Mad At You | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2017
  • Opdateret: 7 aug. 2017
  • Status: Igang
Noa Monte, en helt normal 19-årig pige bliver hyret til at være One Directions nye Stylist. Noa drager derfor ud i verden, for at tage med dem på tour. Men ikke alle drenge er lige glade for Noa, da Harry - lige fra hun træder ind i deres liv giver hende den kolde skulder. Drama, venskaber & følelser opstår.

70Likes
17Kommentarer
5870Visninger
AA

3. Et

Noa Monte

Holmes Chapel, lørdag 9:45

Min kuffert stod klar i entréen, mens jeg to mit overtøj på. Selvom det var sommer i England, var det ikke fordi at vejret var godt nok til, at man kunne gå rundt i shorts og t-shirt. Derfor tog jeg min sorte denim jakke udover min hvid t-shirt, som jeg havde på. Mit mørke hår var sat op i en høj hestehale, og jeg havde lagt en naturlig makeup. 

Det var i dag, at jeg skulle starte mit nye job, som stylist for det verdenskendte boyband One Direction.

"Er du nu sikker på, at du vil være væk så længe." Kom det fra min mor, der stod i døren ud til entréen, og ventede på at jeg tog mit overtøj på. Min mor skulle køre mig til luften havnen, hvor skulle mødes med bandet og resten af deres crew. 

"Mor, det er en stor mulighed for mig," sukkede jeg. Jeg vidste min mor ikke brød sig om, at jeg skulle ud i den store verden i flere måneder helt alene. "Jeg kommer jo hjem om nogle måneder." Jeg sendte hende et omsorgsfuldt smil, mens jeg bandt mine hvide sneakers. 

"Jeg vil bare ikke have at du kommer noget til," svarede hun. Jeg rejste mig fra gulvet, hvor jeg havde siddet for at binde mine snørrebånd. "Bare rolig mor, jeg er sammen med en masse andre, der nok skal passe på mig." Jeg tog min kuffert i hånden, og vi begyndte at gå ud mod bilen. 

Jeg lagde kufferten om i bagagerummet, da vi kom ud til bilen og satte mig op på forsædet ved siden af min mor.  Min mor startede bilen, og vi begyndte at kører. Jo tættere vi kom på lufthavnen, jo flere sommerfugle dannede sig i min mave. Jeg var virkelig spændt, men samtidig også nervøs for at møde de andre og se, om jeg overhovedet havde noget tilfælles med dem jeg skulle tilbringe flere måneder med. 

London, lørdag 15:34

Efter flere timer stoppede min mor bilen ude foran lufthavnen i London, hvor jeg skulle møde med de andre. "Pas nu godt på dig selv," sagde min mor og så over på mig. Jeg kunne tydeligt se på hende, at hun ikke syntes, det var det bedste at skulle sende hendes 19-årige datter ud i verden med en masse, hun ikke kendte. 

"Vi ses mor," smilte jeg, og undlod at svare hende. Jeg gav hende et kram og et kys på kinden, inden jeg gik om bag bilen for at hente min kuffert. 

Da jeg kom ind i lufthavnen kiggede jeg mig omkring, for at se om jeg kunne spotte nogle fra bandet, da de var de eneste jeg vidste nogenlunden hvordan så ud. Der var en masse mennesker der passerede, hvilket gjorde det svært, at se noget, da jeg ikke var særlig høj. 

Jeg kiggede rundt i et stykke tid, inden jeg fik øje på en mand med et skilt i hånden hvorpå der stod 'Noah Monte'. Med et smil på læben traskede jeg over mod ham. Manden havde mørkt hår, briller og fuldskæg. Han mindede mig lidt om min far bare i en ungre ud gave. 

"Du må være Noa," konstaterede han med et smil på læben, da jeg kom lidt tættere på ham. Jeg nikkede blot smilende på hovedet. "Jeg er Jean, One Directions manager," forklarede han. 

"Hyggeligt at møde dig," svarede jeg høfligt og rakte min hånd frem, som han venligt tog i mod og rystede blidt. "Er jeg tideligt på den?" spurgte jeg og kiggede lidt forvirret rundt, da det så ud til, at jeg var den eneste der var kommet. 

"Nej overhovedet ikke," grinede han en smule. Han grinte sikkert over, hvor forvirret jeg så ud. "Resten af crewet sidder inde i vip lougen," forklarede han, mens han begyndte at gå. Jeg fulgte efter ham, som en lille hundehvalp.  

Vi kom en i et stort rum med en masse sofaer og borde, hvorpå der var en hel masse forskellige snack. I sofaerne sad fire drenge og snakkede, og hvis jeg ikke tog helt fejl, var det bandet. En pige med gyldent brunt hår sad også mellem drenge.

"Folkens!" råbte Jean en smule højt, hvilket fik dem alle sammen til at rette deres opmærksomhed mod ham. "Det her er Noa, den nye stylist," præsenterede han mig. Jeg smilte en smule genert til dem. Pigen i mellem drengene rejste sig om, og det samme gjorde tre af drengene. Ham med krøllerne blev siddende i sofaen med sit hovedet begravet i hans telefon.Men jeg tænkte ikke videre over det.

"Hej jeg er Emma." Pigen som hed Emma, var den første der hilste på mig. Hun havde et stort smil klistret til hendes lyserøde læber. Jeg rakte min hånd frem. "Jeg er Noa." Emma skubbede min hånd væk og gav mig et stort kram i stedet for. Jeg udstødte et lille hvin, da jeg ikke var klar på krammet.

En dreng med blondt hår med mørke rødder kom hen i mod mig. "Jeg er Niall," sagde han med et smil læben og gav mig et kram. Det var tydeligt at høre på hans accent, at han ikke var fra England med derimod Irland, da han havde den sødeste irske accent. . 

"Jeg er Louis." en dreng med flotte øjne og en smule mere skæg en de andre kom hen i mod mig med et kæmpe smil på læben. Han gav mig et stort kram, hvor han løftede mig op i luftede mig få centimeter fra jorden og svingede mig til rundt. "Jeg er sikker på, at du nok skal falde godt til blandt os," smilede han, inden han lod ordet gå videre til den næste, der var kommet hen i mod mig. Jeg grinte lydløst 

"Hej jeg er Liam," sagde han smilende. Liam havde store brune øjne, og han var virkelig muskuløs. Han gav mig et blidt kram, inden de allesammen trak mig med hen i sofaen, hvor jeg blev placeret mellem Emma, og ham der endnu ikke havde sagt hej. 

Jeg syntes, at det var en smule underligt, at han var den eneste af dem der endnu ikke havde sagt hej, men tænkte at han måske havde en dårlig dag. Derfor valgte jeg at sige 'hej' til ham, da jeg satte mig ned ved siden af ham i sofaen. 

"Hej," svarede han ligegyldigt, mens hans blik stadig lå fastlåst til hans mobil telefon. Jeg rystede på hovedet over ham. Han var virkelig uhøflig. Jeg lod vær med at hænge mig fast i, hvor dårligt et førstehåndsindtryk han havde givet mig og fokuseret i stedet på de andre. 

"Når fortæl os lidt om dig selv," sagde Liam, og kiggede interesseret på mig. "Jo altså, jeg hedder Noa, jeg er 19 år. Jeg går rigtig meget op i makeup og mod, hvilket også er derfor jeg valgte at uddanne mig til stylist," fortalte jeg og holdte en pause. "Jeg ved ikke, hvad der ellers er at fortæller," svarede jeg og tak på skuldrene. 

"Hvor kommer du fra?" Kom det spørgende fra Niall. "Jeg født og opvokset i Holmes Chape.." 

"Der kommer Harry også fra," afbrød Louis mig. 

Jeg kiggede til siden og hen på Harry, som jeg regnede med var, hvad den sidste dreng hed. Egentlig vidste jeg ikke særligt meget om One Direction, de havde aldrig rigtigt interesseret mig.. "Hvor i Holmes Chapel kommer du fra?" spurgte jeg Harry, og fra første gang siden jeg var kommet kiggede han op fra hans mobil. Hans grønne skinnende øjne mødte min og fik en sug til flyve gennem min mave. Han havde nogle rigtig kønne øjne. 

"Hvad rager det dig?" svarede han koldt og vendte sit blik mod sin mobil igen. Min mund formede sig som et O, mens jeg kiggede overraskende hen på Emma, som rystede på hovedet over ham. Aldrig før havde jeg mødt nogle på hans alder, der opførte sig så respektfuldt. 

"Guys, Vi skal til at borde, flyet er klar til at lette." Jean kom gående hen i mod os. Vi rejste os alle op og fulgte med ham ud til flyet. Vi skulle flyve med privat fly, hvilken var noget jeg aldrig havde prøvet. 

Da vi kom ind i flyet, fandt jeg hurtig en plads ved vinduet, da det var der jeg bedst kunne lide at sidde. "Sidder der nogle her?" Jeg kiggede op på Emma, som pegede på sædet ved min side. Jeg rystede på hovedet, som tegn til at hun godt måtte sætte sig.

Instagram


@NoaMonte ​Ready for a new chapter to begin

Vi havde siddet i flyet i lidt over en time, og Emma og jeg havde snakket uafbrudt lige siden vi landede. Hun var en virkelig sød pige og vi så ud til at have meget til fælles. 

Egentlig var jeg ikke helt sikker på, hvor vi skulle hen, men jeg vidste at det var et sted i Usa , og at vil skulle sidde i dette fly i lidt over 12 timer. 

"Hvad er Harrys problem?" spurgte jeg og kiggede hen på Emma. "Du skal ikke tage dig af det," svarede hun. "Han er ikke så god til det med nye menneske, han har svært ved at stole på folk," forklarede han. "Egentlig er de eneste han er tætte med resten af bandet."

"Men nok om det.. Hvem af drengene har givet dig det bedste indtryk?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrene. "Jeg tror det må være Niall," svarede jeg smilende. "Han virker som en meget sød og loyal fyr, men samtidig også rigtig sjov."Emma nikkede. "Det er han også." 

"Nå så man har en lille ting for Niall." mit hjerte galoperede der ud af, da Harry stak hovedet mellemvores sæder. Jeg havde helt glem at han sad bag os. Jeg håbede ikke at han havde hørt hele vores samtale. 

Jeg rullede øjne og satte mig helt tilbage i mit sidde. Harry skulle ikke have lov til at ødelægge mit humør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...