Love can't be ignored - Harry Styles

Den 22 årige prinsesse Evelyn Ward lever livet stille og roligt inde for slottets mure. En dag invitere hendes far, det verdens berømte boyband, One Direction til det helt store sommerbal.
Under den helt store dans, støder Evelyn ind i den berømte Harry Styles, som alle falder for, og selvfølgelig falder prinsesse Evelyn også for ham. Men det er ikke nemt når ens far allerede planlægger hendes bryllup, men hun skal ikke gifte den hun elsker.
Nu må man ligge kærligheden til sidde og gøre sin far stolt. Men er det så nemt, som det lyder?
Følg med i dramaen, i Love can't be ignored - 1D
(One Direction holder ikke pause)

10Likes
14Kommentarer
1303Visninger
AA

5. The green eyes

Kapitel 3:

Lørdag d. 21 juli 15.51 - Kougary slottet, England

I dag er den store dag! Kougary's årlige sommerbal. Kongelige og kendte fra hele Europa kommer. Kendte fra Amerika kommer også. Ja, hele verden kommer! Vi har lånt Englands største slot, som kun bliver brugt til store bal og andre store begivenheder. I forgårs begyndte vi at pynte op. Der er meget der skal sættes op, og vi er stædig ikke færdig. Vi mangler ikke så meget, og festen begynder om 2 timer. 

"Evelyn, du tager med Seth hjem til slottet, din mor tager også med. Jeg kommer om en halv time!" siger min far. Seth er min bodyguard. Det har han været lige siden jeg var 5 år gammel, før det var det bare mine forældres bodyguard, der passede på mig. Seth og jeg er ret tætte, men også fordi at jeg har kendt han siden jeg var 5 år gammel. 

Vi går ud til den store bil. Vi sætter os ind og begynder at køre. 20 minutter senere er vi hjemme ved Kougary slottet. Vi stiger ud ad bilen og går ind på slottet. Min stylist kommer løbende hen imod os.

"Endelig kom I! Vi skal i gang med at gøre dig klar prinsesse!" Hun tager min arm og trækker mig op på mit værelse med raske skridt. 

"Rolig rolig! Hvorfor skynde sig så meget, vi har massere af tid!" siger jeg og trækker min arm tilbage, da vi er kommet op på mit værelse. 

"Massere af tid?" siger hun og kigger på mig på en måde, jeg ikke kan forklare. "Vi har under 2 timer! Der er meget der skal gøres! Smut så ind i bad!" 

Jeg følger hendes ordre og går ind på mit badeværelse. Jeg tager mit tøj af og går ind under bruseren. 20 minutter senere kommer jeg ud igen med et håndklæde omkring min krop og et håndklæde omkring mit hår. 

"Så skal vi igang!" siger hun og klapper spændt i hænderne. 

Jeg sætter mig på stolen foran mit makeup bord og kigger ind i spejlet. Hun tager mit håndklæde på hovedet af og finder hårtørren frem. Hun sætter den i stikket og tænder for den. Cirka 5 minutter senere er mit hår fuldkommen tørt. 

Da jeg har fået min makeup på og sat håret er det tid til kjolen. Jeg valgte hvilken kjole jeg vil have på for 2 dage siden.


Jeg synes at blå er for meget, derfor valgte jeg den sorte. Jeg vil egentlig bare gerne have dette bal ovre. Jeg plejer at elske dette bal, men i år gider jeg ikke. Min fødselsdag er også lige rundt om hjørnet, og jeg advare jer, det er ikke en god dag! 

"Så er du færdig!" siger min stylist som hedder Claudia. Hun træder et skridt væk fra mig, så jeg kan komme hen til spejlet. Jeg giver mig selv et elevatorblik. 

"Den er smuk!" siger jeg og smiler til hende i spejlet. 

"Nej du er smuk!" min far kommer brasende ind af døren, uden at tænke det mindste over, at jeg måske kunne have stået i undertøj!

"UD!" råber jeg og peger direkte mod døren. Han følger min ordre og skynder sig ud. Lige nu skal min far holde sig langt væk fra mig. Alle skal holde sig fra mig. 

Jeg studere mig i spejlet en gang til. Kjolen sidder perfekt. Claudia går hen til mit skab og finder et par sorte stilletter frem. Hun laver et lille glædeshop og rækker mig dem. Jeg sætter mig ned i sengen og træder i dem. Jeg stiller mig op og drejer en omgang rundt.

Der kommer et lille skrig af glæde fra Claudia. Jeg griner kort af hende.

"Evelyn, så er det nu!" råber min mor fra den anden side af døren. Jeg ser hen på Claudia og sukker.

"Ønsk mig held og lykke."

"Held og lykke," svarer hun og giver mig thumbs up og smiler. 

Jeg åbner døren. Jeg går ned ad de mange trapper. Drengene er også kommet. Vi går ud på parkeringspladsen og sætter os ind i bilen. 

Da vi når frem hjælper chaufføren os høfligt ud. Vi går ind i den store sal. Hele salen er pyntet pænt op. Få minutter senere begynder der at komme mange mennesker. Jeg hilser høfligt til alle sammen. 

Den første dans begynder. Folk finder en partner og begynder at danse. Min far præsentere mig for flere prinse, men jeg afviser alle. Nu må han snart forstå det! Jeg troede, at jeg gjorde det klart første gang!

 

Flashback*

"Evelyn søde! Kom her ned! Vi har noget, vi skal fortælle dig!" råber min mor nede fra spisesalen. 

Jeg løber ned ad de mange trapper. Det er det værste ved at bo på et slot. De mange trapper. 

"Hva' så?" spørger jeg. Min mor skubber en af stolene ud. Jeg sætter mig ned og kigger først på min mor og så hen på min far. 

"Jo, din far og jeg har snakket om noget i lang tid nu..." begynder hun. "Til ballet om lidt tid, kommer der prinse fra verden over. Vi vil præsentere dig for dem alle, og til sidst på aftenen, skal du beslutte, hvem du vil gifte dig med." 

"Hvad?!!!!" Jeg springer op fra stolen, så den vælter bag mig. Min mor sukker. Jeg stamper ud fra spisesalen og videre op på mit værelse. Jeg smækker døren i og låser den. Jeg vil ikke giftes nu! Jeg vil vente i hvert fald 3 år endnu! 

Flashback slut*

 

Nyt musik bliver sat på nu. Det er den sang, vi sætter på til hvert bal. Her skal alle ud og danse. Det ser ud som en folkedans, men det kan man ikke kalde det. Her skifter man partner hele tiden. 

Jeg danser rundt og får danset med en masse. Pludselig støder jeg ind i noget eller nogen. Jeg vender mig om og møder nogle smukke grønne øjne. Jeg genkender hurtigt ansigtet. Det er en af drengene fra One Direction. Hvad var det nu han hed? Nårr.. jo. Harry Styles.

I lang tid står vi bare og kigger hinanden i øjnene. Jeg har aldrig set nogle smukkere øjne. 

"Det må De virkelig undskylde, prinsesse." Jeg kommer til at grine over hans undskyldning. Han kigger overrasket på mig. 

"Du skal ikke undskylde. Jeg så må ikke for," svarer jeg og prøver at få kontrol over mit grin. 

"Hvorfor griner De?" spørger han og rynker brynene. 

"Fordi du kalder mig De og prinsesse. Det er jeg ikke van til."

 

 

>>>>><<<<<

 

 

Så kom der et kapitel mere!

Denne movella har været på pause i noget tid nu.

Jeg har set, at der er et par stykker, der synes om den, så jeg tænkte, at jeg ville skrive et kapitel til.

Jeg har også fået en idé til den igen! Endelig!

Så jeg tror, at der ville komme mere.

Jeg kan bare ikke love hvornår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...