Dreams

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2017
  • Opdateret: 17 aug. 2017
  • Status: Igang
17 årige Hailey lider af nogle vanvittige drømme fyldt med frygt og fare. Hendes mor aner intet om det og Hailey frygter hvad der vil ske med hende hvis folk fandt ud af at hun er "sindsyg".
Hun havde hørt hvad de gjorde med sindsyge folk. De blev sendt på den lukkede afdeling. En psykiatrisk afdeling.

1Likes
2Kommentarer
116Visninger
AA

1. Kapitel 1

Drømmene bliver værre og værre. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Frygten for at ligge mig til at sove er forfærdelig. Søvnen er der man burde finde ro.. Fred. Jeg finder det modsatte. Jeg kan vågne op midt om natten gennemblødt af sved. Mit hovede fyldt med tanker og frygt, hvor er jeg? Hvad skete der? Er det virkeligt? Kan også se mig selv med tårer rendende ned af kinderne når jeg vågner. Drømmen begynder at blive lidt klarere, og efter et par minutter kan jeg huske drømmen helt præcist. Hver eneste detalje. 

Det gør mig skør. Hvorfor drømmer jeg sådan? 

Burde jeg snakke med nogle?

Burde jeg holde det til mig selv?

Hvad ville der ske hvis jeg fortalte det? Ville de indlægge mig på en psykiatrisk afdeling? 

Jeg ved ikke hvad der var værst, drømmene eller frygten for hvad der ville ske med mig hvis ordet kom ud. Ordet med at jeg er sindsyg. 

 

Jeg fandt mig selv stikke i kagen med gaffelen. Jeg kiggede op. Det var lykkedes mig at få alles opmærksomhed som jeg sad der og stirrede tomt ned i kagen og bare stikkede til den. Jeg tog en bid af kagen, den første bid, og lod som om alt var normalt. Folk forsatte med deres små ligegyldige snakke og jeg drog langsomt ind i mine egne tanker igen.

Jeg klemte mine øjne sammen nogle gange for at holde fokus. Min mor havde observeret mig under hele middagen og jeg vidste hvad der ville ske efter.  

Min mor har altid været meget beskyttende. Hun fik ikke den samme omsorg og beskyttelse da hun var barn, derfor er det ret vigtigt for hende at jeg får det. Ja jeg er enebarn. 

Min far ser vi næsten aldrig, han er i militæret og er lige nu i Afganistan. Det tog meget på min mor da han rejste. Hun blev hjemme under tæppet i 2 uger. Hun sad bare og så tv. Jeg skulle sørge for mad og rengøring den tid. Hun fik dog hjælp og fik det hurtigt bedre. Hun påstår at hun har det fint, men jeg ved at frygten æder hende op indefra. 

 

“Nå Hailey hvordan går det så i skolen?”

Et af de typiske spørgsmål når man bare ikke ved hvad man ellers skal snakke om.

“Det går fint onkel” 

Det der med small-talk har aldrig været mig og der opstod altid en akavet stemning hvis man turde lægge sig ud med mig. 

“Og du får fornuftige karakterer?” Spurgte han videre. Han var ikke klar til at give op endnu.

“Ja det er vel meget middel”  Kunne han da ikke snart fatte at jeg ikke gad og snakke med ham

“Har du fundet dig en sød kæreste?” Han kunne ikke lade vær med at smile idet han sagde det.

“Har ikke rigtigt været på udkig efter en” 

Hader når familiemedlemmer spurgte om ting som det. Jeg skal nok fortælle jer det den dag det sker. De prøver at være lidt mere venne agtige end familie agtige og spørger derfor om ting som man snakker med veninderne om.

Mit sidste svar lukkede heldigvis munden på ham, og jeg kunne fortsætte med at stikke lidt til kagen som jeg virkelig prøvede at få klemt ned.

 

Længslen for at denne middag bare skulle stoppe var stor. Længslen efter min seng var stor. Jeg ville bare ligge i det silkebløde sengebetræk og kigge op i loftet som om jeg kiggede på tusindvis af stjerner. Bare ligge og føle en kæmpe ro og fred. Den ro og fred jeg ikke kunne få når jeg sov.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...