Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8045Visninger
AA

32. Så dumt

Kl. 18:15, tirsdag, d. 8. august, 2017.

 

I dag er gået helt fint.

Jeg tænker selvfølgelig stadigvæk meget på dig, især når jeg har kontakt med andre fyre, der gøre mig mere terrified end normalt, så mange tak for det. 

This dude, jeg mødte, i lørdags... vi har haft snakket lidt. Og han er sød and all, intet dér. 

Men jeg tør ikke.

Jeg spiller så fucking stor i slaget, og er en fucking hoe på literally alle sociale medier, men det er totalt en facade. 

Jeg har altid været ret "look like a slut, think like a slut, act like a nun", hvilket har været... ret spot on, altid, men nu er det bare even more extreme. I'm losing my fucking shit, og jeg er ved at blive skør.

En af mine venner fortalte, at jeg virkelig ikke var klar - til noget, med nogen, ever - fordi jeg var blevet såret så mange gange nu. Af forskellige mennesker, på forskellige måder, og det havde fået mig til at miste mig selv, og hade mig selv, og hvis jeg fortsatte, så ville der snart ikke være mere af mig tilbage. Og jeg blev sur, for han havde ret.

Jeg ved ikke, hvem jeg er mere.

Jeg ved bare, at jeg ikke er mig.

Selvfølgelig er der nogle elementer, der stadigvæk er mig, men overall, så er jeg bare ikke mig selv længere. 

Finder trøst i, at andre synes, jeg er attraktiv. 

Opsøger opmærksomhed, literally lige meget, hvilken type det er, om det så er ved at poste billeder, jeg ellers aldrig normalt ville.

Flirte med alt og alle.

Alt er lidt noget lort, og jeg er virkelig ikke mig selv.

Og det skræmmer mig, at jeg ikke er mig selv mere, for hvis jeg ikke er mig, hvem fuck er jeg så? 

Samtidig sidder mine følelser fuldkommen uden på tøjet, og selv om jeg acter all tough and careless, så skal der bare... intet til, før jeg sætter mig ned og græder og wants to die gange fire-fucking-tusinde-hundrede. 

Jeg er så ynkelig.

 

Igen løb tankerne lidt af med mig.

For egentlig skulle det her handle om, at jeg ENDELIG tog mig sammen, til at åbne den eboks-besked, jeg fik fra politiet for nogle uger siden. Og boy, was that painful, og boy, was I right... jeg nåede ikke engang at finde sagsnummeret, før jeg allerede havde læst afgørelsen én gang til. "Jeg har valgt at standse efterforskningen". Nå. Så det har du? Godt for dig. Hvad med mig though? Ugh.

Bare dén linje gav mig kvalme, og fik alting til at vende sig i maven på mig. Hold kæft, jeg har det dårligt.

Hold kæft, hvor er det hele uretfærdigt. 

Hold kæft, hvor er jeg stadigvæk fucking sur over, at du påstår, at det er indforstået, du er fandeme syg i ægget.

Men jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg kan ikke ændre det.

Jeg har en måned til at klage. Eller, det havde jeg. Nu har jeg ikke mere. Og i'm not going to either, fordi hvad skulle pointen være? Det ville stadigvæk være he said-she said. Jeg fucking hader dig. I hope u fucking choke.

But i also kinda hope i choke, altså wow, i don't even care hvem af os, der dør eller kommer til skade, as long as i will not ever be in a universe with u ever again. 

ANYWAY, selvfølgelig har politiet lukket i morgen, så jeg kan ofc ikke ringe. Men det må jeg jo så gøre torsdag. For jeg vil have mit tøj tilbage. Ur not getting away with stealing that, i liked that bra, but i liked those pants and that t-shirt more. 

Håber inderligt, de ved, hvad de talte om på Riget, da de sagde, at man godt kunne få det tilbage.

Otherwise I will fucking cry. 

 

In other news var min eksflirt mere worried, end jeg lige gik og troede, omend han jokede med det, så honestly fuck dig, hvad fuck man? Han var all "okay i better be careful with u så du ikke politianmelder mig" haha, joke, sjovt, fuck off. Blev faktisk ret offended. "did u just fucking joke with it", var min response. Svaret kom til gengæld lidt bag på mig, og i wish, jeg ikke havde været så fucking trashed, for jeg vil gerne vide mere. am i a slut???? will i ever know???? DOES EVERYBODY THINK I'M CHEAP NOW??? har jeg et fucking neonskilt i panden???? WHAT 

Men han sagde, at han faktisk syntes, det havde været grænseoverskridende at høre, fordi han havde haft så ondt af mig eller whatever. Noget i den stil. Og jeg kinda havde bare lyst til at grine. Fordi det havde bare ikke virket sådan, da han tideligere på aftenen havde spurgt, om grunden til jeg ikke tog med the new dude hjem var, om jeg var bange for sex (i was though, not gon' lie, men der var mere i det, det var der, i promise), men også dengang i situationen, havde det faktisk virket lidt usympatisk at få at vide "har du svært ved at sige nej i sådanne situationer, fordi nu synes jeg, jeg har hørt om det her flere gange, måske skal du lade være med at tage hjem til folk".... ja, true, men also, hvad... it's more complex than that. Like, det er ikke fordi jeg ever har taget hjem med nogen, med intentionen om at have sex eller noget som helst, like??? HA. Because i am a nun, plz remember that, jeg er en fucking hoe, men det er kun en facade guys 

Første gang var jeg dum og forelsket, virkelig fucking forelsket, jeg var træt af, at angsten styrede mig liv og ødelagde alt, og jeg var efterhånden også løbet tør for dårlige undskyldninger, til hvorfor jeg ikke kunne komme, og jeg tænkte, "okay du vil ham jo gerne, det kunne være fedt, hvis I blev kærester, ikke, så get over it og gør det", og i did og det var horrific. Har ærligt aldrig mødt et mere pervest, sexfikseret menneske, der could literally not care less, at jeg var bange og utilpas. Not worth it, got traumatised as shit.

Second time, oh boy, my friend, der var flere faktorer, og ingen af dem var sex. Første faktor var, at klokken var HALV FEM OM MORGENEN OG JEG VAR TIRED AS SHIT OG KUNNE HAVE FUNDET PÅ AT LÆGGE MIG PÅ GADEN OG SOVE, og anden faktor var, at min mor havde ytret bekymring om at lade mig gå alene, fordi jeg er in fact, not a clever person when i drink, og jeg tror hun tydeligt huskede "hey ma, i know du er out of town, but i almost died fordi jeg blev truet med en kniv lmaooo griner ikk okay fuck me", og det var hun nok ikke helt hooked på skulle ske igen... så egentlig prøvede jeg sorta at passe på mig selv, og it ended up getting worse than ever imagined. amazing, hva 

Så altså, det var hurtful, at det var som om, jeg selv opsøgte de her fucked up ting, og sådan, fordi i rly didn't. Første gang, da jeg var 16, var jeg tydeligt ubehageligt tilpas, sagde, at jeg ikke brød mig om det, at jeg var usikker, og loads of other crap, og jeg græd endda (nåede at tørre øjnene før han returnede til mig, men he could tell i had been crying and he didn't care), og han var all "undskyld skal nok stoppe nu, men du er bare så lækker, i cant help it"......... which made me feel like det var min egen skyld, så i never rly told anyone, selv om det fuckede mit liv fucking meget op :)))) 

Second time, have no idea, hvorfor jeg ikke sagde fra. Jeg kunne bare ikke.

Men ja, i guess han ikke mente det that bad, siden han kommenterede det andet, og også spurgte, om jeg virkelig ikke havde haft sex, uden at jeg var 2 scared, og jeg var all "lmao nej, hahahahah", og han stod bare "omg i feel so sorry for u", og jeg stod bare..... okay men don't, alrite,,,,, it's fine 

Altså jo, det ville da være nice, men also..... er det måske bare sådan det skal være lige nu, indtil jeg har fået stykket mig selv sammen igen, og ikke går i panik, hver gang jeg ser nogen, der ligner dig eller lyder som dig? 

Er still hella triggered tho, så thanks.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...