Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 10 jan. 2018
  • Status: Igang
Kan du stole på dit eget sind?

5Likes
41Kommentarer
5890Visninger
AA

14. Kneppede I?

Kl. 20:13, lørdag. 

 

En anden forholdsvis terrible ting ved, at sagen er stoppet er, at jeg ikke rigtig har noget, der holder mig tilbage. Jeg kan køre fuldkommen off the rails, hvis jeg har lyst. Og det er jævnt skræmmende.

Før havde jeg hele tiden i baghovedet, at det ikke nyttede noget, at give efter for alle impulserne, fordi det ville kun få mig til at se dårligere ud. Der ville nemt kunne argumenteres for, at jeg bare var psykisk ustabil, hvis jeg blev indlagt på psykiatrisk igen, dukkede op dækket af sår og mærker, dukkede op fuld eller påvirket, osv. 

Det er der ikke på samme måde mere.

Ingen tror på mig. Det føles i hvert fald sådan. Der er ingen trøst, ingen closure. Ingen, "hvis det her virkelig er sket, så er det det her, og jeg håber du får hjælp, henvend dig her". Ingen "jeg tror på dig, men vi kan ikke gøre noget, fordi der ikke er flere beviser, jeg håber du får hjælp". Ingenting. Ingen-fucking-ting. 

Jeg begynder på at tvivle, om hende betjenten, og den studerende, der fik min sag første dag, om de overhovedet troede på mig. Eller kiggede de også bare på mig og tænkte, jeg var en klam, løgnagtig luder? Syntes de også, det var min skyld? At jeg fandt på det? 

Der er ingen, der griber mig nu. Absolut ingen. Alle er ligeglade. Jeg er ligeglad. Hvis jeg går på en kronisk day-drinking spree, er der ingen, der ville sige noget til det. Hvis jeg får nyt relapse, er der ingen, der kommer til at sige noget til det, let alone opdage det.

Ved du, at jeg går og har det sådan nu? 

Holder du øje med min aktivitet på sociale medier, ligesom jeg gør med din? 

Venter du på, at jeg skriver, ligesom jeg gør med dig? 

Jeg håber stadigvæk indædt, du kontakter mig igen. Sviner mig til. Viser mig, at jeg ikke tog fejl, og det hele er rigtigt, og ikke bare noget, jeg bilder mig ind. 

 

Jeg skal ringe til politiet på mandag og høre, om jeg kan få mit tøj tilbage. 

Det sagde sygeplejersken inde på Rigshospitalet, så det håber jeg.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan have det tøj på igen, uden at tænke på dig. 

Jeg tog ét selfie den aften. Jeg har ikke slettet det. Jeg har gemt det. Og hver gang jeg kigger på det, har jeg lyst til at kaste op, for jeg ser ikke mig. Jeg ser kun dig. Jeg hører din stemme. Jeg mærker din hud på min. Jeg bliver dårlig, og jeg bliver syg, og jeg får lyst til at skrige, kaste telefonen fra mig og græde. Men jeg gør det ikke. Og jeg sletter ikke billedet. For jeg fortjener, at blive mindet om det. Om dig. Jeg fortjener det her. 

 

Noget andet terrible er, at jeg ikke ved, om de kun har afhørt dig, eller også de andre i hytten. Uvisheden giver mig lyst til fucking at dø. Tanken om, at alle andre måske ved det, gør mig panisk, utilpas og... får mig til at væmmes. 

Vi var otte, inklusiv dig og mig. Ved de resterende seks, hvad der skete? 

Hvad tænker de om mig? 

At jeg er en opmærksomhedskrævende so, der ligger for meget i det? 

At jeg selv bad om det? 

At jeg er klam? 

Jeg er ret sikker på, at mindst én tænker det, for hun gjorde det meget klart for mig, at det simpelthen ikke var i orden, at jeg ikke havde været sammen med en af dine venner. 

Det var mega fucked. Jeg gik bare en tur med ham, og da vi kom tilbage, snakkede I alle om, at vi hundrede p havde haft sex, og jeg benægtede selvfølgelig, for sandheden var, at han egentlig gerne ville, og havde lagt op til det, og jeg havde fået et angstanfald, og havde måttet sætte mig på jorden og læse min kriseplan. Så jeg sagde, at jeg var ret sikker på, at han havde det stramt lige nu. En af dine andre venner grinede. Og hende her pigen, hun nærmest hvæser til mig: "Hvis man siger A, så må man fandeme også sige B." 

Så hvis jeg går en tur med nogen, så skal jeg kneppe dem? Nej vel? Get over yourself. 

En del af jer troede dog stadigvæk, at jeg havde haft sex med ham. 

Hvilket gør hele episoden endnu mere sær. 

Du havde også skrevet, at han gerne ville have, jeg kom. 

Du vidste, at han godt kunne lide mig. Du vidste, at han gerne ville være sammen med mig. 

... Er der ikke en brocode, om ikke at være sammen med den pige, din buddy kan lide? 

Eller syntes du det var okay, fordi jeg ikke ville være sammen med ham? 

Det er fucking klamt. 

Ved han, at du rørte ved mig? 

Ved han, hvad du gjorde ved mig? 

Gratulerede han, at du havde gjort det? 

Eller syntes han, at det var nederen? 

Fuck, hvor har jeg fucking mange spørgsmål, og alt for lidt fucking svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...