Vinterdepri Sommernat

Well, en lille historie fra en piges sind, som måske kunne vække tanker hos nogen. Skriv endelig jeres meninger i kommentaren, det ville gøre mig glad.
(Historien er udelukkende fiktion, med ingen elementer fra egne oplevelser)

1Likes
0Kommentarer
67Visninger

1. One Shot

 

 

Hvad hvis man en dag bare kunne vælge, at dette ikke lige var dagen, man havde brug for? Det er altså et hypotetisk spørgsmål, som jeg stiller for en ven. Men hvad hvis man bare kunne sige ”slut” også var det ovre. Selvfølgelig ikke ment som i selvmord eller sådan noget, men mere som hvis man kunne springe ens dårlige dage over.

 

 

Jeg har lidt af vinterdepression siden 8. klasse, hvor det lige pludselig i en matematiktime slog ned i mig, at det var et eller andet galt med mig. Jeg kunne mærke at mine sidemakker var pissesur på mig, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig nok, til at løse et enkelt spørgsmål. Udover dette, så var det som om mine ørekanaler var stoppet til. Jeg kunne se at munden på min lære bevægede sig, men jeg kunne ikke få lydene omdannet til ord. Også var mine øjenlåg så tunge. Jeg kunne falde i søvn når som helst. Faktisk var jeg så bange for at falde i søvn, at det var det eneste jeg kunne koncentrere mig om, ikke at gøre.

Men derfor har jeg også bare de dage, hvor jeg tænker ”om under tolv timer ligger jeg i min seng igen”. Dette plejer at være det eneste, der nogle gange kan få mig igennem en hel dag. En hel uge, måske en hel måned ad gangen. Men hvad hvis man bare kunne springe disse dage over?

Ville jeg slippe helt for min vinterdepression, eller ville den stadig være der, dog uden min bevidsthed om det? Ville det så egentlig være et endnu større problem, da jeg jo ikke længere ville være i stand til at kunne gøre noget ved problemet. Men igen, jeg ville jo ikke ligge mærke til problemet…. Men ville mine venner? Ville de opdage, at jeg havde disse dage, hvis jeg selv sprang dem over? Ville jeg være en del af handlinger, som jeg ikke engang selv kan huske?

 

Uanset hvad er det da en pudsig ting at tænke over midt på sommeren. Nok bor jeg i Danmark, hvor sommerens karakteristisk ligner vinteren, men det burde da være muligt for mig at glemme denne halvårslidelse en gang imellem, ikke?

 

Sidste gang jeg snakkede med nogen om det, var i december. Hun ytrede sig om sine følelser, og jeg prøvede at relatere med mine egne kvaler for at være Relatable™. Dette endte dog med lidt slukørede reaktioner fra begge parter. Jeg vil aldrig indrømme det, men jeg var måske lidt lun på hende her, så jeg endte med at give op og lade hende føre ordet om, hvordan hun havde det. Spoiler alert: selvom min lille ofring den dag endte forholdet ikke med andet end truntekys mellem to veninder – hun var ikke til piger (Selvom hun udtrykkeligt flere gange havde understreget sine biseksuelle handlinger i fortiden). Lad det være, hvad det er, sagen er at jeg endnu en gang var endt med undertrykte følelser og et hjerte i stykker.

 

Men hvorfor skriver jeg egentlig alt det her?

 

Grunden er simpel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...