Dawnbreaker: Hunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Færdig
#Dette er bog nummer 2 ud af 3 i Dawnbreaker serien. Læs gerne "Soulhealer" først, da der vil være mange referencer dertil.

Amy er ikke som mennesker er flest. Faktisk er hun slet ikke et menneske, men hun er heller ikke en dawnbreaker. Ingen ved hvad hun er, mindst af alle hende selv. I størstedelen af sit liv har hun vandret rundt på må og få, forsøgt at finde vejen til dér hvor hendes forældres kærlighed til hinanden resulterede i hendes fødsel: Alaska.

Hun er det umulige barn, jagtet af den maniske gruppe Superi, ledet af Ashley. Dem der var overbevist om at ved at dræbe Amy, kunne de annullere alt hvad der var sket.

I et liv fyldt med sorg, ensomhed og paranoia kan intet trænge ind. Det var hun selv overbevist om.

Indtil den dag et sæt ravgule øjne så ned på hende.

5Likes
0Kommentarer
5188Visninger
AA

17. ~ 17 ~

Jeg slog øjnene op, og fangede Calebs blik med det samme. Han drog et lettelsens suk, og krammede mig så godt han kunne mens jeg fortsat lå ned.

“Hvor er jeg?”

“Du er tilbage i dalen” Svarede en gammel dames sprøde stemme fra et sted bag Caleb. Han løftede sig fra mig så jeg kunne se hende. “I blev ét?” Spurgte hun lettere retorisk med et smil. Jeg nikkede i mangel af ord, og så spørgende fra hende op mod Caleb, da jeg kom i tanke om…

“Saphira…! Hun hed, Saphira” Jeg huskede sagnet omkring Fenris, Caleb fortalte mig i forrige uge, og havde lagt to og to sammen. Det måtte være hende, Fenris’ mage.

Caleb stivnede, og den beroligende følelse af hans sind forbundet med mit vendte tilbage. Jeg frembragte mindet af hende i mine tanker, og jeg fornemmede hans forbløffelse.

“Det var lige godt satans…” Han smilede vemodigt og holdte en hånd mod sit bryst.

“Der er en årsag til alting.” Kommenterede den ældre dame, mens hun med besvær rejste sig fra stolen ved siden af mit leje på sofaen. “Hvis i ikke har nogle indvendinger vil jeg vende tilbage til min lænestol.” Hun gik med små forsigtige skridt mod hoveddøren.

“Skal du have en hånd på vej tilbage Nanna?” Caleb hjalp mig op at sidde mens han så i hendes retning.

“Ikke nødvendigt, jeg tænker i har nok at se til. Vel mødt, Saphira og Fenris.” Hun lukkede stille døren efter sig, og efterlod os alene.

“Hvad så nu?” Jeg rejste mig prøvende mens jeg støttede mig mod Caleb, som stadig sad på sofaen.

“Jeg har været tæt på at miste dig 2 gange i dag..” Startede han mens han rejste sig og stod foran mig.

“Jeg var ikke ved at dø…!” Afbrød jeg ham, velvidende at det ikke var helt rigtigt. I hvert fald ikke hvis man tænkte på den første episode.

“- derfor har jeg ikke tænkt mig at spilde mere tid… Jeg vil leve i nuet, sammen med dig.”

*

“Amy… Du er min.” Han trak hende tæt ind til sig og lænede sit ansigt ned mod hendes. Han modstod fortsat den voldsomme trang til at tage hende her og nu, og hans læber svævede over hendes. Han lod hende tage skridtet, og fokuserede på hendes sind, begravede sig i trygheden. Og jeg er din.

“Caleb!” Hun sagde hans navn som om hun tørstede efter ham, og lukkede afstanden imellem dem. Hendes arme gled bag hans nakke og trak ham tættere ned til sig. Hun kyssede ham sultent, mens hun med klodsede skridt gik bagud mod trappen. Han forstod hintet, lagde en hånd under hvert af hendes lår og løftede hende op. Hun hvinede af fryd mens hun krydsede sine ankler om hans ryg og fortsatte med angribe hans læber mens han bar hende ovenpå.

Han satte hende ned på et bord ude i gangen ind mod værelserne. Han lænede sig bagud for at krænge jakken af sine skuldre og hive sin T-shirt over hovedet han havde taget på inden han havde hentet Nanna. Hun rakte hånden frem for at kærtegne et af hans mange ar, med prøvende bevægelser for at se om han ville modsige sig, men Caleb så blot på hende i fascination og tilbedelse.

“Amy, der er ingen steder på min krop der er forbudt område.” Han rakte armene ud for yderligere at understøtte sin konstatering. “Du må gøre med mig hvad du vil.” Hun smilede forsigtigt, og lagde sine hænder på hver side af hans hofte mens hun lænede sig frem. Hendes læber kærtegnede blidt hvert ar og det bragte minder tilbage fra en sælsom drøm han havde haft efter slagsmålet. Hendes læber på hans krop var blot brænde på det voksende bål i ham.

Hun lavede et spor af kys fra hans brystkasse, op af hans hals for igen at møde hans læber. Hun var så forsigtig, så udforskende i hendes kys og kærtegn. Det var tydeligt at hun ikke havde gjort noget lignende før, at hun handlede ud fra instinkter og lyst.

Synet af hende som Fenris havde plaget ham med dengang med Eve havde slet ikke ydet hende retfærdighed. Hendes hud var lys, næsten som elfenben, med små modermærker her og der, som punkter på et kort og hendes lange krøller lå i kaskader ned over hendes skuldre. Hendes bryster var en fin størrelse, passede sikkert perfekt i hans hånd. Små lyserøde vorter tiggede om hans opmærksomhed.

Bordet var bygget i en højde så da han satte sig på knæ foran hende var hans hovedet lige ud for hendes bryster. Hun trak vejret i skarpe stød mens hun afventende så ned på ham. Han rakte sine hænder op for blidt at føle på hvert bryst, og hun sukkede blidt og skød brystkassen frem ind i hans greb.

“Det er dejligt…” Sukkede hun, og så ned på ham under sine vipper. Han smilede for sig selv og tænkte: Bare vent. Han fangede den ene vorte imellem sin pege og tommelfinger og den anden mellem sine læber.

“Åh!” Udbrød hun næsten overrasket og greb fat i hans hår mens hun pev sagte under hans behandling. Han knurrede dybt i tilfredshed. Han ville vise hende nye sider af sig selv, han ville give hende alt!

“Det brænder sådan!” Jamrede hun, mens hun vred sig ind mod ham.

*

“Mere!” Bad jeg. Jeg følte det som om at jeg var ved at gå til af længsel, jeg trængte sådan til… Og der stoppede mine tanker. Jeg anede ikke hvad - ingen havde fortalt mig at man kunne have det sådan her, hvad man skulle gøre for at få forløsning! Jeg følte som om det var noget i mit indre, dybt i min mave der byggede sig atter og atter op og truede med at boble over.

“Du bliver nødt til…” Jeg tav da han slap mit ene bryst med læberne og hans tunge i stedet kredsede omkring vorten. Det var næsten ikke til at holde ud! “Du må hjælpe mig… Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.” Fik jeg fremstammet mellem små støn. Han trak sig væk fra mig og rejste sig op fra sine knæ igen. Han tog min hånd og da jeg kom ned fra bordet hev han mig ind i sin favn.

Hans bare overkrop var febervarm mod min, hvis vi fortsatte sådan her var jeg sikker på at vi ville ende med at smelte. Han tog et skridt tilbage og tog min hånd og lagde den over bulen i hans bukser.

“Det er hvad du gør ved mig.” Han lænede sig ned og nippede i mine øreflip med sine læber. “Åben mine bukser.” Tryllebundet adlød jeg. Da jeg havde knappet dem op og lynet ned satte han en tommelfinger i hver side og trak dem ned over sine hofter. Jeg havde set dem på dyr før, og jeg huskede tilbage på hvor forlegent Damien havde set ud da jeg havde spurgt til hvad det var. Men den her…

“Den bider ikke.” Grinede Caleb.

“Det ved jeg godt…” Svarede jeg, lettere fornærmet. Han trådte ud af sine bukser der nu lå på gulvet og rakte ned og lagde sine hænder på min hofte.

Du.er.min… Tænkte han i mit sind mens han igen nippede min øreflip med sine læber, og fortsatte ned af min hals. Jeg rakte ned og førte hans hænder om foran, et lydløst spørgsmål om at hjælpe mig. Han åbnede behændigt mine bukser uden at hans læber forlod min hals, og da han trak dem ned fulgte han med ned på knæ. Han hjalp mig med at træde ud af dem mens han så op og ned af mig med et gennemtrængende blik.

“Du er perfekt.” Mumlede han, og rejste sig langsomt mens han hænder gled kærtegnende op af mine lår og hofter. “Kom.” Han tog blidt min hånd og førte os ind i soveværelset hvor han satte sig på sengen. Jeg stod afventende mellem hans ben, mit hjerte hamrede mens pulsen fór afsted. Jeg var nervøs.

“Det er ok. Det er bare dig og mig.” Hviskede han. Jeg lukkede øjnene og trak vejret dybt ind. Jeg var mere end parat, siden mærket tidligere på dagen havde jeg direkte hungret efter at mærke ham. Men det var stadig så nyt!

Jeg støttede mig til hans skulder mens jeg satte mig op på hans skød. Han lænede sig bagud så han lå på sengen med mig over sig.

“Du styrer tempoet.” Startede han, utålmodigheden var tydelig i hans stemme. “Det kan godt gøre lidt ondt når jeg trænger ind, men du udvider dig…” Han fugtede sine læber da jeg satte mig overskrævs på ham, og mit skød hvilede på hans længde. Det brændte imellem mine ben, og ved at gnubbe mit skød mod hans gav det nogen form for lindring. Det var dog ikke nok, jeg måtte have mere af ham, måtte mærke ham i mig! Hans fingre løb kærtegnende hen over mine lår da jeg løftede mig op og rakte ned for at føre ham op i mig.

Hovedet gled ind uden problemer, men da jeg satte mig længere ned over ham føltes det mest af alt som om der ikke var plads til den. Som han havde forberedt mig på følte jeg en smerte da han var kommet længere ind i mig, en modstand der skulle forceres. Jeg bed mig selv hårdt i underlæben over smerten da væggen blev brudt og han uhindret kunne glide længere op i mig. Da jeg til sidst sad på hans lår, med hele længden gemt i mig havde hans hænder godt fast om mine lår, han trak vejret i dybe stød mens hans øjne borede sig ind i mine. “Er du ok?” Hans stemme emmede af bekymring.

Jeg nikkede mens jeg selv trak vejret dybt. “Ja… det er ok.” Jeg blev siddende lidt endnu til den værste smerte var væk, små perler af sved var dukket op overalt på min krop. Jeg placerede mine hænder på hans brystkasse og løftede mig langsomt for derefter at glide ned over ham igen. Følelsen var overvældende, smerte og lyst blandet sammen og der blev fyldt endnu mere i mit indre bægre og jeg havde en fornemmelse af at jeg var på nippet til at eksplodere. Hans hænder fandt vej til under mine baller for at støtte mig i bevægelserne.

Jeg løftede mig så meget at han næsten var ude af mig og satte mig langsomt ned over ham igen. Hans længde pulserede inde i mig og han stønnede for hver gang han var helt inde i mig. At have kontrollen over tempoet, over ham, tændte mig kun endnu mere. Ikke kun det, men vi havde begge gået som katten om den varme grød i så mange måneder.

“Er du tæt på?” Spørgsmålet forvirrede mig, og han smilede af mit ansigtsudtryk der fortalte mere end ord. Han rakte sine hænder op til mine bryster endnu engang og klemte om vorterne. Bølgen i mig fandt endnu nyere højder og jeg red ham hurtigere. Lydene der kom fra min mund var fremmede, men syntes at tænde ham yderligere. Jeg løb hurtigt tør for energi, mest af alt på grund af mine stadig svækkede muskler i mit ene ben og jeg faldt sammen over ham. Jeg stønnede frustreret, jeg var stadig voldsomt tændt. Jeg kyssede ham grådigt på halsen og han smagte salt.

Min ene hånd fandt vej til hans lange hår og trak i det så hans hals blev yderligere blottet for mig. Han knurrede dybt til svar og sænkede sit bækken ned i sengen og stødte op i mig nedefra - det føltes komplet anderledes. Hans hænder var under mine baller igen og holdte dem løftet mens han stødte op i mig. Jeg blev skubbet fremover og han kunne netop nå mit bryst med sine læber. Hans tunge der ivrigt legede med min ene vorte, og hans erektion der for hvert stød blev mere insisterende sendte mig ud over kanten, og jeg fløj….

“Caleb!” Skreg jeg og hev hårdt fast i hans hår mens orgasmen skyllede ind over mig. Han havde stødt ind i mig i takt med mine skrig, og lå nu helt stille mens jeg lå ovenpå hans bryst og hev efter vejret.

“Waoo…” Var det bedste jeg kunne komme på. Jeg trak på smilebåndet og lo lidt for mig selv. Jeg så op og mødte Calebs brændende blik.

“Jeg er ikke færdig med dig endnu.” Jeg nåede ikke at svare før han havde rykket mig rundt så jeg lagde (lå) på ryggen. Han strakte sine arme på hver side af mit hovedet da han stødte ind i mig på ny. Han tog mig med en dyrisk vildskab der næsten var for overvældende da jeg var hypersensitiv efter orgasmen. Hvert et stød var fordoblet i nydelse, og jeg kunne næsten ikke tro det da bølgen rejste sig på ny i mit indre.

“Du.Føles.Så.Fandens.Godt.” Stønnede Caleb for hvert stød.

“Kom, med mig” Knurrede han dybt hvorefter hans stød blev dybere og jeg kunne føle hvordan han voksede yderligere i mig. Med hans andet sidste stød fulgte min krop hans kommando og jeg kom voldsomt samtidig med ham. Han råbte mit navn og bøjede i sine arme så han kunne læne sin pande mod min mens vi begge hev efter vejret.

Efter nogle minutter trak han sig ud af mig og hev mig med om på siden så vi begge lå sådan. Vi lå tæt med fingrene viklet ind i hinanden.

“Jeg elsker dig.” Fortalte han mig. “Jeg troede aldrig at jeg kunne elske nogen.” Jeg krøb tættere på ham og holdte hans ansigt mellem mine hænder.

“Og jeg elsker dig, Caleb” Han trak et tæppe hen over os, og der gik ikke længe før vi begge sov, tværs over sengen, viklet ind i hinanden.

Det her… er lykke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...