Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 11 aug. 2017
  • Status: Igang
Kan du stole på dit eget sind?

6Likes
39Kommentarer
2023Visninger
AA

9. Luder?

Kl. 17:44, fredag.

 

I dag har været blandet. 

Dagen startede dårligt med massivt stress (en anden historie)... så jeg plottede musik i ørerne, negligerede det, og tog op på hospitalet på psyk, for at deltage i gruppe, der fjernede mine tanker lidt. Senere på dagen hørte jeg fortsat musik, havde det hyggeligt i selskab med mig selv, shoppede lidt, fik handlet ind, osv. Jeg fik også besøg i et par timer, der hjalp til, at jeg ikke tænkte helt lige så meget på det negative. 

 

Men så skete det, at jeg fik en besked. 

Beskeden om, at politiet droppede sagen. Standsede den. Mit vidneudsagn passede ikke med dit, og da der ikke var nogen yderligere beviser eller vidner, var det lidt he said-she said, så de opgav det.

Derudover havde du sagt, at jeg ikke sagde stop undervejs, og at jeg var helt indforstået med det, der skete.

Dét gjorde mig fandeme ked af det. Og rasende. 

Fair nok, at sagen er stoppet. Det håbede jeg næsten på, for jeg kunne ikke overskue, at skulle se dig, og jeg kunne ikke overskue en retssag. Uanset hvor meget, du har ødelagt mit liv, ville jeg aldrig kunne leve med mig selv, hvis jeg ødelagde dit. Sådan er jeg ikke. 

 

Men hvordan kan du sige sådan? Hvordan kan du fucking sige sådan? 

Hvordan skulle jeg have sagt fra? Det er svært, at sige stop eller nej, når ens hjerne er i overdrive, og man ikke forståd, hvad der sker. Når man rammes af handlingslammelse. Jeg er en bestemt ung dame, og jeg fucking finder mig ikke i shit fra nogen. 

Men dine handlinger kom fandeme bag på mig. Jeg blev smidt tilbage, til dengang jeg var 16. Jeg frøs fuldkommen i kroppen og i hovedet. Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg tænkte på, andet end, at jeg håbede du stoppede. Håbede, at du lod mig være. Men det gjorde du ikke. Jeg kunne ikke få en lyd over mine læber. Hell, jeg kunne ikke engang fucking røre mig. Det eneste, jeg kunne gøre, var at klemme øjnene sammen, og håbe, at det snart var overstået. Jeg var så bange. Jeg var så chokeret. 

 

"Du virkede indforstået med det, der skete." 

Hvordan? Fortæl mig hvordan man er indforstået, når ens krop er slap og livløs? Fortæl mig, hvordan man er indforstået, når du prikker og skubber til mig, og jeg ikke reagerer? Fortæl mig, hvordan jeg er indforstået, når jeg ikke responderede på dine berøringer, ikke rørte dig igen? Hvordan er jeg indforstået, når jeg ikke rører mig ud af flækken eller sige et ord? Jeg kunne ikke røre mig ud af flækken. Jeg havde ingen kontrol over min fucking krop. Jeg ville have den til at rykke sig, men den gjorde ingenting. Den var så fandens tung. 

 

Hvordan kan du få dig selv til at sige sådan? Jeg håber du fucking væmmes ved dig selv.

Men det gør du sikkert ikke.

Det er kun mig, der væmmes ved mig selv - og ved dig. 

Hvordan kan du seriøst fucking tro, at jeg gerne ville? 

Hvordan kan du ikke tænke tanken "jeg må hellere spørge, om det er okay"? 

Jeg rørte dig ikke. Jeg så ikke på dig. Vi lavede intet andet, end fucking at putte. Hvad får dig til at tro, at det så er okay at røre mig? 

Et manglende nej, er ikke ensbetydende med et ja. 

Mine signaler var tydeligt et nej. Selv, hvis du havde drukket dig i hegnet, burde du være klog nok til at opfange det som i hvert fald måske signaler. 

Men du tolkede dem som ja. 

Hvordan kan man det? Jeg kan seriøst ikke forstå inde i min fucking fried hjerne, hvordan man kan få sig selv... hvordan man kan gøre sådan noget, mod et andet menneske, og hvordan man kan leve med, at man har gjort sådan noget? 

Hvad er der galt med dig? 

Hvorfor forventningsafstemmede du ikke? 

Du kan ikke seriøst mene, at du troede, det var okay? 

Jeg ved ikke, om du har sagt, som du har sagt, for at redde din egen røv, eller fordi du oprigtigt er fucking idiot i hjernen. I have no clue. Det er nok også lige meget. 

 

Er du stolt af dig selv? 

Glad? 

Jeg fucking drukner, og du giver sikkert ikke en flying fuck, for du er cleared, og der sker ikke mere med dig. 

Hvad med mig? 

Skyldfølelsen kvæler mig.

Hvorfor sagde jeg ikke stop? 

Hvorfor sagde jeg ikke fra? 

Det er tydeligt alle mener, at det er min egen fucking skyld. Inklusiv mig selv. 

Jeg føler mig så dum. 

Så brugt. 

Jeg føler mig som en billig luder.

Jeg ville ønske, jeg var død. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...