The Hard Game...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2017
  • Opdateret: 17 aug. 2017
  • Status: Igang
Den 18 årige Skyla Brookes, (Madison Beer) er og har altid været rigtig gode venner med den verdenskendte popstjerne, Justin Bieber, faktisk bedste venner. Justin er midt i en tid, hvor han har et meget specielt on/off forhold med sangeren, Selena Gomez. Justin kommer ind i en svær fase, hvor han pludseligt ud af det blå, får stærke følelser for barndomsveninden, Skyla. Gad vide, om Skyla også har nogle skjulte følelser for den lækre Justin, eller om der pludseligt kommer jalousi i deres venskab, som måske bringer dem sammen, eller længere fra hinanden. (Denne historie indehold BTW engelske udtryk, ord, you name it, så det skulle bare lige siges.) Og historien foregår i nutiden, men Justin ligner sig selv i 2015 agtigt. Jeg håber, at I vil nyde denne historie.

12Likes
8Kommentarer
3214Visninger
AA

4. ONE LESS LONELY BABY...

 

CHAPTER FOUR: ONE LESS LONELY BABY...

 

Jeg vågner i Justins seng, og han ligger i en dyb søvn, stadigvæk. Jeg smiler lidt. Hvor ser han egentlig sød ud. Jeg griber fat i min iPhone, der ligger på sengebordet. Klokken er kun 06:33? Jeg troede, at den var mere. Jeg tjekker Instagram, Snapchat og Twitter, og beslutter mig lige, for at tage et lille sødt Insta-billede af ham, for han er da sød... Og så skaffer jeg nok lidt likes på det. Jeg griner lidt, og lægger min mobil igen, hvorefter jeg lægger mig til rette, og ser lidt på ham, mens han sover. 

 

"Sig mig, kigger du på mig, når jeg sover, Sky?" Siger han pludseligt, og åbner øjnene. Fuck, hvor mega pinligt. ej, for satan. "Hey, jeg troede, du sov!" Siger jeg, og undgår at svare på spørgsmålet. "Det gjorde jeg også, men din mobils lysstyrke vækkede mig," svarer han, og rejser sin overkrop op, og støtter på hans arm. "Sorry..." siger jeg og griner lidt. "Hmmh, det er okay," siger han og tager sin egen mobil. Jeg venter bare på at han ligesom skal sige: "Sky? Hvad fuck har du lavet?" Han griner, og det gør jeg også. "Jeg synes bare, at du så så sød ud, at jeg bare måtte," siger jeg og snøfter lidt. "Eeeej, jeg ser jo grim ud," brokker han sig, og jeg griner. "Nej, du gør da ej!" Svarer jeg og ryster på hovedet.

 

Pludseligt får jeg en snap af ham. Og han ligger lige ved siden af mig? 

 


 

"Øhm, Justin? Hvad har du gang i?" Spørger jeg og ser undrende på ham. Han smiler skævt og kigger ned i mobilen igen. 

 


 

"Woaw Justin! Flot, at du begynder at skrive din egen sang..." Kommenterer jeg og griner. Hvor er han latterlig. Han svarer ikke, men smiler blot en anelse kækt. 

 


 

"What the fuck, prøver du på, Bieber? En lyric prank, eller hvad?" Siger jeg og han svarer igen ikke, men begynder bare at skrive en ny snap. "What the fuck?" Mumler jeg, og åbner snappen. 

 


 

Jeg griner bare, uden nogen kommentar. 

 


 

"Justin, ærligt! Hvad har du gang i?" Spørger jeg. Jeg ved virkelig ikke, om jeg skal synes, at det er sjovt, eller hvad jeg nu skal. "Bare bliv ved med at læse," siger han og griner lidt. "Okay?" Svarer jeg vildt forvirret. Hvad sker der?

 


 

"Justin, du er virkelig en loser lige nu. Hvad foregår der?"  Siger jeg. Er det her for sjov? For det er ikke specielt sjovt. Jeg synes bare, at det er pænt irriterende, at jeg ikke ved, hvad der sker, og han er fandens svær at læse. "Justin!" Siger jeg lettere irriteret. Han bliver bare ved med det kække smil, og opmærksomheden i skærmen. "Shh, wait!" Mumler han lavt, og jeg ryster på hovedet. "Du er da så pisse latterlig, Bieber!" Siger jeg og rejser mig fra sengen.

 

"Hvor skal du hen?" Spørger han, da jeg går over mod døren. "Toilettet?" Siger jeg, for det er jo ret indlysende, når jeg går over til badeværelsesdøren. "Okay, men tag lige din iPhone med," siger han, og jeg griner lidt. "Med på toilettet?" Siger jeg undrende, men jeg vil jo bare ikke virke ucharmerende, selvom jeg gør det, når jeg helst kan komme til det. Jeg tror, at alle mennesker tager sin mobil med på toilettet, så snart, de kan komme til det. "Tag den nu bare," siger han og griner, mens han fortsætter med at taste noget ind på hans iPhone. 

 


 

Jeg bliver helt utilpas, af at læse det. Hvad fanden i helvede har han gang i? Altså seriøst? Hvad prøver han lige? Jeg kan virkelig bare ikke læse ham. Det ligner ham overhovedet ikke at pranke, men det lader lidt til, at det er en. Jeg sender en snap ude fra toilettet, for jeg kan jo ikke råbe noget, for det er seriøst bare mærkeligt. 

 


 

"Hvornår kommer du ind, Sky?" Råber han, og jeg laver et undrende ansigt til væggen. "2 sekunder," råber jeg og griner lidt. Ej, hvad laver han, seriøst? 

 

"Justin, hvad fanden har du gang i?" Spørger jeg, da jeg kommer ud fra badeværelset. Han sidder ved pianoet ovre i den anden ende af værelset. "Øhm?" Mumler jeg, og han peger på sengen, som et hint til, at jeg skal sætte mig der. Der ligger en rose på pianoet, som han tager i hånden og rækker den til mig. Jeg tager imod den med et undrende blik - igen. Men altså, hvad sker der lige?

 

"Ooh whoa, ooh whoa, ooh whoa... I know you love me, I know you care. Just shout whenever and I'll be there. You want my love, you want my heart, and we will never, ever, ever be apart..." Synger han, mens han spiller smukt på pianoet. Et smil finder vej til mine læber. Hvor sødt, at han vil synge for mig, men jeg forstår stadig ikke et bjælde.

 

"Are we an item? Girl quit playing, we're just friends, what are you saying? Said there's another, and look right in my eyes. My first love broke my heart for the first time..." Fortsætter han, og jeg ryster en anelse på hovedet. "Øhm Justin..." Begynder jeg, men han ryster på hovedet. "And I was like baby, baby, baby ooh like baby, baby, baby noo like baby, baby, baby ooh..." Synger han, mens han øjne er lukkede, og han ser virkelig charmerende ud. Jeg griner lidt, for det er da en smule sært. "I thought you'd always be mine, mine..." Han synger rent faktisk lidt som en engel. Det er så smukt, men seriøst? Jeg sidder i hans soveværelse, i en af hans sweatshirts og et par shorts med en rose i hånden, mens han sidder og synger Baby for mig? Jeg kan ikke tage det seriøst. 

 

"Done!" Siger han pludseligt. Er han allerede færdig? Nå, så kan jeg måske være heldig at få en lille forklaring? Jeg klapper lidt, og han smiler stort. "Kunne du lide det?" Spørger han og ser virkelig nervøs ud, faktisk. "Ja, selvfølgelig. Det lød virkelig godt," svarer jeg, og rejser mig, for han står også op nu. "Men må jeg gerne lige få en forklaring... Bare en lille en? Du har seriøst virket så underlig her på det sidste, og..." Når jeg at sige, får han tysser på mig. "Shh, du skal nok få en forklaring," siger han, og jeg ser meget utålmodigt på ham. Har han ikke tænkt sig at sige det nu? "Altså... Øhm, ja... Øhm, je... Jeg har måske fået lidt... Øhm... Følelser for dig?" Stammer han, og jeg har ærligt aldrig set ham så nervøs før.

 

Altså, hvad har han gang i? Kan han lide mig? Har han følelser for mig? Hvilke følelser har han for mig, som jeg ikke kan gengælde? Han kan da heller ikke sige nu, at han har følelser for mig, når vi stort set har været venner i 17 år? Like whaaat

 

"Woaw... Den, øhm. Den havde jeg ikke lige set komme," begynder jeg. Hold kæft, hvor er jeg også mega nervøs, for jeg skal aldrig nogensinde have noget med klodens største fuckboy, om han så vil kaldes det, eller ej. "Hør. Det er ret nyt, så du skal ikke tro, at de følelser har været der for altid, for det har de ikke. Det er bare... Det er bare, altså, måske... Ej, jeg ved det ikke. Det er så svært at forklare," forklarer han, og jeg ser håbløst ned i gulvet. "Justin, du skal bare lige vide, at jeg kan ikke det her. Jeg elsker dig mega højt som ven, jo! Jeg har ikke nogle følelser for dig, og jeg forstår virkelig ikke, hvordan du kan fortælle mig det der nu, efter vores venskab i så mange år? Jeg... Jeg fatter det ikke," siger jeg og lægger armene over kryds. Jeg lyder måske hård, og jeg sagde det irritabelt, men han skal bare vide, at der ikke kommer noget imellem os. Han svarer ikke, men han ser blot flovt ned i gulvet. 

 

Der er en sindssygt akavet stilhed i værelset. Jeg ser på Justin, der stadig ser ned i gulvet. Jeg opdager, at en tåre løber ned af hans kind. "Justin?" Spørger jeg stille og lægger min hånd på hans skulder. Han tørrer hurtigt tåren væk som om, at det er flovt. Jeg synes ikke, at han burde være flov, men jeg er også et meget følsomt menneske. "Justin, det var ikke min mening at snakke sådan, men jeg er bare meget, du ved, overrasket over det her, og det er en kæmpe overvældelse," forklarer jeg, og han ser op. "Du ved jo godt, at du er min absolutte bedste ven, og det ville bare virke forkert, tro mig! Hvis vi så slår op på et tidspunkt, så er både vores forhold og venskab ødelagt. Kan du ikke følge mig i det?" Sige jeg, og han nikker. Han vender sig med ryggen til mig, og jeg kan høre, at han snøfter lidt. "Justin?" Siger jeg igen, men jeg får ingen reaktion. Jeg sætter mig tungt i sengen og sukker. Okay, det her er komplet håbløst. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...