Huset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 21 jul. 2017
  • Status: Igang
Lucca og Noah er to teenagere på 16 og 17 år. De ender i et hus alene, ude i skoven og bliver fanget i det, da en morder er sluppet løs i nærheden og vil bryde ind i huset. Det gør ikke situatinen bedre, at De to ikke kan klare hinanden, men mon det vender? Følg med i min kærligheds/krimi historie og find ud af det.

0Likes
0Kommentarer
137Visninger
AA

3. Planen

Da endnu en morgen stod op og solen lyste klart på himlen stod Lucca og Noah op. De hørte en lyd. De hørte høje skridt og blade der blev knust under dem. Hjertet sad oppe i halsen på dem. Noah gik hen til vinduet og smugkiggede forsigtigt. Det var ikke morderen, med hvad var det så? Skuffer begyndte at åbne og lukke af sig selv. Lucca som ikke kunne finde en menneskelig beskrivelse for sin angst, satte sig helt hen i hjørnet og græd lydløst. Noah fandt gaffatape og fik alle skuffer og skabe tapet fast så hverken de eller morderen for den sags skyld hørte noget. Han gik hen til hende, da han fik øje på, hvordan hun sad i hjørnet. Han sagde intet, men sad og holdte om hende. Hun rykkede sig slet ikke... Hun kunnet lide det. Det gav en bølge af varme og tryghed, men det varede kort, da de hørte lyden udenfor igen. Noah tjekkede stille fra vinduet igen, men der var ikke så meget som en fugl til syne. De var begge to lettet over at det ikke var morderen, men de var også bange for hvad det var der gav sådan en høj lyd af skridt og knuste blade. Efter lang tid stoppede lyden igen. De begyndte at spise morgenmad, som bestod af halvdelen af Lucca's madpakke 1 bolle hver med nutella. "Det var lækkert, tak for mad Lucca" "Velbekomme" I det hun sagdte det ord smilede hun, men vendte hurtigt hovedet til side, da hun kunne mærke hans blik. Efter langtids tavshed spurgte Noah, om hun ville være med til at lave en plan, om hvordan de kunne komme ud herfra. Hun nikkede som svar. Han tog sin taske hen til sig og fandt en bunke papir, to blyanter og et hviskelæder frem. Han tegnede et lille hus, og et endnu mindre kryds under det. Så lavede han mange små træer og tegnede en streg og fortalte at det var ca den vej han var gået. Hvis de gik den vej som på tegningen, ville chancerne være gode for at de begge ville komme hjem igen. "Skal vi ikke vente til imorgen Noah? Hvor vi har hele dagen til det og vi er sikker på at morderen ikke er i nærheden." " Det lyder som en fin idé lad os det" "Så gør vi det." Han så et glimt i hendes øjne og et nervøst smil på hendes læber, men det vigtigste var, at de begge troede på, at planen ville lykkedes. Det havde faktisk taget lang tid selvom planen var simpel og nu var det middag. De tog den sidste halvdel af Lucca's madpakke. På de sidste to boller, var der spegpølse på. De tog hver sin og spiste i tavshed. Han så ind i hendes smukke blå øjne og hun så ind i hans smukke grønne øjne. De mærkede begge en kildende fornemmelse i maven, men Lucca slog det hurtigt hen og sagde til sig selv, at der ikke var noget imellem dem- ihvertfald ikke på den måde! Noah brød tavsheden og fandt noget saftevand op og delte flasken med Lucca. Det var det første de havde fået at drikke, siden de kom ind i det her gamle, grimme, slidte, støvede, uhyggelige hus med mærkelige lyde. De bællede hurtigt flasken, til der ikke var en dråbe saftevand tilbage. Lydene kom og gik udenfor, men ingen af dem viste hvor lyden kom fra. Men deres hjerter og puls steg hver gang de hørte lyden. Lucca så en skikkelse i gangen. Hun prikkede til Noah "Så du det ikke? Noah der er noget" "Rolig jeg er ret så sikker på, at der intet er ude i gangen" Men Noah troede ikke rigtigt på sine egne ord og hvis han ikke selv gjorde, hvordan skulle Lucca så? Skikkelsen gik imod dem og blev synlig. "Jeg er Lucy, datter af Edward hvem er i? og hvad Laver i, i mit hus?" "E-eh, jeg er Lucca o-o-og det her er No-Noah." Hun pegede over på ham som om, at der sad flere, og Lucy ikke vidste hvem af dem Noah var. Lucy nikkede og gik ud mod gangen igen. Begge to kiggede bare på at hun gik igen uden noget vidre. "Lucy, er det dig?""Far nogen er i vores hus" Den voksne ånd, Lucy's far som så måtte være Edward, gik direkte hen til de rædsenslagende teenagere og spurgte hvad de havde gang i her. De forklarede om alt det der var sket dem, siden den morgen de tog på tur for to dage siden. "Vi ved hvem morderen er" "gør i?" det røg bare ud af Noah's mund. "Det var ham der slog mig ihjel, og derefter tog livet af min lille Lucy, snøftede Edward" "Vi kan lave en pagt. Hvis i for morderen skafftet af vejen, få ham i fængsel, lås ham inde, slå ham ihjel, hvad som helst.. så viser vi vejen ud uf skoven" "Men vil i bare lade os stå med ham alene, og ende med samme skæbne som jer?" "Undskyld det var lidt groft sagt" "Det er forståeligt i er bange, jo vi hjælper jer med at få ham bevidstløs og så i fængsel igen." Lad os lægge en plan i aften kl 20:00 ." "AFTALE!" Udbrød Lucy." De gik hver til sit og tænkte begge to på en plan. Hvad som helst der kunne få dem ud af huset, ud af skoven. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...