A Girl Like Her

Hvad sker der med en normal STX fyr når enhver af hans drømme bliver opfyldt? Og hvad sker der så når han skal kæmpe for at få hende? Han er Københavns fuckboy, og må nu bruge alle kræfter på at få et knald - men er det bare endnu et kryds i bogen?

Læs med i "A Girl Like Her", og få svaret.

50Likes
50Kommentarer
11794Visninger
AA

10. En nat på hospitalet - J


Tirsdag 15. august 02:32 - Bispebjerg Hospital

Jeg fucking hader hospitaler. Sidst jeg sad her, der var jeg 15 år gammel. Min mor sad i præcis samme stol som jeg sidder i nu imens hun græd, og min far stod over ved kaffemaskinen og kiggede på den for bare at kigge på et eller andet tror jeg. Jeg sad på gulvet op af væggen med min musik i ørene i frygt for at sygeplejersken ville komme ud og sige det var en tabt kamp. Vi vidste det, men vi ville ikke vide det nu. Og hvad så nu? Er det her også en tabt kamp nu? Jeg har kendt pigebarnet i to uger, og jeg er ved at gå i spåner over at hun ikke er vågnet. Nanna sidder og græder over i hjørnet i en stol, men benene presset helt op af overkroppen og armene som holder dem fastlåst. Math kommer gående med tre colaer. Han rækker den ene til Nanna. Hun har brug for sukker. Hun er sikkert snart dehydreret hvis hun bliver ved. Jeg kigger ned af gangen, og tager imod den cola som Math rækker til mig. Jeg åbner den, tager en slurk og sukker over tilstedeværelsen. 

Nede af gangen kommer der to fine mennesker løbende. En kvinde i en pæn lang mørk jakke, og en mand i sorte laksko og en pæn jakke. De ligner nogen der altid er rolige. Men lige nu... Lige nu er de knap så rolige. De har et resting face, imens de løber hen mod os. Det må være V's forældre. Jeg forstår hvor hun har sit flotte udseende fra. De har styr på det. Hendes mor har lige så langt flot blond hår som V har. Hendes far har de samme øjne. Hun er en god blanding af de to. Og tænk nu hvis hun aldrig åbner de flotte øjne igen... 

Nanna kigger op fra sine knæ. Hun rejser sig, tager sig sammen og står med åbne arme. Hun har pludselig påtaget sig en stærk rolle, for da V's mor rammer hendes arme så bryder hun fuldstændig sammen. Faren står med en hånd på skulderen af hendes mor. Math har taget musik i ørene igen, og skriver med sin fyr. Det er hans måde at håndtere det her på. Jeg står og ser forvirret ud. Faren vender sig mod mig. 
"Du må være Justin. Du ligner ihvertfald ham som Victoria har beskrevet." 
Jeg rækker hånden frem mod ham i en fattet bevægelse, og smiler lidt ved tanken om at hun har snakket om mig. "Ja, jeg er Justin. Justin Bieber." 
"Hej Justin. Godt endelig at møde dig, selvom det er en forfærdelig grund. Mit navn er Henning. Og min kære kone hedder Birgitte." 
"Jeg må desværre indrømme at jeg ikke har hørt så meget om jer. Ikke andet end at jeres forhold til Victoria er ubrydeligt." 
"Det har hun skam helt ret i. Har I hørt noget endnu?" 
"Ikke som sådan. Sygeplejersken siger at hun under omstændigheder har det fint. Hun har fået bøjet to ribben, men de er ikke brækket. Og så har de dopet hende med sovemedicin, så hun ikke vågner før hendes krop er helt klar til det. Det var noget med hjernen eller sådan noget."
"Åh ja, det giver mening. Selv er jeg læge, så jeg forstår det skam godt. Det har noget at gøre med at hendes krop lige nu er i en choktilstand, og har modtaget noget usædvanligt. Udover det så har kroppen ikke brug for en kamp med at komme sig efter det, og hendes hjerne har ikke brug for at modtage signaler lige nu. Når hun sover så fokuserer kroppen på at drømme og trække vejret, derfor har hun fået sovemedicin. Giver det mening?" 
Jeg smiler. Sødt at han ville tage sig tid til at forklare det. Og helt vildt at han er læge! Så er han jo klog. "Ja, det giver mening. Tak. Hvad med din kone, hvad laver hun?" 
Henning bevæger sig mod kaffemaskinen. Jeg tager min cola fra stolen, og går med. "Birgitte er folkeskolelærer for 7., 8. og 9. klasse. Hun underviser i engelsk, tysk og dansk. Altså er hun sproglig." 
"Så giver det skam mening at V har så nemt ved alt det sproglige." 
"Ja, hun er en skarp pige."

Han tager en dyb indånding, og trykker så på cappuccino knappen. V er så sandelig hendes fars datter. Hun elsker også cappuccino. Vi går tilbage til stolene og sætter os. Birgitte har samlet sig lidt bedre nu, og sidder ved siden af Henning og knuger hans hånd tæt ind til sig. Han tager en tår af sin kaffe, og kigger rundt. Math har pakket sine høretelefoner væk, og sidder nu bare med et blik der skriger raseri. Nanna ser helt ødelagt ud. Og jeg tør ikke engang tænke på hvordan jeg ser ud i hovedet. Jeg kigger ned af gangen, og ser en læge komme ud af V's stue. Han går mod os. 

"I må være Victorias forældre. Har jeg ret?" 
De rejser sig på præcis samme tid. "Ja, det er vi" får Birgitte svaret. 
"Hun er vågen nu. Vi har tilkaldt politiet, til at lave et forhør på hendes oplevelse. De skulle gerne snart være her. Hun spørg efter en Justin. Er det jeres søn?" 
Jeg rejser mig straks. "Nej, det er en af hendes venner. Ham der står her" svarer Henning. 
"Må jeg gerne bare gå ind? Og er det okay med jer?" spørg jeg forsigtigt. 
"Ja, det er okay for os." Henning nikker. 
"Følg du bare med mig." Jeg kigger på lægen som står insisterende med en hånd som peger mod stuen. Jeg tager min cola med mig, og går efter ham.

 

Tirsdag 15. august 03:01 - Bispebjerg Hospital stue 102 

"Hej søde." Jeg sætter mig ved hendes seng, på den stol der står foran sengen. "Hvordan har du det?" 
Hun ser forslået ud, og har et stort blåt mærke ved tindingen og øjenbrynet på hendes højre side. "Under omstændighederne har jeg det fint. Jeg har lidt under i ribbene, men ellers fint." Hun smiler til mig.

Hun rækker hendes hånd mod mig, og jeg tager imod den. Jeg tager den mod min mund, og giver den et blidt kys. 
"Kommer du ikke herop?" 
"Kan du holde til det?" 
"Ja, det kan jeg."

Jeg smiler til hende, og ligger mig op ved siden af hende.
"V, undskyld." 
"Hvorfor siger du undskyld? Du har da ikke gjort noget?"
"Nej, det er hele pointen. Du blev overfaldet lige udenfor min lejlighed, og jeg hverken opdagede eller gjorde noget. Jeg burde have fulgt dig ned, og set dig cykle afsted." 
"Justin, det er ikke din skyld. De var bare nogen idioter, og det er faktum. Du kunne ikke have forhindret det." 
Jeg knuger hende ind til mig. "Men stadig... Tog de noget?" 
"De tog min pung, med mit kørekort, ID, penge og sådan. Og de prøvede at finde min mobil, men den havde jeg lagt i BH'en, så lidt heldig har jeg da været."
"Okay. Jeg mener det, hvis jeg finder dem, så smadrer jeg dem."
"Nej Justin. Det gør du ikke. Du skal ikke synke ned på deres niveau." 
Jeg aer hende i håret og kysser hendes næsetip. "Vil du slet ikke se dine forældre?"
"Jo gerne. Jeg ville bare gerne se dig først." 
"Skal jeg kravle ned så?"
"Nej, det er fint. Jeg har nævnt dig for dem. De ved alt om mit liv, derfor har jeg sagt det. Men i forhold til Nanna og Math, burde du nok." Hun trækker kort vejret dybt. "Medmindre du er ligeglad med at de ved det?"
"Lige nu er jeg ligeglad med alt. Jeg vil bare holde om dig." 

Jeg finder min telefon frem, og finder Math inde på messenger. *I må gerne komme ind alle sammen. :)* Han ser den med det samme, og ikke længe efter kommer de ind. Math og Nanna ser lidt overraskede ud. Hendes forældre går direkte imod hende og omfavner hende på en blid måde. Hendes mor går med en stor taske. 
"Hej min skat. Åh hvor er jeg glad for at se at du er sådan en fighter, og ligger her og smiler! Jeg har taget gaver med." Birgitte smiler til hende.
"Gaver?" spørg V forvirret.
"Ja, gaver." Hun åbner hendes taske og finder matador mix, Merci chokolade og noget der ligner saftevand. Hun stiller det på det lille natbord ved siden af V's seng.
"Årh mor. Ligesom vores spilaftener." V smiler i hele hovedet.
"Ja, lige præcis. Og det er måske også en hentydning til at vi gerne snart vil spille matador med dig igen hjemme hos os, eller hos dig." 
"I er meget velkomne en weekend, når jeg lige har fået det bedre. Eller i ferien. Om ikke andet må jeg lige låne eller leje en bil, og finde min vej mod Ribe."

For at tilfredsstille Math og Nannas forundring, vælger jeg at kysse hende. Hendes forældre smiler og Math og Nanna ser endnu mere forvirret ud nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...