Love can't be ignored - Harry Styles

Den 22 årige prinsesse Evelyn Ward lever livet stille og roligt inde for slottets mure. En dag invitere hendes far, det verdens berømte boyband, One Direction til det helt store sommerbal.
Under den helt store dans, støder Evelyn ind i den berømte Harry Styles, som alle falder for, og selvfølgelig falder prinsesse Evelyn også for ham. Men det er ikke nemt når ens far allerede planlægger hendes bryllup, men hun skal ikke gifte den hun elsker.
Nu må man ligge kærligheden til sidde og gøre sin far stolt. Men er det så nemt, som det lyder?
Følg med i dramaen, i Love can't be ignored - 1D
(One Direction holder ikke pause)

10Likes
14Kommentarer
1306Visninger
AA

4. Is that going to be yours?

 

Kapitel 2:

Tirsdag d. 17. juli 9.13 - Kougary slottet, England

Jeg vågner af 4 drengestemmer. De prøver dog at hviske, men det lykkes ikke helt så godt, som det vist havde håbet. Jeg sætter mig stille op. Gardinet er trukket for, så jeg kan ikke se hvordan vejret ser ud i dag. Jeg rejser mig roligt fra sengen og går hen mod vinduet. Hurtigt trækker jeg gardinet op og åbner vinduet. Solen skinner, men fugten sidder stadig på roderne. Jeg trækker stille i mine sorte bukser og en normal bluse. I dag er jeg ikke i humør til alt det prinsesse halløj. 

Da jeg kommer ned i spisesalen, sidder drengene, min mor, min far, Lexi og Lucas og spiser morgenmad. 

"Evelyn!" Lexi kommer farende hen mod mig og giver mig et kæmpe knus. Lexi og jeg har altid haft et godt forhold til hinanden.

"Skal du have noget morgenmad?" spørger min far. "Ja," svarer jeg, men mit blik er rettet på Lexi, som har sat sig ved siden ad Lucas igen. 

"Sidder du her inde?" spørger Liam. "Nej, jeg spiser i køkkenet," svarer jeg og smiler. Jeg retter mit blik mod døren til køkkenet og går. 

"Godmorgen Evelyn! Noget specielt i tankerne?" spørger Charles, da jeg kommer ind i køkkenet. 

"Nej, du bestemmer," svarer jeg og smiler. "Så gerne," siger han og begynder.

Da jeg har spist går jeg udenfor, for at se om jeg kan finde Jack. Men da jeg kommer ud er der kun nogle få soldater, som jeg ikke rigtig kender. Det må vist betyde at der er møde, så jeg må vente. Han er bare den eneste jeg vil snakke med i dag. 

"Hey Evelyn! Nu vil jeg ikke snage, men er der drama her på slottet," Det er Louis. Han går op på siden ad mig. 

"Det kan man vel godt kalde det," svarer jeg. 

"Hvad handler det så om?" spørger han nygerrigt. "Det er bare noget jeg gjorde i forgårs," svarer jeg.

"Jeg forstår, du vil ikke snakke om det. Helt okay!" siger han, "jamen så ses vi vel senere,"

"Hvor skal i hen?" spørger jeg. "Din far har inviteret os ud til noget kongeligt i den nordlige del af London," svarer han. Jeg ved udmærket hvad det er. Det er der hvor alle vores arvestykker ligger, han må virkelig stole på de fire drenge!

Louis går roligt tilbage til drengene og min far. 

"Evelyn, vi kører nu! Kom med!" siger min far. "Jeg gider ikke!" svarer jeg. "Det var ikke et spørgsmål, se så at få en af dine lidt korte kjoler på og kør med os!" svarer han strengt. Jeg løber op på mit værelse og skynder mig at tage min sorte kjole på, som går mig lige ned over knæene. 

"Klar," siger jeg surt, da jeg kommer ned igen. Vi går alle ud til bilerne. Vi er 6 personer, så vi kører i 2 biler med hver vores chauffør. One direction i den ene og min far og jeg i den anden. 

Tirsdag d. 17. juli 12.09 - Slidor slottet, England

15 minutter efter ankommer vi til Slidor slottet, hvor Ward og Pearson familiernes arvestykker er. Det er stort, men ikke det største. Det er inddelt i to. Den ene ende ligger Pearson familiens arvestykker og den anden ende min families arvestykker. 

"Det er godt nok stort!" kommer det fra Niall. Han kigger med store øjne og åben mund på slottet. Der bor nogle få på slottet, men det er mest soldater og tjenestepiger, som arbejder på slottet. 

"I kan kun få lov til at se vores del. Den anden del tilhører vores nære venner," siger min far og smiler stort i drengenes retning. 

Vi går hen mod den store port ind til slottet. Seks soldater står udenfor og holder vagt. De stiger ud i den tomme luft. Ingen ved hvad de rigtig kigger på. Min far åbner de to tunge døre ind til slottet. Varmen rammer hurtigt mine bare arme. Der er ikke koldt udenfor, men der er varmere indenfor. Vi drejer til højre, ned ad en lang gang, som fører ind til de første arvestykker. 

Drengene følger høfligt efter, mens min far forklarer arvestykkernes fortid. 

Liam kommer pludselig op på siden ad mig. "Kommer alt det her til at blive dit en dag?" spørger han stille, så min far ikke hører det. 

"Altså på en måde. Smykkerne må kun bruges til specielle lejligheder, som for eksempel et bal. Det er familiens, men dem der har mest ret til at bruge dem er kongen og dronningen," svarer jeg.

"Cool," siger han som det sidste og finder en plads mellem drengene igen. 

Tirsdag d. 17 juli 14.06 - Kougary slottet, England

"Kan jeg komme ind?" det banker på min dør.

"Øhm... Kom ind?" siger jeg. Louis træder ind på mit værelse. "Hvad så?"

"Din far siger, at du skal komme ned for at vælge kjolen til ballet," siger han og ser nervøst ned i gulvet.

"Okay jeg kommer," 

Louis følger efter mig ned i den store sal, hvor min far står og snakker med en designer. 

"Der er du, Evelyn!" min far slår ud med armene og smiler stort.

"Gider du lade vær, jeg kom kun for at prøve kjolerne!" svarer jeg surt.

"Jeg har fire kjoler med!" Designeren finder hurtigt fire kjoler frem og går ind i en af vores designer rum. Vi følger alle pænt efter. Han ligger alle fire kjoler på et af bordene. To sorte, en tyrkis-blå og en hvid. De er alle smukke! 

"Jeg synes, vi skal starte med denne her!" Han tager den tyrkis-blå kjole op og rækker den til mig. Alle går ud af rummet, så jeg kan skifte. 

Jeg får hurtigt kjolen på. Jeg kigger mig i spejlet. Den sidder stramt ved mit bryst, ved min mave er der nogle palietter. Den er rigtig smuk!


"I kan komme ind nu!" siger jeg. Døren bliver straks åbnet og designeren, min far og Louis kommer ind.

"Wauw!" kommer det fra Louis i dét han ser mig. Jeg synes selv, at den sidder rigtig godt på mig, men jeg vil gerne prøve de andre, før jeg beslutter mig.

"Kan jeg prøve en af de sorte nu?" spørger jeg høfligt. Designeren rækker mig en af de sorte kjoler og går ud igen.

Jeg tager hurtigt den tyrkis-blå kjole af og tager den sorte på. Den har et mønster øverst og ligesom den anden falder resten og lander på mine fødder. Den er pæn og behagelig at have på - men igen, jeg vil gerne prøve alle sammen, før jeg tager en beslutning. 


"Kan jeg prøve den hvide nu?" 

"Selvfølgelig!" svarer han og rækker mig den hvide. 

Jeg prøver både den hvide og den anden sorte kjole. 



De er begge skønne! Jeg ved virkelig ikke hvilken jeg skal vælge? Alle kjolerne er smukke og behagelige. Jeg er dog ikke så vild med den hvide, da den ligner en bryllupskjole. Det står lidt imellem den tyrkis og den første sorte.

"Jeg ved ikke hvilken jeg skal vælge. Jeg kan rigtig godt lide den tyrkise og den første sorte, så det skal være en af dem. Men jeg vil gerne tænke over det først," siger jeg høfligt, da designeren kommer ind i rummet igen. 

"Det er helt okay! Jeg kan komme tilbage om 2 dage og så kan du vælge der!" svarer han og smiler stort.

"Tusind tak! Jeg ringer og så aftaler vi hvornår," siger min far og giver designeren hånden. 

De går ud igen, og jeg tager den sidste kjole af. Jeg hænger dem fint på 4 bøjler og hænger dem ind i skabet.

"De var virkelige smukke, de kjoler!" siger Louis, da jeg er på vej ind i spisesalen, hvor vi alle skal ind og spise aftensmad. 

"Ja mega! Men jeg kan ikke vælge!" svarer jeg. Vi sætter os ned ved bordet. Min mor og de andre drenge har allerede sat sig, og vi venter bare på Lexi, Lucas og min far. 

Efter 3 minutter kommer de alle. Vi får en lækker kylling med nogle kartofler, noget brun sovs og en masse grønsager. Det smager rigtig lækkert! 

Efter maden sætter jeg mig op på mit værelse. Jeg falder i søvn ved omkring 22 tiden, for jeg er rigtig træt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...