Lifeline

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2017
  • Opdateret: 5 aug. 2017
  • Status: Igang
Et hemmeligt russisk firma forsøger at tilintetgøre sine løse ender, men to insidere - Sascha og Alik Romanov - sætter en stopper for de meningsløse drab.
FIRMAET finder frem til Romanov familien og Saschas og Aliks liv er i fare.
I nattens mørke, må de flygte fra Rusland til Rumænien, hvor de slår sig ned. Et par måneder efter føder Sascha en pige, Sonja. Kort efter Sonjas fødsel, indser Sascha og Alik, at FIRMAET stadig er efter dem og at de må handle hurtigt, hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at leve.
En drastisk beslutning bliver truffet og Sonja bliver sendt til Storbritannien, hvor en af Aliks kontakter vil beskytte hende.
Sonja skifter navn til Sofia Stone og vokser op nær Oxford, uden at kende til sine forældre.
På Sonjas 21 års fødselsdag møder hun Tristan Hinsky, der hurtigt får charmet sig ind på hende med drinks og dyre smykker, men alt er ikke som det ser ud til.
Alt for sent går det op for Sonja, hvem den charmerende Tristan i virkeligheden er.

3Likes
8Kommentarer
711Visninger
AA

2. PROLOG

 

27.9.17 - LONDON - 19:49

Pistolens munding var klistret til min pande. En ensom tåre gled ned af min kind.

”Harry, du behøver ikke gøre det her,” bad jeg. Intet svar, han forholdte sig tavs.

Hans pegefinger var lukket om aftrækkeren, han var klar til at skyde. Det var ikke til at tro, at jeg var et led i en større sammensværgelse. Hvordan kunne det her ske, hvad havde jeg gjort forkert?

Jeg stirrede bedende på ham, i håb om at nå ind til det hjerte, han forhåbentlig havde.

”Harry, jeg beder dig, vil du ikke nok lade mig gå?” Min stemme var spag.

”Desværre, jeg har ikke noget valgt.”

Hans ord var kolde, uden den mindste antydning af anger. Et opgivende suk forlod mine læber. Det kom ikke bage på mig, jeg havde ikke forventet, at han ville lade mig gå, men jeg var nødt til at prøve. Jeg skulle slippe levende fra det her helvede. Det kunne ikke ende sådan, det måtte det ikke.    

”Hvis du nu bare havde været villig til at samarbejde.” En tør latter forlod hans læber. 

Han kørte en hånd i gennem sit krøllede hår og kiggede mig i øjnene. 

Pistolens munding blev presset tættere mod min pande. Et cirkelformet mærke havde sikkert allerede taget form, men det var intet i forhold til det permanente mærke han kunne lave, hvis han trykkede på aftrækkeren.

”Jeg spørger dig én gang til. Hvor er USB’en?” 

Min krop rystede. Det var slut. Jeg vidste ikke, hvor USB’en var, eller hvem der havde den, men hvis jeg slap fra det her, så ville jeg finde ud af det. 

Betonmuren, jeg var presset op af, var kold og klam. Var det virkelig den måde jeg skulle dø på, var det her slutningen, jeg havde ikke engang mødt Sascha og Alik endnu. Mine rigtige forældre. Mine øjne begyndte at svige, men jeg nægtede at give efter for den flod af tårer, der ventede på at glide ned ad mine kinder. 

"Jeg ved det ikke, Harry, jeg ved det ikke," hviskede jeg.  

Et kæmpe knald lød i rummet og alt blev sort.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...