Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8045Visninger
AA

58. Status

Kl. 20:33, søndag, d. 8. oktober, 2017.

 

Puh. Ja. Øhm, der er vel gået to uger? Fuck knows. Jeg har ikke helt styr på det. 

Alting har været lidt kaos, kan man vel godt sige. Der e sket mange ting.

Min hukommelse er stadigvæk sådan okay fried, så things are hard, yanno? 

Anyway. Øhm sidste onsdag havde jeg møde med studievejledningen. Pretty fucking useless egentlig, fordi jeg ville gerne have haft min eksamen udsat, til efter min klinikperiode. Men min eksamen ligger den 10/10, fik jeg at vide, og yeah, min klinik starter d. 16/10, så fuck me. 

Jeg havde en bisidder med, der var virkelig sød, men også... meget overbevist om, at jeg var meget skrøbelig, og skulle virkelig passe på, og måske skulle jeg skifte fag og/eller sygemelde mig. 

Altså, jeg værdsætter jeres bekymring, men... let me deal. Ja, alting er svært, ja, jeg fatter intet, ja, jeg græder hele tiden, ja, jeg er pissestresset. Men hjælp mig med at reducer noget af stresset? Skru forventningerne ned? Hold om mig? Sig det hele er okay? Jeg får det ikke bedre af, at hele mit liv skal sættes på standby, og folk fortæller mig, at jeg er for syg. 

For en gangs skyld var studievejlederen sød mod mig, hun kaldte mig en fighter, igennem hele mit studieforløb (lol thanks to u bitch, der har smidt mig igennem tredive millioner fucking udfordringer, så jeg var nødt til at fighte og nu er drained), hun sagde, at jeg så mere medtaget ud nu, end inden sommerferien (hvor jeg ellers var kronisk dopet på PN, var på psykiatrisk skadestue, didn't sleep, græd hele tiden, og græd op i hendes fucking ansigt, mens jeg kronisk var angst men okÆ), og also, like surprised, at blive voldtaget har den effekt på folk??? Ofc ser jeg medtaget og træt og syg ud man. Og så spurgte hun, om jeg havde tabt mig. Ved ikke what that was all about, fordi har måske maks tabt to kilo??? which i gained again... så... what the fuck?? prøvede hun at være sød?? udvise bekymring?? fordi surely kan man ikke se det på mig?? ellers ville alle andre vel også sige det, ikke?? freck

Så planen var, at jeg skulle til eksamen her d. 10, og ellers måtte jeg jo sygemelde mig igen. Hvad de kunne gøre var, at lave et specielt forløb i min klinik, hvor jeg fik nogle flere samtaler undervejs (like that's gonna help, men whatever, jeg takkede ja). 

Så lavede jeg en plan, om, hvordan jeg ville handle at læse pensum til skole, gå i skole, og ja, pensum til farmakologi, kom hjem... og was told jeg lige skulle læse 100 sider i et andet pensum til klinikstart d. 16, hvilket triggerede the worst meltdown of stress crying. Like way to fucking go ved at oprette et særligt forløb og skrue forventningerne ned??????? HVAD FANDEN. 

Så tre pensum på 2 uger. Surely det klarer jeg da lige... med min fried brain... der kun tænker på alkohol, stoffer og weightloss. Sure... fucking kms.

 

Fredag, aflyste min tid i psykiatrien, lol, fordi jeg hellere ville drikke klokken 12 om morgenen og være klar til preparty, inden real party. What the fuck. 

Det var lit tho, alt var godt, jeg havde det fedt... indtil jeg first off spildte udover gulvet, og måtte tørre op, så jeg trak mine strømper af, only to reveal jeg havde endnu et par strømper på (eksflirt var imponeret over min prepared-ness), og tørrede med dem, og jeg spildte i øvrigt fordi jeg slog et shot ud af en dudes hånd, og væltede hans øl. KILL ME. Så went jeg entirely i bitch-mode, da der blev snakket om en pige fra klassen, hvilket gjorde eksflirt all "u need to chill"... og inden vi gik over til festen, sad jeg ude på badeværelset og tænkte "how am i this drunk, jeg har kun fået syv genstande". 4 cidere, 2 shots, nogle tåre af en meget stærk long island, og 2 dl vodka. Det gik senere op for mig, at 2 dl vodka ikke er 2 genstande, men.... ja, 10. Way to fucking go, bitch. 

Så jeg var enormt fried, da jeg nåede frem på skolen, jeg væltede omkring i drunkness, de andre forlod mig, i was alone, jeg sad og chewede et fucking stykke bolle, mens jeg vandrede rundt og ledte efter dem, fandt dem endelig, men der var de allerede i gang, u know, de havde siddet sammen et stykke tid, spillet, snakket, osv., så jeg følte mig malplaceret og depressed, og apparently ytrede min depression på snapchat-story :)))) for helvede. Of course i didn't remember this. 

På et tidspunkt gik jeg ud for at tisse, faldt i snak med en fuckboy fra en anden uddannelse, og var så FULD jeg bare continiously faldt i søvn i hans skød, og han bare "skal jeg følge dig hjem" "er du sikker", så jeg missede James Braun live, og jeg missede maden, og... jeg embarassede mig selv. Way to go. Jeg tror også we made out a lil BUT I DONT EVEN KNOW. Jeg husker fucking nada. Men jeg tror det er sket før.....??? fuck 

At some point skulle han så tisse, og jeg fik den skide gode idé at ringe til eksflirt. Og jeg stod "heyyyy fik du scoret?" og ham: "næ, så jeg tager hjem"... og jeg frydede mig fordi :)) lets be real. Jeg er jo stadigvæk forelsket og 10/10, og jeg var så fuld at this point.... så jeg stod bare "må jeg tage med" og han stod..... "why??? det er en dårlig ide tror du ikke", men somehow convincede jeg ham, så jeg sprang ned ad trapperne så fucking fast, jeg næsten snublede og smadrede min hjerneskal, hentede mine ting og fløj udenfor, hvor jeg mødtes med ham. Stadigvæk drunk of my fucking ass.

Han stod sådan "ja jeg tager dig primært med hjem pga din deprisnap er lidt bekymret" og jeg stod...... fuck that was not...... ohfuck 

Vi tog toget, og jeg var så pattefucking stiv, jeg blev ved med at falde ned ad samtlige togsæder, ned på gulvet, smadrede ryggen, couldn't get up, grinede.... han var virkelig, virkelig træt af mig, lol. Så gik vi hjemover, jeg fik tilsnusket mig hans hættetrøje, fordi jeg frøs, although jeg egentlig havde min egen.... hans var bare bedre... og så købte vi foccacier på circle k, hvilket var the most i had eaten all day siden morgenmaden og det ene stykke brød der... og en muffin. Det var så lækkert, like wow. Amazing. selvfølgelig tabte eksflirt så sit stykke på jorden, da han ville rive sit entréarmbånd af....??? han tog det dog bare op og åd det med kommentaren om, at det knaste lidt... disgusting. 

Da vi kom op i hans lejlighed, trak jeg bukser og sokker af, og smed mig careless på sengen. Jeg havde en bodystocking på, virkelig nedringet, and that was it... jeg tog min PN, man normally ikke mikser med alkohol, men jeg havde en hypotese - og derfor jeg virkelig gerne ville sove hos ham - om, at hvis jeg tog min medicin, ville jeg måske faktisk kunne sove. Så vi lå der og cuddlede og snakkede, og at some point siger han, at han har lyst til at kysse mig, så vi ender med at ligge i bælgragende mørke, almost naked begge to, og kysser........ what is even wrong with me?????? og så stod han "wow er faktisk overrasket over du kunne" og jeg stod... yea me too. 

Og idk, jeg husker ikke mere faktisk, andet end at jeg passed the fuck out fra min medicin. 

Om morgenen vågnede vi så, og han var amazed, over, at jeg havde sovet - me too bitch! Jeg havde bare ikke lige kalkuret - antipsykotisk + beroligende anxiolytika + fuckload af alkohol = dizzyness, sleepyness og slaphed. Jeg var SÅ kludedukke-agtig. Jeg magtede intet, jeg lå bare.... "i cant", og han nussede mig og var all cute, og jeg lå bare.... "i rly appreciate it, and i would do it for u too, but im just.... too lazy im sorry", fuck fuck fuck. Det var så embrassing. Og ja shortly after smed han mig ud, hvilket er fair, fordi han havde også en date om aftenen, så jeg kinda ruinede hans liv med at tage hjem til ham, whooopsie. 

Og ja fuckboy havde skrevet til mig, at han ikke kunne finde mig/hvor jeg var, og at han så var taget hjem, og jeg kom med en bullshit undskyldning om, at jeg var faldet i søvn, vagterne havde fundet mig og sendt mig hjem, og jeg havde drunkenly sagt ok for det.... for jeg kunne ikke så godt sige "ringede til mit crush og tog hjem til ham lol thanks for chatting with me"... jesus fuck. Og ja så snakkede vi lidt or whatever, idek, jeg var hungover as shit, så jeg spiste pizza på stationen, da jeg tog hjemover, pizza da jeg kom hjem, min lillebror kom, vi tog med mine bedsteforældre ud og spise burger... livet var godt. 

Although alting var lidt sært, fordi jeg måtte jo så undskylde overfor eksflirt at some point, at jeg havde virket depri og han ikke skulle tage sig af det, og han var all "its okay i tell myself im too drunk to remember that night when im not", og jeg stod bare.... what? u better not fucking regret that kiss u piece of trash. Så situationen mellem eksflirt og jeg er sgu lidt sær i øjeblikket, vi har ikke set hinanden siden faktisk, for når han har været i skole, har jeg ikke, og omvendt..... fuck

Mandag blev også dagen, hvor fyren, hvis øl jeg spildte, og senere hvis øl jeg hele tiden stjal, begyndte så at skrive, og ohboy, has that been a rollercoaster... fyren kan åbenbart enormt godt lide mig så fucking fuck me. Jeg har aldrig haft så meget angst, som i den her uge, i swear on my fucking life. Alting har bare været horrific og hårdt, og bare death, og urgh. Og han er så pushy og.... vil mig så gerne, og jeg kinda vil ham, men jeg er også bare så terrified fordi jeg er trash, og truth to be told, så chiller jeg ikke med folk, så det gør mig SÅ angst, at han vil like.... mødes and stuff, and i just cant deal. Og for whatever reason tror han jeg er god/sød/smuk.... like...... boiiii ur in for disappointment lmaoooooooo. 

Så ja. 

Tirsdag fik jeg at vide, min ven havde forsøgt selvmord, og nu havde hukommelsestab, og jeg orkede not at deal with that, så jeg ignorerede ham, selv da han skrev, at han ikke orkede at spille skuespil mere [...], fordi jeg tænkte... jeg havde så meget andet at tænke på lige nu, jeg kunne simpelthen ikke deale med det hukommelsestab, men da jeg så beskeden fire timer senere, stod der så alt muligt med, at han huskede det meste, og at uanset hvad skulle jeg passe på mig selv, og han var stolt og elskede mig, osv., og jeg gik bare i panik og skrev til ham, men han svarede ikke, og.... morgenen efter fik jeg så at vide, at han havde forsøgt selvmord igen og var død. 

Så onsdag var fuld af tårer og crying. Og en smule studie til min åndssvage eksamen... 

Torsdag stod på skole, men jeg var too depressed to leave min seng, og var kommet sent i seng, så jeg opgav, og tog bare op på psykiatrisk for at deltage i afspændingsgruppe. Senere stod dagen på fejring af min farfar, hvor vi spiste all you can eat spareribs på en restaurant, hvor vi plejede at komme, da min lillebror og jeg var små, og vi boede i den by... og i shit you not, ejeren kunne huske os. Efter fucking... enormt mange år. Vi flyttede derfra, da jeg gik i 2. klasse, og nu er jeg på mit tredje år som sygeplejerske. Han huskede os. Og hans ansigt var så priceless, han var så glad og nærmest stolt af, at se, hvordan min bror og jeg var vokset op, og vi sludrede løs om gamle dage, og det var bare så fantastisk. Mit hjerte svulmede helt af glæde. Senere gav han så min farfar en flaske vin, som han gav videre til mig lol, og jeg fik lov til at tage en slikkepind fra skålen, selv om jeg ikke rigtig var et barn længere... De var hjerteformede, ligesom dengang. 

Ja, fredag stod også på psykiatrien, gruppe, og så tog jeg hjem til mine forældre og hyggede, men mit moodt røg i bund, da jeg skulle hjem, og jeg græd hele turen hjem, lol. Lørdag var okay, også filled with tears, fordi jeg skulle studere, men så kom mine forældre pludselig og satte lampe op og ordnede radiator (superpænt af dem, men jeg kunne bare ikke overskue det), så jeg fik et stress meltdown og græd i 40 minutter ohlordddd. Senere skulle jeg så skrive et afskedsbrev, og boi, was that emotional as well??? damn. 

I dag har jeg så forsøgt at tvinge mig selv til at studere, men uden ret meget held. 

Jo og så i mandags havde jeg samtale på CSO, og tirsdag i OPUS.... ew. CSO gik fint, OPUS gik af lort, som altid. Så ja.... det er status på livet lige p.t. 

I dag har jeg så også snakket med ham fyren fra fredag, der ikke ville lade mig være og kept pushing, og nu har vi åbenbart en aftale onsdag, og jeg er absolut fucking terrified og har haft så mange angstanfald i dag, i can't even fucking count them. Så det bliver interessant. Håber lidt jeg dør inden, jesus. Virkelig. Tror ikke nogen ved hvor slem min angst egentlig er............ Så ja. Status. Til jer, der er interesseret, og til mig selv, fordi jeg sikkert har glemt alt i morgen alligevel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...