Mad At You | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Noa Monte, en helt normal 19-årig pige bliver hyret til at være One Directions nye Stylist. Noa drager derfor ud i verden, for at tage med dem på tour. Men ikke alle drenge er lige glade for Noa, da Harry - lige fra hun træder ind i deres liv giver hende den kolde skulder. Drama, venskaber & følelser opstår.

70Likes
17Kommentarer
5891Visninger
AA

4. To

Noa Monte

Miami, søndag 14:53

Instagram


@NoaMonte Miami, I love you

Vi var ankommet til Miami i nat, hvor vi havde lejet et hus. Da drengene skulle spille hele 3 gange i Miami, havde Jean valgt at leje et hus til os i stedet for at tage på hotel, for vi skulle være i Miami i cirka 5 dage, inden vi skulle videre til New York, hvor drengene også skulle spille en koncert. Huset var virkelig skønt, det lå tæt ved stranden, samtidig med at det var udstyret med vores egen pool, som vi kunne benytte ligeså meget, som vi havde lyst til. Da der kun var 4 værelser i huset, skulle Emma og jeg dele værelse, men det havde ikke været det store problem. 

Emma og jeg snakkede virkelig godt sammen, hvilket var det modsatte af, hvad man kunne sige om Harry og jeg. Siden episoden på flyet havde Harry ikke sagt et eneste ord til, hvilket jeg selvfølgelig heller ikke havde regnet med, at han ville. Jeg kunne stadig ikke forstå, hvordan en dreng på hans alder ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt overfor andre mennesker. 

"Godmorgen." Jeg rettede mit hovede over mod døren, hvor Niall kom gående ud på terrassen. "Godmorgen," svarede jeg smilende. Grundet at vi først var kommet til huset sent i nat, havde vi valgt at sove længe. Jeg var den første der var vågnet, da jeg simpelhent ikke kunne sove pga. varmen, derfor havde jeg sat mig ud på terrassen, hvor Niall nu havde join'et mig.

"Sover de andre stadig?" spurgte jeg, da jeg ikke havde været inde i huset siden jeg stod på. Niall trak på skuldrene. "Altså inde på mit værelse så sover Louis stadig, men jeg ved ikke med de andre værelser." Jeg nikkede som svar. 

Vi sad lidt i stilhed. Grundet at vi boede så tæt på stranden, kunne man høre, bølgerne der brusede ind over sandet. "Hvad tænker du på?" spurgte Niall og kiggede interesseret på mig. "Bare hvor skønt dette ste..." 

"Når der sidder de to turtelduer jo." kom det spydende fra Harry, da han kom traskende ud på terrassen. Jeg rullede på øjne over ham, og Niall kiggede uforstående på mig. Jeg kiggede på Niall og rystede på hovedet som tegn til, at han ikke skulle tænke over det.  

Harry slog sig ned i en stol ved siden af Niall, hvilket fik mig til at rejse mig fra den hængekøje jeg lå i. Jeg gik ind i stuen, der førte ud til terrassen, og drejede til højre, der hvor vores værelse lå.

Jeg åbnede døren til værelset. "Emma, han driver mig til van..." Mere nåede jeg ikke at sige, da jeg opdagede, at Emma ikke var alene på værelset. "Oh hey Liam," sagde jeg en smule akavet. "Godmorgen Noa," svarede han venligt, og rejste sig fra sengen, hvor han havde siddet sammen med Emma. Han gik forbi mig i dørkammen og ud af værelset. 

"Forklar," røg det ud af mig, da jeg ikke kunne forstå, hvorfor Liam var inde på vores værelse. "Liam kom bare for at sige godmorgen," forklarede hun, og et stort smil dannede sig på hendes læber. "Og det kunne han ikke vente med , til du var stået op?" Spurgte jeg kækt og løftede mit ene øjenbryn. 

"Noa, Liam og jeg er bare venner." Hun kiggede på mig med et seriøst udtryk, men man kunne godt se, at det var svært for hende at holde det store smil tilbage. "Det forklare jo det store smil på dine læber," grinede jeg. 

"Hvad var det du ville sige?" spurgte hun mig for at skifte emne. "det er ligemeget nu." Jeg vendte om på hælene og gik ud af døren.

Miami, søndag 17:06

Vi havde alle besluttet os for, at vi ville gå en tur ned på stranden, for selvom det var ved at blive aften i Miami, var det stadigt ekstremt varmt.. Derfor havde jeg skiftet til min bikini, og stod nu ved hovedindgangen og ventede på de andre. Jeg havde taget en sort bikini på og udover en hvid strand kjole, der var en smule gennemsigtig, så man svagt kunne ane min bikini igennem. Mit hår havde jeg sat op min en rodet knold, og mine oversized solbriller havde jeg sat op i håret. 

Harry var den første der kom ud ved hovedindgangen. Han havde nogle hvide badeshorts på, der fik ham til at se en tan brunere ud end han egentlig var. Der var frit udsyn til hans tatoveringer, der dekorerede hans perfekt skårede mave og hans muskuløse arme. Jeg måtte ærligt indrømme, at selvom han virkelig havde givet mig den skulder, så havde han sgu en virkelig fræk krop.

Ingen af os sagde noget til hinanden, men hvad skulle vi også sige? Den måde Harry havde været overfor mig på havde givet mig indtrykket af, at han ikke ville lærer mig at kende. Jeg syntes selvfølgelig, at det var underligt, at han ikke snakkede til mig ligesom alle de andre gjorde, nu hvor vi skulle tilbringer flere måneder sammen. 

Vi stod længe i stilhed, før Louis kom ud til os. "Hva' så?" spurgte han, da han tydeligt kunne se, at der var en trykket stemning mellem Harry og jeg. Men hvem kunne ikke det? 

"Ik' så meget," svarede jeg, og sendte ham et hurtigt smil. 

Louis kiggede hen på Harry. "Hvorfor er du så stille, Harry?" spurgte han grinende, men det så ikke ud til, at Harry kunne se det sjove i det, hvilket fik Louis til at trække på skuldrene og kigge opgivende på mig. 

Jeg kunne virkelig ikke forstå, hvorfor Harrys humør var som det var, for det var tydeligt, at når jeg ikke var i nærheden, var han sød, glad, sjov og fuld af energi ligesom resten af drengene. På en underlig måde følte jeg at det var min skyld, at jeg havde gjort noget forkert, men jeg kunne ikke se hvad det skulle være, da det ikke var mange ord der var blevet vekslet mellem os.

Da de andre kom ud, begyndte vi at gå mod stranden. Humøret var højt, og alle var glade undtagen en. Harry. Han gik bag os andre og sagde ikke noget overhovedet. Jeg fik en smule ondt af ham, det så virkelig ud som, om at der var noget trykkede ham. Selvom at det sikkert var mig, der trykkede ham, valgte jeg alligevel gå hen til ham for at snakke med ham. 

"Hej," sagde jeg smilende. Harry kiggede en smule underligt på mig, som om jeg ikke havde noget at snakke med ham om, men han valgte alligevel at svare mig med et lille 'hej'.

"Glæder du til i morgen?" spurgte jeg, da det var det eneste jeg kunne komme på, som vi kunne snakke om. Det var i morgen at drengene skulle spille deres første koncert på denne turné. "Ja," svarede han kort og kontant. 

"Okay Harry, jeg ved virkelig ikke hvorfor, du opføre dig som du gør, men hvis det er mig, der har gjort noget, så må du meget gerne sige det." Jeg prøvede ikke at lyde alt for irriteret, hvilket jeg var. "Alt handler ikke om dig," svarede han spydigt, og gik op til Jean og Liam og efterlod mig mundlam tilbage. 

Da vi kom ned til stranden, valgte alle at de ville i vandet undtagen Liam og jeg, som blev tilbage for at sole os. Vi lagde os på de liggestole, der var sat op stranden og begyndte at snakke, mens vi lod solen give os noget farve.

"Hvad sker der mellem dig og Emma?" spurgte jeg og trak min solbriller ned over min øjne. Liam kiggede undrende på mig. "Hvad mener du?" spurgte han. 

"Come on Liam." Jeg trak min solbriller lidt ned over næsen, og kiggede ham seriøst ind i øjnene. "Du var inde på hendes værelse i morges, da jeg var gået, og i har hængt op af hinanden hele dagen." 

"Emma og jeg er venner," forklarede han. "Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde en lille svaghed for hende." Han smilede genert, og jeg kunne svagt ane gennem mine solbriller, at hans kinder blussede op. 

"Nurgh, jeg vidste det!" hvinede jeg og klappede i hænderne. Jeg blev så glad, at jeg havde lyst til at springe op og give ham et kram. Liam rystede bare grinende på hovedet over mig. Jeg elskede sådan noget med kærlig, så meget at man vidst kunne kalde mig en håbløs romantiker.

Vi lå i stilhed et stykke tid og bare nød solens stråler.

"Hvad med dig og Harry?" spurgte Liam lige pludseligt. "Hvad sker der mellem jer?" Jeg rynkede en smule på næsen og kiggede undrende på ham. "Mellem Harry og jeg?"

"Ja du ved, i snakker ikke rigtigt sammen, og jeg har set, hvordan Harry behandler dig," svarede han.

"Jeg ved det virkeligt ikke," sukkede jeg. "Jeg føler, at jeg har gjort et eller andet siden han ikke kan lide mig, for han opføre sig jo normalt overfor alle jer andre." 

"Jeg er sikker på du ikke det ikke er dig, der har gjort noget galt," opmuntrede han mig. "Jeg skal nok prøve at snakke med ham om det i aften."

* * *

Så kom andet kapitel ud af Mad At You, jeg håber i kunne lide det.

Skriv meget gerne hvad i synes i en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...