Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8019Visninger
AA

33. Øv med øv på

Kl. 22:53, onsdag, d. 9. august, 2017.

I dag har ikke været så gr8. Faktisk overvejede jeg helt at lade være med at skrive noget, for jeg er egentlig ikke i humør til det.

Alt er lidt shit, på de fleste fronter, lige i dag.

I also cried.

Jeg kan ikke helt huske, hvorfor mere. 

 

Idk, jeg skulle snakke om det i dag, og jeg begyndte næsten at græde. Choked on tears. Jeg prøver lidt at negligere det i hverdagen, tror jeg, men når jeg skal snakke om det, bobler det lidt ligesom bare frem igen. Jeg er så fucking ked af det, og jeg har brug virkelig meget tid i dag, på at tænke på dig. Du fortjener det slet ikke. Du fortjener ikke min fucking tid. 

"Har du skyldfølelse?" spurgte hun, og jeg svarede ja. Selvfølgelig har jeg fucking skyldfølelse.

"Er du mere ked af det end normalt?" Tjek. 

"Så meget du ikke har lyst til at leve mere?" LMAOOO jadak.

Men sådan er det vel, ikke?

Hun sagde også, at nu var jeg den erfaring rigere til næste gang.

Jeg ved godt, hun mente det som en god ting, men... du mener lidt inddirekte, at det er min egen skyld, ikke? Jeg dummede mig. Selvfølgelig var det fucking mig.

Så i left, ked af det, brugte virkelig lang tid på at tænke på dig, på de ting, du gjorde, på de ting, jeg gjorde, på efterforskningen, på politiet, på at jeg skal kontakte politiet i morgen, og jeg ikke ved, om jeg kan, Everything's a mess.

Det blev lidt bedre. Jeg var hjemme en times tid, hos min mor og lillebror, and it was cool, men... ja, så skulle jeg hjem, og fik en mail fra skolen, og boy it went downhill from there. Jeg blev så stresset.

De vil selvfølgelig have, jeg sygemelder mig. På dagen for eksamen. Og så skal jeg til prøve igen, når jeg raskmeldes. Men en sygemelding sygemelder mig ikke for noget bestemt, jeg er bare syg... så nu ved jeg ikke, om jeg får lov til at starte op på semestret, hvis jeg sygemelder mig til eksamen? Jeg ved ikke, om jeg så skal til eksamen om lidt? Jeg er fuldkommen ude af mig selv. Jeg kan ikke tage til eksamen. Det kan jeg simpelthen ikke. Og nu er jeg bare totalt panisk over, at jeg er bange for, at jeg er nødt til at tage den skide eksamen, når jeg kommer hjem, for at få lov til at blive i min klasse, og det stresser mig for bogen skal afleveres på fredag, og jeg har ikke tid til at læse mere op, og vi må ikke have bøger med til eksmane, og det troede jeg, men vi skal have alt i papirform hvis vi vil have noget med, og jeg har ikke læst noget, og jeg ikke skrevet nogen noter, og jeg kommer til  at dumpe, og jeg kan slet ikke overskue inde i mit hoved, at jeg skal dumpe, og nu sagde hende fra skolen, at det blev et problem med sygemelding ift. klinik, så jeg er doomed, hvis jeg ikke er raks og har bestået farmakologi inden oktober, og det eneste jeg kan tænke på er bare, at jeg har lyst til at dø? Det er så fucking svært at lære noget og forstå noget, når man hele tiden skal sige til sig selv "nej, du skal ikke drikke straight vodka kl 10 om formiddagen en mandag", "nej det kunne ikke være fedt at smash your head against a wall", "nej du behøver ikke bore nøglerne ned i dit fucking håndled, bare fordi døren binder", "nej det er ikke verdens undergang, der ikke er mere fucking ost i supermarkedet", jeg bliver så fucking træt af mig selv. Jeg kan ikke holde al denne her fucking stress ud med den her dumme, dumme eksamen, jeg vil bare så gerne bestå, jeg vil så gerne bestå, jeg vil være sygeplejerske, og jeg vil god, og jeg vil ikke dumpe, og jeg vil ikke forlade min klasse, og jeg vil bare gerne have det godt igen!!!!

Og nu sidder jeg bare og fucking tuder, og jeg har ondt i brystkassen, og snot er alle vegne, og alt gør ondt, og jeg synes bare, at det hele virkelig er for meget. Jeg sidder endda og hoster, fordi min hals opfører sig underligt, mens jeg gisper og græder. It's fucked up. 

Det stresser mig bare så meget. Hvorfor kan de ikke se og forstå, at jeg virkelig prøver? Hvorfor kan de ikke støtte mig? Hjælpe mig? Vejlede mig? Jeg falder, og det er bare ingen, der gider gribe mig, selv om jeg råber og skriger. 

Og så kom jeg op at skændes med en ven, der blev sur over, at jeg var nået op på 550 kcal efter min aftensmad... og forbrændt 250. That was not pretty. Men jeg havde fået en dum idé med, at jeg kun skulle have 500 i dag? Alligevel cavede jeg in og måtte spise noget mere, så jeg havnede på ca. 600 i alt, indtil jeg spiste en snack, 700, og så her til aften blev jeg bare sulten og måtte have noget mere, så jeg havnede på 1300, og min telefon siger, jeg har forbrændt 400, men jeg tror bare ikke på den. Hvorfor lyver den? Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen? Hvorfor er jeg så fucking fed og dum i hovedet, at jeg ikke engang kan finde ud af...... at stoppe........ med fucking at spise så fucking lortemeget? 

I swear to god, mit selvhad er så skyhigh lige nu. Jeg vil ud og gå en tur. Jeg går sikkert ud og går en tur. Hvis jeg er heldig kan jeg nå at forbrænde 100, inden den er midnat, men fuck knows. Det kan også godt bare være jeg sætter mig på vejen og græder. I'm pretty good at that.

Lige nu er jeg i hvert fald bare ked af det. Alt gør ondt. 

Jeg elsker mit studie. Jeg er terrified for ikke at skulle følges med min klasse mere. Virkelig fucking terrified. Men de gør det sgu svært for mig på skolen at følge klasse, og klare mit studie, og jeg kan ikke finde ud af at sige fra. Jeg kan ikke sige stop. Jeg kan ikke sige "okay jeg sygemelder mig, for det har jeg brug for". Nej, jeg går bare endnu en periode med major relapse i møde, indtil jeg ender med at tage livet af mig selv, eller min krop siger stop, fordi den bare ikke kan mere. Og det skræmmer mig, men jeg tør virkelig ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke opgive mit studie. Jeg kan ikke sige fra. Jeg er ikke noget uden mit studie. Ugh, hvor jeg fucking hader mig selv. 

Kids, don't ever pick school or education over ur mental health, u will srsly regret it, it's not worth it. 

Sværger. 

I want out.

Hvor fanden er stopknappen? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...