Det Sidste Menneske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2017
  • Opdateret: 23 aug. 2017
  • Status: Igang
Da væsner fra hele universet overtager jorden og omdanner det til en verden af sjældne genstande, vælger de at udrydde menneskeheden, dog gemmer de en. Det sidste menneske.

0Likes
3Kommentarer
347Visninger
AA

3. Nyt Er Skræmmende, Men Vigtigt.

Dage gik, det var den samme routine, vågn, læs, mal, spis, sov. Sky er også blevet mere tryg med mig, vi er tætte, hun er den eneste jeg vil fortælle noget personligt til, hvis jeg havde noget at fortælle. En aften lå jeg i sengen og tænkte -Dette er vel mit liv nu, i det mindste er der mad, vand og selskab, men det føles bare så tom-

Den samme aften, midt om natten høre jeg Sky gø, jeg vågner med det samme og ser en mørk skikkelse komme nærmere. Den tager om mit ben og hiver mig ud af sengen. Med alt min kræft, prøver jeg at kæmpe imod, men det har ingen nytte. Sky prøver også at hjælpe og angriber væsenet, men den bliver ikke skadet.

Jeg opgiver og lader mig slappe af så meget jeg kan, så kan væsenet måske se at jeg ikke kæmper imod mere. Den stopper næsten med det samme og sætter sig ned på hug ved siden af mig, Sky falder ned da hun også mærker at den ikke vil skade nogen, i hvert fald ikke endnu.

"Vi må få dig væk", kom fra væsenet, jeg kigger underligt, der er jo ikke mange af dem der kan snakke jord-sprog. Jeg bliver nysgerrig, hvorfor er det vigtigt at jeg kommer ud herfra? Dette sted har været det bedste sted jeg kender, eller fra de tre steder jeg kan huske. Men min nysgerrighed skulle ud, jeg spørger.

"Hvorfor skulle jeg, verden der ude er skremmende, her har jeg Sky og mig selv, det er det eneste jeg har brug for". Den sætter sig helt ned. Sky ligger sig ned til os, Jeg mærker hun er lidt spændt, så jeg holder og nusser om hende.

"De ser dig som en ting, ikke et væsen. Du fortjener mere." den kiggede nu på loftet "Solen er varm og rar som glæde, og stjernerne lyser det mørke op som håb." Jeg kan genkende den sætning, men hvor fra?

Den rejser sig, kigger ned på mig og rækker en hånd frem. Jeg er lidt bange i starten, men der var noget ved den sætning der gjorde mig tryg nok til at tage hånden. Den hjælper mig op, men jeg går over til hylderne og finder er rep bag ved alle bøgerne.

"Hvis jeg tager af sted, gør Sky det. Hun skal med, da hun er den eneste jeg er helt tryg ved". Den nikker et par gange, jeg går over til Sky og får bundet reppet til hendes halsbånd. Væsnet tager en lille fjernbetjening op og klikker på en knap, døren her indtil åbner.

Er jeg klar til det her? Kan jeg overhovedet stole på det her væsen?

Jeg tager en dyb indånging og vi tager alle et skridt frem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...