Himmelske helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2017
  • Opdateret: 2 aug. 2017
  • Status: Igang
En pige bliver forelsket i en dreng, som kun hun kan se. Andre er overbevidste om at hun er skør, men hun tror at det er virkeligt. Hun kan hun røre ham, igennem sine drømme.

1Likes
3Kommentarer
49Visninger

1. Kap. 1

 

Det var en mørk sommer nat, midt i juni. I et lille kvarter, hvor alle kendte hindanden, og i et lille gråt hus, lå jeg i min seng, inde i mit mørke værelse. Jeg lå med hovedet direkte ned i puden, mens jeg hørte telefonen ringe. Den havde ringet mange gange nu. 

Min mor bankede på min dør, for at vide om jeg stadig var i live. Det lignede ikke mig at ikke svare min telefon. Hun siger, at jeg altid sidder i min telefon. Det syntes jeg ikke selv, men jeg kan godt se hvorfor hun siger det. Jeg sidder mest i min telefon, når jeg er sammen med min familie. 

Min familie er en meget lille familie, den består blot af mig, min mor, min far og min store bror der er 21 år. Min bror er min bedste ven, i hvert faldt i hjemmet. Jeg finder også godt ud af det med min mor og min far, men de forstår mig bare ikke rigtigt. 

Jeg ville ikke direkte i student, jeg ville hellere arbejde i nogle år. men det ville mine forældre ikke. Selv om jeg var 19 år, så bestemmer jeg ikke over mit eget liv. 

Jeg prøvede engang at tage over mit eget liv, men det endte med at jeg blev indlagt på lukket afdeling for de sindssyge. Jeg begyndte at tvivle på mig selv og min psyke. Min historie, den er meget kompliceret. En meget romantisk kærlighedshistorie, men også en meget anderledes. 

Jeg fandt mit livsskærlighed, men jeg skulle igennem rigtig meget. 

Det begyndte som sagt midt i juni, en mørk sommer nat. Jeg lå med hovedet ned i puden, mens min telefon ringede løs. Min mor bankede på, og da hun gjorde det, så rejste jeg mig op og svarede telefonen, selv om jeg ikke havde lyst til det. 

Det var mine venner, de spurgte hvor jeg blev af. Klokken var lidt over ti og jeg tog en dyb indånding og sagde at jeg var på vej, selvom jeg ikke var klar overhovedet. 

Jeg rejste mig op og gik over til spejlet. Mit hår lignede en fuglerede. Jeg havde streget af puden i min kind, og stregen gik op til panden. Jeg lignede ikke en, der var på vej over til en fest. Jeg havde klippet mit hår op til skuldrene, så det var meget hurtigt at børste det, så smækkede jeg bare halvdelen af håret på i en hale, og tog en stor t-shirt på, der i mine øjne lignede en kjole. Jeg kiggede i spejlet og jeg så stadig ud som en, der lige var steget ud af sengen. Jeg var ligeglad, så gik jeg ned i stuen og spurgte min mor, om hun kunne køre mig over til festen.

Da vi ankom til festen, kunne man høre musikken helt ud til bilen, selv om dørene og vinduerne var tilbage. Min mor kyssede min kind og jeg tog min klingende pose med mit alkohol og gik ind. Stanken af sprut slog en i ansigtet når man kom ind. Man kunne allerede høre Jessica skrige, hun var altid den første der blev fuld. Jeg kiggede ind gennem døren, der gik ind til stuen. Jeg kunne se Scott, det var ham der holdt festen. Han vinkede til mig, da han så mig. Jeg smilede akavet og vinkede igen. Jeg var slet ikke i humør til hverken at smile eller til at drikke mig fuld. 

Jeg tog min jakke af og hængte den op, så gik jeg ind i stuen til de andre. De var cirka elleve, ikke så mange. Jeg kendte næsten alle af dem. Jessica næsten kravlede over bordet, da hun så mig. 

"Sarah!!" Skreg hun fuld, med et stort smil og øjne der nærmest rullede rundt, ligesom hende, da hun gik eller løb over til mig. Jeg ved ikke hvad man kalder det, som hun gjorde. Hendes klodsede arme hængte sig rundt om mig og hun gav mig en stor krammer. 

"Endelige!" Sagde hun så. Jeg smilede bare til hende, og prøvede at få hendes arme der var viklede rundt om mig, væk. Hun lugtede af et eller andet alkohol, der gav mig kvalme. 

"Hej Jessica" Sagde jeg bare stille. Scott kom over til os, han var Jessicas kæreste. Han tog om hende og så hængte hun sig på ham istedet. 

"Jessica er blevet lidt for fuld.. allerede." Sagde Scott, mens han prøvede at få Jessica på benene igen. 

"Ja, det kan jeg se." Sagde jeg. Så faldt Jessica, og Scott prøvede at at samle hende op. Jeg sneg mig bare forbi dem, og alle andre sagde hej til mig, da de så mig. Jeg kendte ikke to af drengene der var til festen, men jeg talte med dem alligevel. Jeg drak måske to-tre øl, så kom Scott tilbage, han havde lagt Jessica i sin seng, så hun fik sovet lidt af alkoholen af sig. Han stillede sig i mellem de to drenge, som jeg ikke kendte. Eller nu havde jeg talt med dem, så jeg vidste at den høje i en jersey-trøje hed Elliot, og den med det sorte, ret lange hår hed Elias. De var brødre og var fra Norge, de havde boet i vores by i nogle år, men så flyttede de tilbage til Norge.

Scott talte meget med dem, så gav de hinanden nogle håndtegn og grinede. En eller anden inside-joke, tænkte jeg. 

Så skete det. Tiden gik i stå. En dreng med mellem kort sort hår, hvid trøje, sorte løse bukser, meget, meget smukke lyse grå øjne kom. Jeg stod bare og stirrede efter ham. Han grinede efter dem, da de lavede håndtegn og sagde noget sjovt. Så kiggede han op, og hans øjne mødte mine. Hans smil var vedvarende i de første sekunder, jeg smilede igen. Så faldt hans smil ned, og det så ud som om han undrede sig lidt. Jeg afbrød hurtugt øjenkontakten og kiggede ned i gulvet, mens min højre hånd gik op til håret, som om jeg lige satte det lidt på plads. 

Jeg undrede mig lidt over hvem han var, så kiggede jeg op igen og han var væk. Mine øjne ledte rundt i rummet, men jeg kunne ikke se ham. Måske var han taget ud, tænkte jeg. Pludselig kom Yasmin og blokerede mit syn. 

"Leder du efter noget?" Spurgte Yasmin. Jeg rystede mit hoved hurtigt. 

"Nej." Sagde jeg med et dumt, akavet smil. Men jeg løj, jeg prøvede at finde ham den flotte fyr. Jeg blev ved med at tænke over, da vi fik øjenkontakt. Jeg blev helt varm inden i, tiden standsede op og jeg hørte intet, så intet andet end ham. Alt andet blev sort, og kun han var i mit rampelys. Jeg havde aldrig følt det sådan før, og det var et behageligt varmt følelse i min krop. Et utroligt godt følelse. Et følelse, jeg ville føle igen. Mine øjne ledte igen, uden at jeg opdagede det med det samme. Så lagde jeg mærke til, at Yasmin stod og sludrede løst og grinede. Jeg lagde mærke til at hun talte om en dreng, som hun havde haft noget kørende med. Så grinede jeg bare med hende. 

"Jeg tager lige på toilettet." sagde jeg og vendte mig hurtigt om. Mine øjne ledte efter ham, men fandt ham ikke. Egentlig så ville jeg slet ikke på toilettet, jeg ville bare vide om jeg kunne se ham. 

Jeg låste toilet døren og kiggede ind i spejlet. Åh, gud, tænkte jeg, da jeg så mit spejlbillede. Jeg ligende lort, pænt sagt. I det øjeblik ønskede jeg at jeg ikke var så doven, og havde gjort noget ud af mig selv før jeg kom. Et lille hjertesuk kom fra mig. 

Jeg åbnede toilet døren igen, og til mit overraskelse, så gik han næsten lige ind i mig, da jeg kom ud af toilettet. 

"Hov" Sagde jeg dum og akavet, og næsten hoppede eller noget, bare fordi jeg er en meget akavet type. Han grinede efter mig. 

"Du kigger efter mig," Sagde han og virkede forbløffet. 
"Jaa, undskyld... ?" Svarede jeg i en lang tone, fordi jeg vidste ikke helt hvad han mente med det. 

"Åh nej, ikke sådan ment. Du er bare meget smuk." Sagde han og hans søde, flotte smil kom frem. Jeg lagde også mærke til, at han havde meget flotte tænder. Jeg kunne mærke at jeg rødmede lidt. Jeg kiggede smilende ned i gulvet.

"Tak." Sagde jeg, så pressede jeg hurtigt, "i lige måde" op i sætningen. Han smilede til mig. 

"Det er meget flot udenfor i aften, stjernerne skinner." Sagde han. Jeg nikkede bare med store øjne og smilede. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Han gjorde mig målløs. 

"Har du lyst til at komme ud at sætte dig med mig?" Spurgte han, og lavede lidt håndtegn mens han talte. Jeg nikkede og gik hurtigt ud, passerede ham hurtigt. Da jeg kom ud og fik smækket mig ned, lukkede jeg øjnene og prøvede at koncentrere mig over ikke at være så akavet. Jeg blev flov over mig selv. Jeg så ud af min øjenkrog at han satte sig ned ved min side. 

"Kender du godt Jessica?" Spurgte han; også fortalte jeg ham at jeg altid havde kendt Jessica. Jeg fortalte hele vores historie og vi grinede meget sammen den aften. Alt faldt bare på plads, jeg følte mig slet ikke så akavet mere og alt føltes bare naturligt, da vi talte sammen. Han fortalte også nogle historier og jeg grinede efter hans historier. Vi fandt meget godt ud af det, og hvis jeg skulle beskrive den aften med et ord, så ville jeg beskrive den med ordet magisk.

Desværre skulle han tidligt hjem. Da han sagde farvel, så drog han tiden ud og talte mere med mig. Vi havde så meget at tale om, men han kom længere og længere væk, så til sidst sagde han ordentligt farvel. Jeg kiggede efter ham, indtil jeg ikke kunne se ham mere. Sommerfuglene inde i min mave kæmpede, og det føltes som om de prøvede at komme ud af min mave. Jeg blev ved med at smile. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...