At skrive - en guide

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2017
  • Opdateret: 23 aug. 2017
  • Status: Igang
En skriveguide til dig, der søger inspiration, råd og guidelines til at forbedre dine skriverier.

16Likes
8Kommentarer
797Visninger
AA

2. ✺ En god begyndelse

 

En god begyndelse

En god begyndelse er vigtig. Det er the moment of truth, hvor læseren afgør, om din historie er værd at læse eller ej. Men hvad er en god begyndelse så? Som alt andet i denne verden er det individuelt, hvad der falder i læserens smag, men der er alligevel nogle ting, som kan være nyttige at have skrevet sig bag øret, når man kaster sig over en blank Word-side.

Følgende gælder også for starten på et nyt kapitel, men vi kan vist hurtigt blive enige om, at de allerførste ord er de mest betydningsfulde.

 

Spænding og handling

Misforstå mig ikke – en historie kan sagtens være fantastisk uden mord, vampyrer og heftig sex – men den første side af en roman eller de første linjer i en novelle er nødt til at indeholde en eller anden form for spænding, bevægelse eller handling. Og her tænker jeg, at spænding kan defineres på mange forskellige måder.

Det første, jeg tænker på, når jeg hører ordet ’spænding’ er en skudepisode, et trekantsdrama eller et kæmpe skænderi. Det er noget, der sætter tempoet i historien op og får læseren til at blive hængende. Det kan dog hurtigt blive lidt for vildt, hvis man som læser på første side får kastet en meget voldsom skilsmisse eller et drabeligt mord direkte i ansigtet. Spænding er ikke nødvendigvis at få læseren til at sidde med hjertebanken og åndedrætsbesvær. Der findes mange forskellige grader af det, og når du vil starte din historie, er det dit valg, hvor meget du vil skrue op for det. Den første scene eller de første linjer vil – om du vil det eller ej – på en eller anden vis definere din historie og påvirke læseren, efterhånden som han eller hun læser videre. Så udnyt øjeblikket og præsentér læseren for din historie – indfang atmosfæren i den.

Pointen er, at uanset om du skriver en kærlighedsroman eller en novelle om familievold, skal de første linjer vise dynamik – bevægelse. Der skal ske noget. Som sagt behøver det ikke at være noget sindsoprivende. Det er bare vigtigt, at du som forfatter på en eller anden måde pirrer læserens nysgerrighed. Det er en hårfin balance, men jeg har et par eksempler.

Stilstand: ”Julie betragter sine negle. De er nyklippede og malet med en blid rosa farve, der minder hende om bonderoserne ude i baghaven. Bonderoserne, som lige nu svajer ganske stille i den lette sommerbrise.”

Bevægelse: ”Julie kaster sig ned i sengen og vifter med sine nymalede negle. De er nyklippede og skinner til hende i en stærk rød farve, der minder hende om bonderoserne ude i baghaven. Bonderoserne, som lige nu svajer vildt i den begyndende efterårsstorm.”

Kan du se forskellen? Umiddelbart kan det virke drastisk at ændre sommerbrisen til en efterårsstorm, men du er forfatteren, så hvorfor ikke? Det er små detaljer, men personligt synes jeg, det er super vigtigt, at der bare sker et eller andet. Der er intet galt i at starte en historie med beskrivelse, men tænk over, hvilke ord du vælger.

 

In medias res

Vi kender nok alle til udtrykket in medias res. Historien starter lige på og hårdt midt i en scene – midt i en handling. Det er en super god måde at starte en tekst på, netop fordi læseren kastes ind i historien. Han eller hun tvinges til at forsøge at identificere personerne, miljøet og situationen i løbet af ganske få linjer, og så er der altså ikke plads til at kede sig.

Kunsten er at servere lige præcis nok til, at læseren forstår, men så heller ikke mere. Lange beskrivelser af hovedpersonerne må vente til senere, for det er handlingen, som foregår i øjeblikket, der er vigtig.

In medias res er latin og betyder praktisk talt ”midt i begivenhederne”, så here you go – en nem måde at kickstarte en historie og sikre sig et par ekstra læsere.

 

7 måder at starte en historie

En handling: Efter min lange prædiken bør det vist ikke være nødvendigt at understrege, hvorfor en handling er god at starte en historie med.

”Den sommer flyttede en besynderligt udseende familie til byen … ”

”Nicklas rettede et velplaceret spark mod naboens hund, da den for tredje gang den eftermiddag … ”

”Snestormen kom buldrende ind over København … ”

En karakter: En måde at starte sin historie med beskrivelse er at præsentere en af sine karakterer. Det mest oplagte er selvfølgelig hovedpersonen, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. En karakterbeskrivelse giver læseren et indblik i, hvem man vil følge eller komme til at møde gennem historien.

”Den første gang Kasper opdagede, at han ikke var ligesom alle andre, var han fem år … ”

”Teenagepigen, som boede for enden af Hybenvej, havde altid formået at få beboerne i den lille landsby til at dreje hovederne efter sig … ”

”Bøllemanden, som de kaldte ham, var en munter fyr … ”

Et miljø: Vi tager endnu en beskrivelse – denne gang blot af miljøet. Vælg en central scene for din historie og kast om dig med adjektiver, der giver din læser lyst til at fortsætte.

”Blodbøgen, som de sidste 50 havde tårnet sig op over det lille hus, var pludselig begyndt at tabe bladene … ”

”Havets bølger slog hidsigt mod skrænten mange meter nede … ”

”Aldrig før havde fru Petersens rosenbed været smukkere … ”

Dialog: At starte en historie med en dialog giver altid en fed effekt. Det er svært at undgå at dumpe direkte ind i handlingen, og det siger jeg aldrig nej tak til.

Et eksempel kunne være en monolog, der viser sig at være en tale til en begravelse.

Det kunne også være noget så simpelt som et skænderi mellem to søskende eller en humoristisk situation mellem to venner.

En tanke: Din hovedperson har sikkert hovedet fyldt med tanker, så hvorfor ikke starte det hele ud med at dele en af dem med læseren? Det giver igen læseren en meget hurtig fornemmelse af, hvilken type karakter man har at gøre med.

”Louise havde altid undret sig over, hvorfor … ”

”Da Jonas den søndag eftermiddag forlod lejligheden med tasker i begge hænder tænkte han kun på to ting … ”

”At Ketty var den tænksomme type var en underdrivelse. Hendes hoved var altid fyldt med spørgsmål om … ”

En udtalelse: Her kan både du eller din karakter få lov til at sparke historien i gang med noget, der sætter rammen for resten af handlingen.

”Der er ingen tvivl om, at børn udsat for vold i hjemmet er … ”

”Piger er arrige, ondskabsfulde og har ingen sans for humor. Det er i hvert fald, hvad Mads synes … ”

”Universet er alt for stort. Uendeligt, er der nogen, der siger … ”

Verdensskabende: Når vi taler om verdener, taler vi oftest om fantasy eller måske science fiction. Her kan man med fordel starte den storslåede fortælling ud med at introducere læseren for det univers, hvori det hele vil foregå.

Hobbitten af J.R.R. Tolkien starter f.eks. ud med en beskrivelse af et hobbithul.

 

Undgå

For mange informationer. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Vi gider ikke en kedelig begyndelse. Man kan let begå den fejl at kaste en hel masse information efter læseren på de første sider, fordi man er ivrig efter at fortælle om den verden eller den karakter, man har opbygget. Pas på med det. Det er tungt, og det vil du gerne undgå.

For mange karakterer. Det her læner sig meget op ad det forrige. Pas på med at introducere for mange nye karakterer lige med det samme. Selvom du har siddet mange timer og kender karaktererne ud og ind, er de helt nye for din læser, som derfor er nem at forvirre. I værste tilfælde taber du din læser, fordi han eller hun opgiver. Et godt råd er at lade én, som aldrig før har hørt om din historie, læse de første sider med fokus på, om vedkommende kunne finde hoved og hale i det hele. Et andet tip er også at undgå at præsentere to karakterer, hvis navne minder om hinanden, som det første. Der er intet galt i at have figurer, der hedder Tobias og Tonny, men udtænk en måde, hvorpå de ikke begge to dukker op i de første linjer.

For mange selvopfundne ord og begreber. Igen er sidste punkt mest henvendt til fantasy- og science fiction-verdenen. Selvom du måske har udtænkt den sejeste dystopiske verden, er du nødt til at holde lidt igen med navnene på alle de fremtidige teknologier og smarte ting og sager, som du har opfundet. Det er selvfølgelig hundrede procent tilladt at starte ud med at præsentere sin verden, men pas på, du ikke drukner læseren i nye opfindelser, byer og hybridskabninger. Du har formentlig masser af tid til senere på en naturlig måde at fortælle om alting, så start blidt ud og fang din læser med en lille smagsprøve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...