Ingen vej tilbage

Anna lever et perfekt liv, med sin egen pony, sin egen gård og alt hvad der hører dertil, men en dag braser hele hendes verden sammen lige foran hende. Hvad skal hun nu gøre? Opgive? Give det hele en ny chance?

0Likes
0Kommentarer
135Visninger
AA

4. Gården

Gården var lille, men i god stand. Men den var en del mindre end vores rideskole og hjem. Jeg fik en klump i halsen, da jeg tænkte på rideskolen. Stalden var så tom efter at elevhestene var blevet hentet. Nu var der kun privat hestene tilbage, som nok også snart skulle væk. Man kom ind af en lille port, efterfulgt af en gruset gårdsplads. I midten stod en brønd, som ikke så ud til at være brugt i lang tid. Til højre var der en stald af røde mursten. På den anden side var der en lille ridebane, og bag den et par folde. Mellem stalden og ridebane lå huset. Det var et to etages hus, bygget med røde mursten ligesom stalden. Bag huset var der en lille have, omringet af en bred bøgeblade busk. I haven var der en veranda og et par plantekasser. Da man kom ind af døren til huset var der en gang, til højre var der en stor pejsestue, hvor der også var en dør der førte ud til verandaen. Til venstre var der et lille køkken samt spisestue. Under trappen var der et lille toilet, uden vinduer. Ejendomsmægleren blev ved med at snakke om hvor flot huset var og hvor god stand det var i. Det var ret irriterende, jeg havde faktisk lyst til at tape hans mund til med gaffatape. Min far kiggede grundigt på det hele. Min mor tog fat i min skulder, og sagde: “Er her ikke hyggeligt?” Jeg nikkede bare og fortsatte op af trappen.

 

Ovenpå var der endnu en stue, og ved siden af den et stort badeværelse med karbad. Til højre var der to værelser, det ene var lidt større end den anden. Vi gik først ind på det lille værelse. Tapetet på væggen var næsten hvidt, men alligevel violet. Ud af vinduet kunne man se noget af stalden, en masse marker og skove. Bagefter gik vi ind på det store værelse, her var tapetet nærmest selvlysende hvidt. I hjørnet stod et gammelt skab og muggede. “Skal vi gå ned og se stalden?” Sagde ejendomsmægleren pludselig. “Ja, meget gerne.” Svarede begge mine forældre i kor. Vi gik ned af trappen, ud af døren og ud på gårdspladsen. Gruset knagede mod min støvler. Solen brød frem mellem skyerne, og vidste gården frem på en helt ny måde. I starten syntes jeg her var mørkt og tomt, nu virkede det mere fredfyldt og hyggeligt. Vi trådte ind gennem døren til stalden. Ejendomsmægleren gled hånden hen over væggen, trykkede på lyskontakten og tændte lyset. I stalden var der en bred staldgang. Fire store bokse, med kryber og vandtrug, var placeret på en række, langs gangen. I hver boks var der også et lille vindue, så hesten kunne kigge ud. Bagerst i stalden var der plads til hø og foder. Ved siden af var der en dør, som førte ind til et lille sadelrum, hvor der var nogle hylder og sadelknægte.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...