The Hard Game...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2017
  • Opdateret: 16 sep. 2017
  • Status: Igang
Den 18 årige Skyla Brookes, (Madison Beer) er og har altid været rigtig gode venner med den verdenskendte popstjerne, Justin Bieber, faktisk bedste venner. Justin er midt i en tid, hvor han har et meget specielt on/off forhold med sangeren, Selena Gomez. Justin kommer ind i en svær fase, hvor han pludseligt ud af det blå, får stærke følelser for barndomsveninden, Skyla. Gad vide, om Skyla også har nogle skjulte følelser for den lækre Justin, eller om der pludseligt kommer jalousi i deres venskab, som måske bringer dem sammen, eller længere fra hinanden. (Denne historie indehold BTW engelske udtryk, ord, you name it, så det skulle bare lige siges.) Og historien foregår i nutiden, men Justin ligner sig selv i 2015 agtigt. Jeg håber, at I vil nyde denne historie.

25Likes
17Kommentarer
19250Visninger
AA

11. THE MEETING

 

CHAPTER ELEVEN: THE MEETING

 

"Godmorgen Sky! Har du sovet godt?" Spørger Jay med sin hæse morgenstemme, da vi vågner. Jeg undrer mig over, hvorfor han siger "sovet," for vi har kun sovet i 4 timer, eller sådan noget. Klokken er vist omkring 11:00, I guess, så vi har sovet en smule, kan man sige. "Mmh!" Mumler jeg og vrider mig i sengen. Jeg løfter hovedet og lægger det på Jays bryst, og han begynder med det samme at nusse mit hår lidt.

 

"Jay?" Hvisker jeg og sukker lidt. "Ja Sky? Hvad er der?" Spørger han bekymrende og hoster lidt. "Jeg tror måske, at jeg bliver nødt til at fortælle mine forældre, hvad der sker. Både med os, men jeg tror måske, at jeg vil flytte hjemmefra, og jeg bliver jo nødt til at fortælle dem det," begynder jeg og løfter mit hovede og ser på ham. Han nikker svagt og ser rundt i rummet. "Ja, øhm... Ja! Skal jeg tage med dig?" Siger han med et smil, og jeg nikker. "Ja tak. Det må du gerne, Jay!" Siger jeg og ser på ham, og vi får øjenkontakt. "Nurgh, skal Daddy køre dig hjem, babygirl?" Spørger han, og jeg holder mig for ørerne af flovhed. "Justin! Ikke sig det!" Siger jeg flovt, og sætter mig op i skrædderstilling. "Husk nu, at Daddy altid vil køre dig, ik'?" Siger han håneligt, og jeg tager hænderne op for ørerne igen, og falder forover i skrædderstilling, så jeg gemmer mit hovede i hovedpuden. Jeg sidder btw kun i bralette, for jeg tog den på i nat, lige inden vi lagde os til at sove. 

 

Justin og jeg står nede i hans køkken, og vi laver bare lidt pandekager, for det har han åbentbart alt til. Jeg står og mikser dejen sammen, og pludseligt mærker jeg to hænder på mine hofter, og et hoved, der hviler på min venstre skulder. Jeg gisper, når han rører mig, og jeg vender hovedet lidt, så jeg ser på ham. "Blev du forskrækket?" Hvisker han, og jeg griner lidt. "Ja," svarer jeg stille og nikker. Han løfter sit hovede fra min skulder, og så kysser han mig lidt op og ned af halsen. Det kilder lidt, og jeg får lidt kuldegysninger, men det er også rigtig dejligt. Jeg vender mig om og lægger mine arme rundt om hans nakke. Han kysser mig langsomt på munden og løfter mig op, så jeg sidder på køkkenbordet, og han står imellem mine ben. Han er virkelig den bedste. The best! Jeg elsker ham virkelig højt, og det er jeg ikke et sekund i tvivl om. 

 

Vi får spiat pandekagerne, og de smager faktisk virkelig godt. Jeg får noget andet tøj på, end Justins casual tøj, jeg har lånt de sidste par dage. Rettere sagt, får jeg det tøj på, jeg havde på, da Justin hentede mig, da jeg "stak af" hjemmefra. Vi kommer ud i hans bil, og jeg skriver til mine forældre, at jeg kommer, bare for at reminde-agtigt. Jeg sidder lidt og kigger ud af vinduet, og jeg fornemmer, at han kigger på mig. Jeg er virkelig nervøs for at ses med min far, og min mor gør bare, hvad min far siger, så der er heller ikke så meget ved hende. Det er nok ikke en hendes mening at være streng mod mig og Ryder til tider, men det er hun. Jeg tror faktisk heller ikke helt, at Pattie er klar over, hvad der sådan sker i vores hjem, for mine forældre er ret meget anderledes, når vi har gæster, og det undrer mig virkelig. Jeg er bare nervøs for, hvordan de er, når Justin kommer, for han er ikke så tit hjemme ved os uden Pattie, og det er lang tid siden, at de har været der. 

 

"Baby? er du okay?" Spørger han omsorgsfuldt, og aer min skulder. Jeg vender mit hovede mod ham og nikker. "Ja.. Ja, helt okay," stammer jeg, og det er så løgn. Jeg er ikke okay, for jeg er så mega bange. "Hold op med at lyve. Hvad er der galt?" Siger han, og jeg ser ud af forruden. "Jeg er bare så nervøs... Og bange for, at der vil ske noget slemt," forklarer jeg og sukker dybt. Det værste scenarie kunne være, at min far går fuldstændig amok foran Justin, og så... Ja, jeg ved ikke. "Du behøver ikke at være bange. Jeg er med dig," siger han beskyttende, og lægger sin ene arm rundt om mig, og skubber mig tættere ind til ham. "Tak Jay! Jeg har bare en dårlig fornemmelse omkring det her," siger jeg, og han starter bilen. "Det skal nok gå," siger han og bakker ud af indkørslen. 

 

Vi ankommer til mit hus. Justin parkerer parallelt med kantstenen ude foran huset, og smiler. "Er du klar?" Spørger han bekymret, og aer mig på kinden. "Mmmh," mumler jeg og ser på ham, men faktisk, har jeg egentlig ikke lyst til andet end at sidde her med Justin. "Åh baby! Tag en dyb indånding. Alting skal nok være okay. Tro mig, der sker ikke noget," siger han beroligende og stiger ud af bilen, og går over på min side, åbner døren og rækker en hånd til mig. Jeg tager en dyb indånding, som han sagde, og så tager jeg  hans hånd og stiger ud.

 

Vi går hånd-i-hånd op til døren, og mit hjerte galoperer derud af. Hold da op! "Vil du ringe på, eller skal jeg?" Spørger han og peger på dørklokken. "Du skal," siger jeg lavt og kører en hånd igennem mit hår. Han ringer på, og før jeg når at blinke, er døren nærmest åben. Min mor åbner døren og smiler stort. "Hej skat!" Udbryder hun og hiver mig ind i et kram, som jeg gengælder. "Hej mor," siger jeg, og vi vrider os ud af det lidt akavede kram, hvis jeg skal sige det ærligt. "Og hej Justin! Hvor er du blevet en flot ung mand, siden vi sidst sås! Velkommen," siger hun og krammer Justin, og han krammer hende igen. Jeg smiler smalt, for indtil videre, er det faktisk ikke så slemt. Min far står omme bag min mor, og han ser ret sur ud. "Kom ind, kom ind!" Siger min mor og vifter med hånden. Vi går ind, og Justin lægger en arm rundt om mig. Jeg tænker ikke helt over, at mine forældre ikke ved, at vi har noget, før min mor beretter det. "Gud, er I kærester?" Spørger hun med et stort smil, og jeg ser op på Justin. "Ikke helt, men lidt, måske?" Svarer han, og jeg griner lidt. "Tillykke! Det er simpelthen så godt!" Siger hun muntert, og jeg ser undrende på hende. Hvad sker der for hende? Sådan har hun legit aldrig været. "Tak!" Siger jeg og ser på min far. Han sætter sig på stolen ved siden af min mor, og Justin og jeg sætter os overfor dem. 

 

"Så Justin! vil du have noget at drikke?" Spørger hun og smiler stort til ham. Er det bare mig, eller burde hun også spørge mig, for at være fair? "Øhm, bare vand, tak!" Svarer han og ser på mig. Hun kommer gående med et stort glad iskoldt vand til ham, og hun går direkte forbi mig. Hun sætter sig igen, og hun virker virkelig underlig. "Mor, må jeg også få no..." Begynder jeg, men hun afbryder mig, og virker rigtig flabet overfor mig. "Shh shh!" Tysser hun på mig. "Du kan selv hente. Du ved, hvor det er," tilføjer hun, og jeg skubber stolen vredt ud og rejser mig tungt og går tunge skridt over mod køkkenet. "Men, hvornår forlader du USA igen og rejser igen. Du er vel på den der Tour?" spørger hun og smiler stort til ham. "Øhm, om nogle dage. Jeg har ikke helt tal på det, men det har Scooter, min manager,"  forklarer han, og jeg kommer tilbage med et glas vand og sætter mig tungt igen. "Øhm, jeg tænkte på, at jeg måske kunne..." Begynder jeg, men hun afbryder mig igen, ved at tysse på mig. Min far forlader bordet og går ind i stuen. Jeg ved ikke, hvad han skal, men jeg bliver afbrudt af min mors stemme, eftersom hun jo afbrød mig. "Jeg snakker lige med Justin!" Vrisser hun, og jeg sukker dybt og lægger mine arme over kryds. "Ja ja," siger jeg mopset og ryster på hovedet. "Skal jeg hente nogle chips til dig, Justin?" Spørger hun, og jeg ved fandme ikke, hvad hun fedter for, men der er et eller andet. "Nej tak," svarer han med et smil, og hun nikker, men rejser sig alligevel. "Nå, men jeg henter nogle til dig alligevel," siger hun, mens hun er på vej over til køkkenbordet. Justin og jeg er alene ved bordet i ca. et minut. "Hvad foregår der her? hun ignorerer dig fuldstændig!" Hvisker han, og jeg nikker. "Jeg sagde jo tidligere, at hun er ligeglad med mig," svarer jeg og sukker. "Jeg sørger for, at vi kommer hjem snart, okay?" Siger han, og jeg tror godt, at han kan mærke, at jeg ikke føler mig tilpas ved at være her. "Okay," svarer jeg og smiler smalt. 

 

"Justin?" Spørger hun, mens vi sidder ved bordet igen. Jeg har prøvet utallige gange at stoppe hende, for hun er virkelig forfærdelig nu, men hun har ikke skænket mig et blik, nærmest. Jeg tror bare ikke, at hun vil betale noget som helst opmærksomhed af til mig. Jeg kunne nærmest kalde hende for tinnitus i min ører, for jeg kan ikke klare at høre mere på hende. "Ja?" Svarer Justin med et smil og ser på hende. Han er virkelig flink og snaksaglig overfor min mor, og det er en smule ubehageligt for mig at opleve. Jeg bryder mig ikke om at se, hvor godt han snakker til dem, for jeg ville helt klart bare have sagt, at hun skulle lade ham være, hvis jeg nu var værdig nok til at snakke i hendes ører. "Jeg har ikke spurgt dig om dette før, men altså nu, hvor du er så succesfuld, må du da også være rigtig rig, ik'?" Siger hun, og jeg er mundlam. Eller, ikke helt, for her må jeg bryde ind. "Er du seriøs?" Udbryder jeg vredt. "Det er fint, baby! Jeg har den her," hvisker Justin og aer mig på kinden. Jeg nikker og ser på min mor. "Altså, ja! Det kommer jo automatisk ved at være berømt," forklarer han, og han tackler det spørgsmål fantastisk. "Okay, klart! Men eftersom vi nok er kommet lidt tættere på hinanden, vil jeg gerne sige, at Robert desværre er blevet fyret fra sit job, og vi kunne godt bruge lidt penge, så du kunne måske investere i lidt?" Begynder hun, og jeg er  chokeret lige nu. Hvad er det lige, at hun spørger om? "Wow! Spurgte du virkelig om det?" Råber jeg og farer op fra stolen. "Er du fucking seriøs, mand? Det kan du ikke spørge om! Er du fuldstændig syg i hovedet?" Råber jeg, og Justin rejser sig op. "Rolig babygirl!" Hvisker han, men det hidser mig bare mere op. "Nej! Det er totalt respektløst det her!" Råber jeg og tager Justin i hånden, og vi går over mod døren. Min mor følger med, og hun ser ikke særlig glad ud. "Vi er simpelthen gået!" Råber jeg, men inden jeg åbner døren, tager min mor fat i mig. Døren åbnes, og Justin står bare og ser på, at jeg nærmest græder. "Justin! Bare gå ud i bilen! Jeg kommer om lidt," råber jeg og vinker til ham. Justin nikker og halvløber ud i bilen. Min far kommer og lukker døren, og så giver min mor slip på mig. "Du er så selvisk, at du bare vil have det hele for dig selv!" Råber hun og lægger armene over kryds. "Hvor er I bare for meget! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Jeg... Jeg hader jer!" Skriger jeg, og tårerne løber ned ad kinderne på mig. "Det eneste, der er for meget er, at du ikke har respekt for dine forældre!" Råber min far og tager fat i mit håndled. "Gå op og pak dine ting, og så er det ud af det her hus, uden nogen tøven!" Råber han og river i min arm, så det siger knæk. "Jeg vil heller aldrig tilbage!" Råber jeg og spæner op ad trapperne. Jeg hulker nærmest mere end nogensinde. Jeg finder min kuffert frem, der er oven på mit skab, og jeg pakker alt det tøj, der er nødvendigt, plus min computer og et par personlige ting, der ikke har noget med mine forældre at gøre, men et billede af Ryder, tager jeg med. Ham vil jeg ikke glemme. 

 

Jeg får pakket, og jeg skynder mig ind på Ryders værelse. "Ryder!" Udbryder jeg, da jeg ser ham, og jeg skynder mig over og giver ham et kæmpe kram. "Wow wow wow! Hvad sker der, Sky? Jeg kunne høre dig, mor og far råbe af hinanden!" Siger han forvirret, og krammer mig igen. "Ryder, jeg flytter over til Justin. Mor og far vil ikke se mig igen, og jeg vil ikke se dem!" Hulker jeg og ser på ham. "Er du seriøs?" Spørger han og en tåre forlader hans ene øje. "Ja, helt seriøs! Men jeg vil aldrig glemme dig, Ryd! Aldrig!" Siger jeg, og han græder lidt. "Jeg vil heller aldrig glemme dig! Hav det godt. Jeg håber, at Justin passer på dig," siger han, og jeg smiler smalt. "Det gør han, i lige måde! Og pas nu også godt på dig selv! Mor og far er damn syge!" Siger jeg og ser ned i gulvet. "Jeg elsker dig!" Siger han, og jeg smiler til ham. "Jeg elsker også dig, Ryd! Vi ses!" Siger jeg og vender om og går ned ad trappen. Jeg spæner ud ad døren, smider kufferten ind på bagsædet i Justins bil og sætter mig ind. 

 

"Oh my God! Hvad skete der, baby?" Spørger Jay, da jeg sætter mig ind. "Hvad... Hvad er der sket? Har de slået dig?" Spørger han chokeret og tager mit håndled op og ser på det. Jeg har fået et mærke på håndleddet, og jeg er vist også lidt rød på kinden, hvor min far slog mig. Jeg nikker og jeg begynder at græde voldsomt igen. Han lægger armene rundt om mig og tager mig tættere ind til sig. Jeg hulker ind mod hans bryst, og han aer mit hår. "Du behøver ikke at fortælle det hele nu. Nu kører vi bare hjem, og så tager vi det, som det kommer, ikke også, babygirl?" Siger han og smiler til mig. Jeg nikker, og vi kører hjem til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...