Fire Uger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2017
  • Opdateret: 24 jul. 2017
  • Status: Igang
17-årige Isabella er blevet tvunget med i sommerhus med sin familie, da hun i en brandert laver en bule i sin mors bil. Hun er ved at dø over turen, og ville meget hellere være blevet hjemme med sine veninder, frem for at spilde sin tid i en eller anden latterlig lille ferieby på den danske vestkyst. Men heldigvis, har den lille latterlige ferieby lyse planer for Isabella. ((Indeholder scener, der kan virke stødende)) ((Har ikke rettet noget før det bliver publiceret, raw material du ved ;)))

1Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

3. Dag 2

Dag 2 - søndag D. 2. Juli

Åh. Jeg elsker sådan at blive vækket klokken 07. Især når det er Hjalte, der skriger med på Bølle Bob inde i stuen. Ikke engang når jeg har tvunget hjørnet af pudebetrækket ind i min øregang, kan det blokere for hans irriterende stemme. Jeg fatter ikke, at mor og Erik tillader den slags, og så må jeg ikke engang lave en sølle bule i bilen. Operationerne som følge af skaderne i mine ører er dyrere end at få repareret bulen. Just saying. Det har jeg dog ikke nosserne til at sige foran mor, så får jeg nok en ørefigen. Eller, måske ikke, men verbale tæsk fra Erik. Jeg stod først op klokken 08 og gik direkte i bad for lige at få samling på mig selv, før jeg skulle se de andre. 

De havde allerede spist morgenmad, og mor tilbød at finde noget jeg kunne spise, men jeg takkede nej. Mor og Erik havde ved morgenmaden besluttet, at vi skulle til Blåvand, som er endnu en ferieby her på vestkysten. Dog er den ikke ligeså søvnløs som Vejers, hvilket er navnet på den vi er i nu. Jeg tror det er federe som ung at være på ferie i Blåvand. Men hvad ved jeg egentlig. Inde i Blåvand udspillede sig det værste scenarie, jeg nogensinde har oplevet. I hvert fald af, hvad jeg kan huske. Vi var inde i supermarkedet fordi Hjalte blev mega tørstig, og simpelthen bare skulle have noget vand. Mens han og Erik blev distraherede af en fiskestang, gik mor og kiggede på deres meget minimale udvalg af make up. Jeg stod lidt væk fra dem med min telefon. Typisk røvsur teenager at stå og være fraværende. Mens jeg stod der, kaldte min mor på mig, og jeg gik mod hendes stemme uden at kigge op, og det skulle selvfølgelig resultere i, at jeg gik ind i en af medarbejderne, der kom gående med en papkasse fuld af knappenåle. Det var en ældre dame, så hun tabte kassen, og der kom knappenåle ud over det hele, da de små plastikbokse de lå i selvfølgelig også faldt fra hinanden da den ramte gulvet. Damen bandede først, undskyldte så for at hun bandede, og så så på min mor, som stirrede ondt på mig. Jeg kløede mig bare i nakken og trak kort på skuldrene. Hjalte var selvfølgelig flad af grin. I bilen på vejen tilbage gik Erik helt amok. Han råbte af mig. “Du glor for meget ned i den elendige telefon,” “du er nødt til at være til stede,” “du er fandeme også bare en typisk teenager,” “nu tager du dig kraftedeme snart sammen, og opfører dig som en på din alder,” “hold kæft, hvor er jeg skuffet”. Okay, rolig nu kaptajn røvhår, jeg gik bare ind i en dame i en uheldig vinkel. Min mor sagde intet til hans råberi, og Hjalte gloede bare på mig med et dømmende blik. Jeg ville ønske han ikke holdt så meget af Erik, så kunne vi i det mindste rotte os sammen mod ham. Da vi kom hjem gik jeg en tur ned til stranden, bare for at få lidt ro, men Hjalte besluttede sig for han ville med i sidste øjeblik. Vi snakkede om Erik. Han sagde, at han faktisk synes Erik er lidt ond nogle gange. Det varmede at vide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...