Huset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 21 jul. 2017
  • Status: Igang
Lucca og Noah er to teenagere på 16 og 17 år. De ender i et hus alene, ude i skoven og bliver fanget i det, da en morder er sluppet løs i nærheden og vil bryde ind i huset. Det gør ikke situatinen bedre, at De to ikke kan klare hinanden, men mon det vender? Følg med i min kærligheds/krimi historie og find ud af det.

0Likes
0Kommentarer
97Visninger
AA

2. En morder på fri fod

Lucca gik ud på toilettet og græd, tænk hvis de skulle blive her i meget lang tid, hvis ikke for altid? Efter er stykke tid bankede Noah på døren. Hun fik et chok fordi hun var dybt optaget af sine egne tanker. "Har du det godt Lucca? Du har været derinde i lang tid" "Har det fint, kommer om lidt". Hun hørte hans skridt blive mere fjerne så hun rejste sig op, tørrede sine øjne og gik ud fra toilettet. Noah så en mand gå rundt udenfor og blev bange da han genkendte manden fra billedet, han havde set på Facebook. Han gik hen til Lucca, som var på vej ned fra badeværelset og forklarede hende om manden, som viste sig at være en morder på fri fod. De tjekkede først at alle døre var låst. Derefter rullede de alle gardiner ned og satte ting foran døre og vinduer så morderen havde sværere ved at komme ind i huset. De blev enige om IKKE at gå oven på, da det er det mest farlige i sådanne situationer, for der er ingen døre og de ville blive hårdt kvæstet eller dø af at hoppe ud af et vindue fra den højde af. Det bedste var at blive i stue etagen, men hvis det blev for farligt gå i kælderen, der var dog to døre, at flygte ud af. Hele dagen sad de inde i det rum de havde sovet i og snakkede meget stille. De sad væk fra vinduet så han ikke kunne høre dem. Lucca begyndte at hade Noah mindre. Hun vidste ikke hvorfor, men hun begyndte at syntes lidt om ham- på venne måden. De aftalte at de på intet tidspunkt ville efterlade hinanden, de skulle begge slippe levende væk fra morderen, huset, skoven.. alt det her. Lucca begyndte at fortælle om sig selv. hun fortalte om dengang hendes forældre skulle skilles og hvordan det var at være enebarn og imellem 2 forældre. De havde skændtes længe og hun havde hørt dem om natten flere gange om ugen. "Det er jeg ked af at høre Lucca, det vidste jeg slet ikke" "Det er okay, jeg har det faktisk bedre med det nu" hun fortalte vidre på sin historie. Lucca fortalte vidre om dengang forældrene blev skilt og om hvordan hendes far en dag havde givet hende en lussing igen og igen så det føltes som en evighed dengang men nok bare var et par sekunter. "Det var et par sekunter for meget", udbrød Noah i en stille stemme, da han ikke ville have at morderen skulle høre ham, hvis han var derude endnu. Lucca kiggede bare udtryksløst op på ham og fortalte vidre igen. Hendes mor vidste ikke at hendes far havde gjort sådan og hun ville heller aldrig ønske at hun ville finde ud af det. Efter et par minutters stilhed begyndte Noah at fortælle om inden han kom på skolen. På hans gamle skole var han blevet mobbet så meget at det drev ham ud i ting han ikke kunne styre mere. Det var næsten hele klassen der havde været imod ham og det var alt fra at han blev kaldt bøsse, homo, grim, ulækker og fed til at han blev slået og sparket. Han måtte ikke være med når der blev valgt hold i frikvarterene og han blev bagtalt, ingen ville bruge tid på ham i fritiden, ikke engang i skoletiden. De skrev ting om ham på tavlen og kastede papir med skæls og bandeord. Der var ikke grænser for hvad de kunne gøre. Lucca begyndte næsten st græde. Hun vidste intet om det og hun forstod ikke hvordan de kunne hade sådan en sød og venlig dreng som ham så meget og det var netop derfor hun begyndte at græde. Fordi hun selv havde hadet ham så meget, for bare et døgn siden. Og han havde aldrig generet hende. De rykkede sig tættere ind på hinanden, og talte om st gå lidt at spise, de havde begge taget deres taske fra bunken da hele klassen var der. De burde have mad nok til et par dage men hvis de sparede på det skulle det nok holde til lidt længere. De blev begge igen enigt om, at spise rugbrød og ting der burde være i et køleskab først og de andre dage kunne de spise kiks, slik, chips og frugt. De spiste begge to hver to stykker rugbrød og så var Noah's madpakke tømt. Han havde dog stadig snacks til de andre dage. Lucca' mad ville de gemme til næste dag, selvom lunkne rugbrødsmadder ikke var det lækreste. Men de måtte gøre hvad der skulle til for at overleve længst. De ville ikke ud af dette hus med en sindsforvirret farlig mand ude i nærheden uden at få hjælp fra politiet. De gik begge tidligt i seng, men sov endnu dårligere end natten før, fordi de vidste at der var en farlig mand og han kunne gøre hvad som helst imod dem, hvis han opdagede dem. De var begge skræmt men ville ikke gøre hinanden mere bange end nødvendigt, så de holde begge to deres frygt for sig selv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...