Dreams

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2017
  • Opdateret: 17 aug. 2017
  • Status: Igang
17 årige Hailey lider af nogle vanvittige drømme fyldt med frygt og fare. Hendes mor aner intet om det og Hailey frygter hvad der vil ske med hende hvis folk fandt ud af at hun er "sindsyg".
Hun havde hørt hvad de gjorde med sindsyge folk. De blev sendt på den lukkede afdeling. En psykiatrisk afdeling.

1Likes
2Kommentarer
247Visninger
AA

3. Kapitel 3

Der var en meget anspændt stemning i bilen, selvfølgelig var der det. Det kunne ikke være anderledes. Der var absolut stilhed. Jeg sad helt alene i verden og vidste ikke hvad jeg var på vej til, hvad der ville møde mig. Mine tanker var alle andre steder end mit hovede.

Jeg havde kun mit hovede rettet ud mod alle de forbipasserende træer. Der var ingen høje bygninger, intet støj fra biler, intet af det jeg var vant til. De to mænd skulle ikke føle, at det her var noget jeg ville finde mig i. De skulle vide at de kommer til at fortryde det. 

 

Efter 2 timers kørsel var vi der.  Det havde dog føltes som mere end 2 timer.

Jeg trådte ud af bilen, ikke frivilligt, denne gang skulle de to mænd også tvinge mig. 

Man fornemmede med det samme en kold følelse, en følelse af ensomhed, håbløshed. Gåsehuden blev værre jo tættere på jeg kom. 

De to mænd kendte proceduren, de vidste hvad der ville ske i det øjeblik man åbnede døren ind til det vanvidshus. Deres greb om min tynde arm blev hårdere, for de vidste at jeg ville kæmpe ekstra hårdt. Så forfærdeligt var det.

Døren blev åbnet og en let brise ramte mig. Lugten af gammel støv og død var tværet ud i hele rummet.

Denne her gang ville jeg ikke kæmpe, jeg vidste godt der ikke var en mulighed for at komme hjem lige med det samme, og hvis jeg slap ud fra grebet af de to store mænd, hvor ville jeg løbe hen? Jeg anede ikke hvor jeg var, kendte ikke til noget eller nogle her. 

 

En gammel rynket dame stod lige pludselig foran mig. Hun smilede falsk til mig som om alt var godt. Hendes parfume, alt for søde parfume, gav mig kvalme og jeg havde svært ved at skjule det. Hun bemærkede min væmmelse og rettede sig lidt op.

“Undskyld mig frøken Gilmore, har De et problem?”. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt. Hun havde vidst glemt at vi havde 2017. Mit fnis fornærmede hende mere, hvilket jeg også havde håbet på.

“Nej det har jeg skam ikke, har du?”. Jeg smilede skævt til hende og hun var rasende. Ild rød i ansiget. 

Hun stod nu helt oppe i ansigtet på mig. Jeg smilede stadig til hende. Hun hev sin hånd frem og gav mig en lussing. 

“Jeg finder mig ikke i at blive snakket sådan til, du er en flabet lille sindsyg pige”. Hun vendte sig og gik

Jeg mærkede mig på kinden hvor slaget havde ramt, det var sikkert lidt rødt nu, men det var ikke slaget der gjorde mest ondt. Det var det ord, sindsyg. Det ord jeg frygtede mest, men som jeg vidste var sandt.

 

De to mænd tog atter fat om mig og førte mig ned af den kolde gang. Det var en smal gang med intet dekoration. Alt var hvidt. Vi stoppede for enden at gangen foran en stål dør. En af mændene trådte frem og hev et stort nøglebundt frem og låste døren op. Den gav et ordentlig lyd som om det ikke var blevet brugt i 100 år. Han gav mig et lille skub så jeg stod alene i rummet. Her var lille. Rummet var igen kun hvidt. Der stod en seng i hjørnet, så ikke særlig behagelig ud, men hvad regnede jeg med. Det her er ikke et hotelophold. Der var også et toilet og en håndvask, men det var også det eneste. De skulle til at lukke døren.

“Hvornår må jeg snakke med min mor?” Spurgte jeg stille. Første gang jeg snakkede til dem.

“Når vi siger til” Svarede den ene koldt og klaskede døren i. Den blev selvfølgelig låst.

Jeg satte mig på sengen og stirrede tomt ud i luften. 

Hvad nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...