12:08

Begivenheden der sker i novellen er opdigtet, og er ikke sket i virkeligheden, men slår rod i virkelige begivenheder. Mens jeg skrev novellen gik mine tanker til ofrene for selvmordsangreb.

Deltager i konkurrencen om at skrive om ondskab

0Likes
0Kommentarer
106Visninger

1. 12:08

 


 

Klokken slår tolv på Rådhuspladsen, solen skinner og der er næsten ikke en sky på himlen. En gammel dame står henne ved springvandet og fodre duer, hun snakker med en lille dreng, som ud fra nærmere observation ser ud til at være et barnebarn. Et ungt par traver hen af pladsen i høj fart mod en nært liggende café. Drengen smiler ned på pigen og visker noget i hendes øre, ud fra min vurdering ser de ud til at være nyforelskede.

”Skynd dig, vi har ikke hele dagen!” Markus min ældre bror puffer mig i ryggen, og tager fat om det bundt aviser der for lidt tid siden var placeret ved min fødder.

Jeg skubber alle tanker ud af mit hoved, og bukker mig ned for at samle et bundt aviser op. Jeg sætter i gang hen mod caféen, for at aflevere dagens aviser. Mine fødder følger rytmen af mit hjerte, jeg er altid anspændt, når jeg skal aflevere aviser hos caféen.

Ejeren af caféen er ikke særlig imødekommende, men han nikker da han ser mig komme ind af den smalle sorte dør. Parret jeg havde set ude fra pladsen sidder i et hjørne og fletter fingre, og da jeg kommer ind af døren, kaster drengen mig et blik hen mod mig.

Jeg går med raske skridt hen med Frank, ejeren af caféen, som står og læner sig op af disken.  

”Det var på tide snuske, du er hele 10 min forsinket” Siger Frank og smiler halv smørret og tager cigaren ud af munden, for at placere den i askebægret for enden af disken. Han fisker et par sedler op af lommen og kaster dem hen mod mig.

”Ja, der er ikke ligeså meget som du er vant til, men du ved godt hvorfor” Han smiler skummelt og giver perfekt udsyn til de gule tænder som han er blevet den ulykkelige ejer af.

Jeg sukker og lader aviserne dumpe ned på disken, jeg giver et tilbageholdt smil og skynder mig ud af døren.  

En flyve maskine kan høres på himlen, og jeg løfter hovedet op mod himlen for at få øje på den. Den er næsten usynlig, men jeg kan lige skimte silhuetten af flyvemaskinen.  

”Some day” mumler jeg for mig selv.

Markus står utålmodigt og tripper på rådhuspladen, og venter på at jeg kommer tilbage.

Han ruller med øjnene, da jeg er lige ved at snuble over en af de løst siddende sten i fortovet.  Jeg stopper op ved lyden af et bilhorn, efterfulgt at lyden af duer der letter fra jorden. Mit blik følger duerne, som danser hen over himlen. Jeg drejer rundt, og mit blik følger en hvid varevogn i fuld fart hen mod springvandet, hvor den gamle dame og dreng stod og fodrede duer.

Bilen stopper brat foran springvandet, og de forbipasserende mennesker stopper op og kigger forundret på den misplacerede varevogn. Døren til bilen går op og en mand kommer ud. Hans hår ser uvasket ud og hans skæg uplejet, på hans krop er der placeret hvad der fra min afstand ligner en skudsikkervest, men inden mine øjne når at opfange mere, springer vognen i stykker og alt bliver oplyst af et hvidt skær, som blænder mine øjne og så er alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...