Den Kærlighed - Drama!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2017
  • Opdateret: 28 sep. 2017
  • Status: Færdig
I sæson 2, kommer Sophia virkelig på prøve i hende og Thomas forhold. der sker en masse mellem dem og de kan ikke rigtige blive enige om hvad de er, eller hvad de ville være.

2Likes
0Kommentarer
1181Visninger
AA

7. Afsnit 7

Afsnit 7:

Hele min verden går i stå der og jeg begynder at græde stille og roligt. Anna trøster mig. Lægen bliver overrasket og sætter sig ned og snakker til mig. 
”Der er selvfølgelig valgmuligheder, og du har stadig 6 uger til at beslutte dig, om du vil beholde det, eller få en abort.” 
Hun gav mig en masse råd til det her. Bagefter kørte Anna mig hjem. Jeg havde bare brug for at være alene. 

Resten af dagen var jeg på mit værelse, og ville ikke have kontakt til nogen. Jeg slukkede min mobil og lagde mig til at sove. 
Men jeg nåede ikke at sove særlig længe, da det bankede på min dør, men jeg nåede ikke at reagere da døren bar blev åbnet.
Ind kommer Thomas farende. ”Hvorfor svarer du ikke?” Jeg sætter mig op i sengen og kigger på ham. Og nu blev jeg bare en smule negativ.
”Hvad laver du her?” Spørger jeg og stiller mig op. Han går helt hen til mig og tager min hånd. ”Jeg bliver bekymret når du ikke svarer.” Jeg giver ham et lille smil. Det var faktisk det sidste fjæs jeg havde behov for at se. Især efter den nyhed hos lægen i morges. 
”Undskyld.” Svarer jeg. ”Du ser træt ud.” Det er jeg også.” Svarer jeg og gaber. ”Var der noget du ville?” Spørger jeg og sætter mig ned i sengen igen.
”Invitere dig i biografen.” Svarer han og sætter sig ned ved siden af mig. Jeg smiler til ham og læner mig op af hans skulder. ”Kan vi ikke gøre det en anden dag?” Er der noget galt?” Jeg trækker lidt på skulderen. ”Nej, jeg er bare meget træt og vil gerne sove lidt.” Han nikker og rækker sig indtil mig og placerer et kys på mine læber. 
Han rejser sig fra min seng. ”Skrives ved.” Og han er ude af døren. Jeg sukker dybt og kan godt mærke tårerne er på vej. 
Jeg burde fortælle det til ham, men så alligevel ikke. Ville nødig ødelægge mere mellem os, end den skade der allerede var sket. Jeg bliver nød til at vente til jeg når til en beslutning med om jeg ville beholde det, eller ej.

5 uger senere: 
Jeg sad inde ved lægen og snakkede. Jeg havde haft 5 uger til at beslutte mig. Jeg havde ikke haft det særlig godt. 
Men jeg havde taget mig en beslutning og det var at beholde dette barn! Jeg kunne ikke få mig selv til at tage den abort. 
Lægen rådgiver mig og ville derefter lave en undersøgelse af min livmoder samt scanne mig, for at se om barnet er rask og sundt. Det glædede mig jeg faktisk til. 

Jeg spreder mine ben, denne undersøgelse var ret så ubehagelig. Men jeg måtte bare igennem det. 
Denne gang var jeg taget selv afsted. Anna vidste godt jeg tog afsted, men hun var i skole, ligesom alle andre. Jeg kunne bare ikke få en læge tid senere.
Bagefter scannede hun mig. 
Jeg kiggede op på skærmen og så den lille baby derinde. Den var ikke ret stor endnu. ”Også leder vi efter hjertelyden.” Jeg venter spændt på den bankende lyd. Og efter 30 sekunder kom den. Det larmede nærmest i hele rummet. ”Tillykke, din baby har det godt, og er sund.” Jeg smilede helt vildt. ”Tak.” Svarer jeg. 

Jeg får en masse forskellige foldere med, som jeg skulle læse. Jeg kørte tilbage til skolen. Jeg gik glip af de 2 første timer, men havde stadig 4 tilbage. 

Jeg parkerer bilen, ligger de forskellige foldere i min taske. Jeg sidder lidt i bilen og tænker for mig selv. Jeg lagde min ene hånd på min mave og forstillede mig, som gravid og gjorde mig klar til at blive mor. 
Men blev hurtigt vækket fra drømmen, da der bliver banket på ruden. Jeg får et chok og kigger til siden. Der står Thomas. Jeg smiler til ham, tager min taske og træder ud af bilen. 
”Hvorfor kommer du først nu.” Jeg sov over mig.” Lyver jeg. Han skal ikke vide jeg var ved lægen. Så ville han bare spørge. ”Flot.” Jeg nikker og smiler. Vi følges ad indenfor. 
Vi når hen til døren, da Thomas tager fat i min hånd. Jeg bliver en smule overrasket og kigger op på ham. Han åbner døren og sammen går vi indenfor, hånd i hånd. 
Vi går ned af gangen, og jeg lægger hurtigt mærke til at folk kigger ekstremt meget på os. Jeg rødmer en smule måske. 
Vi når rundt om hjørnet og ind i fysiklokalet. Han slipper der min hånd og går med det samme ned til hans gruppe af latterlige venner. Ja jeg kunne ikke rigtig lide nogle af dem. 
Jeg ser Anna sidde med hovedet nede i sin mobil. ”Hej.” Siger jeg til hende og sætter min taske på bordet. Jeg sætter mig ned ved siden af hende. 
Hun vågner op og ligger sin mobil i lommen. ”Hey, hvordan gik det?” Jeg læner mig indtil hende og hvisker. ”Godt, mit barn er sund og rask.” Anna smiler og klapper i sine hænder og giver mig et knus. 
Jeg smiler også til hende. Jeg glædede mig. ”Har du sagt det til Thomas?” Jeg nikker nej og fik dårlig samvittighed. Jeg ved godt jeg skal sige det til ham, snart! Meget snart! ”Det bliver du nød til Sophia.” Ja jeg ved det, det er bare svært. Hvordan ville han ikke reagere? I sær nu når han virkelig har forsøgt at gøre det hele godt igen.” Anna ryster på hovedet. ”Ved godt det ikke bliver let. Men du skal vide jeg er her for dig, uanset hvad.” Tak.” Svarer jeg og klemmer hendes hånd. 
Timen begynder. Vores lærer snakker om dagens arbejde og gennemgår nogle forskellige teorier på tavlen. Kan sgu godt mærke det bliver svære i 2.g.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...