Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 25 sep. 2017
  • Status: Igang
Kan du stole på dit eget sind?

5Likes
39Kommentarer
2918Visninger
AA

24. Som en influenza

Kl. 19:58, onsdag.

 

I dag har været chill nok. 

Jeg har ikke tænkt ret meget på dig. 

Jeg har faktisk bevist undgået det. Jeg har haft det svært, jeg har været initiativløs, det tog mig hele formiddagen, at tage mig sammen til at tørre støv af, og hele aftenen at støvsuge, før jeg kunne sætte mig ned og spise.

Jeg er bekymret for min farmakologieksamen. Bekymret for at modtage svar fra skolen. Afventer stadigvæk. Ved ikke, om jeg er købt eller solgt. Om jeg skal læse eller ej. Det stresser min krop, og det stresser mit sind. 

Så jeg lukker ned. 

Kroppen bliver tung, tankerne bliver intetsigende, jeg er fysisk ude af stand til at rejse mig. Ude af stand til at gøre noget. Jeg får ikke spist eller drukket, fordi jeg ikke orket noget. 

Men det lykkedes til sidst.

Dagens achievements er derfor, at jeg har været i bad, jeg har lavet morgenmad, jeg har tørret støv af, og jeg har støvsuget. 

 

Jeg har været glad i dag.

Glad fordi tallene på vægten sagde, at det kunne jeg godt.

Glad fordi, at jeg endelig er tilbage ved udgangspunktet, jeg havde, før jeg tog på ferie. 

Glad fordi jeg ikke spiste frokost.

Jeg var sulten, men jeg lod være, for jeg blev først sent sulten, og så ville jeg ikke gide lave aftensmad. 

Det er virkelig fjollet.

Men jeg er også lidt paranoid. 

Min telefon siger, at jeg har forbrændt 190 kalorier.

Men hvordan kan jeg det, når jeg har ligget ned det meste af dagen? 

Jeg stoler ikke på den. Jeg har ikke forbrændt noget. Stop med at lyv overfor mig. Ugh.

Jeg lavede en aftale med en i går, om at jeg ville spise normalt, hvis han anmeldte sin stedfar. Jeg er sådan en fucking løgnhals. 

Jeg vil ikke tage på. 

Jeg vil ikke spise mere.

Og jeg lyver og lyver og lyver.

Siger, at jeg nok skal få det bedre.

At jeg aldrig gør det igen. 

At fra nu af, vil jeg spise alt, hvad jeg skal. 

Fra nu af, vil jeg ikke gøre flere dumme ting.

Men det er løgn det hele. 

Jeg vil gerne have det bedre. Det vil jeg. 

Men jeg vil ikke tage på. 

Så hvis det, at få det bedre inkluderer, at jeg skal tage på, så har jeg ikke tænkt mig at gøre det.

Jeg er average. Min BMI er 21,5. ca. Normal. Fuldkommen fucking normal, og jeg er træt af det. Der skal ikke mere fedt på mig, for så bliver jeg overvægtig, og det vil jeg ikke være. 

Jeg er så dum. Så fucking dum. 

 

Back on track.

Jeg har ikke tænkt på dig nærmest all day.

Jo, tankerne har da fløjet lidt hist og her, men det var først, da jeg stod og vaskede op, at det ramte mig. 

Som et lyn fra en klar himmel. 

Nu har jeg allerede blackoutet det meste af det, jeg tænkte. 

Jeg ved bare, jeg var fucking sur. 

Så rasende, at jeg tog et blik på saksen, og havde lyst til at hamre den ned i huden.

Dér slog det mig, at jeg virkelig er i et bad state of mind lige for tiden. Også selv om det ikke er til udtryk hele tiden. Der skal ingen ting til, før jeg føler mig triggered. 

Jeg gjorde selvfølgelig ikke noget. Jeg rengjorde den med kluden, fordi jeg aftenen før havde brugt den til at klippe en sunlolly cola op. Min yndlings, hehe. 

Men damn, hvor er jeg fyldt med vrede. 

Det er så uretfærdigt alt sammen. 

Jeg fucking hader dig. 

Jeg har lyst til at skrive til dig.

Hell, lyst til at dukke op ude foran din fucking lorte skoddør.

Råbe dig ind i ansigtet.

Spørge, hvad fanden der er i vejen med dig.

Spørge, hvordan fuck du kunne tro, at det var okay.

Spørge, om du virkelig bare fyrede pis af, for at redde din egen røv. 

Jeg har lyst til at vise dig den her "historie". 

Jeg har lyst til at kaste den direkte ind i fjæset på dig, mens jeg siger "Se! Det her er, hvad du har gjort! Synes du stadigvæk det er okay? Synes du stadigvæk, jeg var fucking indforstået med det lort, du gjorde? Synes du stadigvæk, at du ikke har gjort noget som helst forkert?"

Fucking giv mig nogle svar, din feje hund. 

Men nej. 

Jeg ville give fucking alt, for at komme i konfliktråd med dig. 

Så jeg kan fortælle dig, hvad du har gjort.

Jeg giver en fuck for, om du bliver straffet eller ej, jeg er pisseligeglad. Så længe du ikke gør det mod andre. Og hvis du allerede har gjort det, eller planlægger det, håber jeg det allerværste for dig. 

Men i sig selv er jeg ligeglad. Jeg får det ikke bedre af at ødelægge dit liv, som du ødelagde mit. 

Så hvorfor er du ikke ærlig? 

Hvorfor siger du ikke fucking til mig, at du godt vidste, det var forkert? 

Hvorfor indrømmer du det ikke bare? 

Giver mig nogle fucking svar?

Det er fandeme det mindste, du kan gøre, efter du fuckede alting op. 

Det skylder du mig kraftedeme. 

Jeg fortjener ikke at gå rundt i uvished og tvivl. 

Jeg fortjener ikke, at føle skyld og skam. 

Jeg fortjener ikke, at min egen hjerne forsøger at tage fucking livet af mig, over noget, som du har gjort.

Jeg har lavet meget lort i mit liv, og jeg fortjener mange dårlige ting.

Jeg fortjener sikkert også det her. Ikke? 

Men jeg fortjener ikke at leve i uvished. 

Jeg fortjener at vide, hvorfor du synes det var i orden at ødelægge mit liv, som du gjorde.

Men du er fej. Du er en fucking hund, det er, hvad du er. Du gemmer dig bare åndssvage forklaringer. 

Jeg fucking håber, du har en søster. 

Jeg fucking håber, at du stifter familie en dag og får en datter.

Og jeg fucking håber, at hun møder et svin som dig.

Så kan du selv se, om det er noget, du synes er i orden, og noget, som du gider at forsvare. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...