Mallorca

Josefines kæreste har inviteret hende til Mallorca. Men hun må træffe et valg.

//En kort novelle om at prioritere

0Likes
0Kommentarer
59Visninger

1. Mallorca


 

Pelle trisser fremad på fortovet og snuser til alt, mens han trækker Josefine efter sig. Hun kan slet ikke holde sig i skindet, og går og smiler så de folk der kommer forbi må tro, hun er rablende gal.
    Hun skal to måneder til Mallorca med sin nye kæreste og hans forældre. De har kun kendt hinanden i tre måneder, og hun ved allerede, det er Marcus, hun en dag vil giftes med. Han bliver den perfekte far, og er veluddannet, så penge bliver ikke et problem.
     Men han hader at tale om arbejde, - for når han har fri, har han fri. Det sagde han sidste gang de spiste sammen, og Josefine var vild med den indstilling. Det var samme aften han inviterede hende til Mallorca, og snakkede om at hun skulle flytte hjem til ham når de kom tilbage til Danmark

    Hun kommer til at savne Pelle, men det overlever hun nok, det er trods alt Mallorca, og hvor mange 24-årige bliver lige inviteret på ferie af deres kæreste i tredje måned?
    Hun er glad for, det er hendes far der skal tage sig af ham, når det nu skal være, og ingen af naboerne ville passe ham.

 

De går ned på havnen hvor hun tager snoren af Pelle, som med det samme fiser afsted efter fuglene. Men til alles overraskelse fanger han ikke nogen så han trisser i stedet hen og tisser op ad et bådhus.
    Josefine sætter sig på en grøn bænk på enden af badebroen, og kigger på et skib der sejler et sted derude, men hendes mobil hiver hende ud af trancen med en brummen.
Hun skriver til Marcus, og fortæller hun er på vej ned til sin far med pelle og at hun glæder sig til i morgen.


“Pelle! kom!” Råber hun. Han løber hen til hende og sætter sig så ned på hendes fødder før han kigger op med tungen dinglende ud af munden.  Hun kommer sku til at savne den dumme hund, men det er trods alt Mallorca.
    De går videre ned ad havnegade, mens hun gennemgår alt hun kunne have glemt at pakke, i sit hoved, hun kan efterhånden mærke nervøsiteten, og tvivler på om det nu også var den rigtige beslutning, at få far til at tage sig af Pelle. Men der var ingen der kunne passe ham, så det var jo sådan det måtte blive.
    

De bruger hoveddøren, selvom hun plejer at tage bagindgangen. Man kan vel godt sige de er en slags kunder i dag.
Hendes far er der ikke, men Johanne står ved skranken og virker lidt fraværende. “Har han en patient?” Spørger Josefine, og sætter sig i venteværelset med Pelle på skødet, men Johanne når ikke at svare, før hendes far kommer ind af døren.  “Hej skat, kom kom,” siger han og vinker dem ind i lokalet han kom fra.

    “Nå, er du så ved at være klar og pakket færdig?” Spørger han.
   Josefines forældre er begge to helt vildt begejstrede over Mallorca rejsen, og de er vilde med Marcus, men han er vel også en slags ‘svigermors drøm’.
    “Vi rejser klokken 9, og jeg pakkede færdig i fredags,” siger hun og sætter sig op på briksen sammen med Pelle.
    “Vil du være her og sige farvel, eller tager du hjem og ordner det sidste?” Spørger han, og aer Pelle på hovedet og giver Josefine et kram..
    “Jeg tror bare, jeg tager hjem, jeg skal nok skrive til jer, når vi lander,” svarer hun og skynder sig ud af klinikken.    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...