeg kunne høre en stemme tælle jeg åbnede øjene og kiggede ud af vinduet det var holdt op med at regne, men det vat stadigt meget mørkt, stemmen nynnede en melodi, det var en barne stemme eller måske en mors forsøg på at få sit barn til at sove, men hvor kom det fra, jeg vendte mig om på ryggen og kiggede op i loftet, et lys for forbi og lyste loftet op, det var en en bil fra vejen der kørte forbi med langt lys på. "langt inde i den dybe skov sad en lille dreng han kiggede på sin mor og spurgte hvem er du" sangen lød tættere på jeg kunne næsten fornemme moren og barnet sidde i hjørnet af værelset, jeg rejste mig op i sengen for at se om jeg havde ret, et svagt lys fra månen faldt på gulvet, og et par nøgne blege fødder stak ud fra mørket, storetåen bevægende sig i takt med sangen, en kold vind ramte mig i ansigtet og fik hårene på armene til at rejse sig, jeg anstrengte mine øjne, for at se ind i det kul sorte mørke, jeg prøvede at få øje på personen der nynnede, det jeg kunne få øje på, fik mit blod til at stivne og mit hjerte til at gå i stå, et par blod røde øjne kom svagt til syne og et lig blegt ansigt, kvinden havde det mørkeste sorte og våde hår der dryppede på gulvet, en tåre af blod løb ned langs hendes ene kind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...