Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8066Visninger
AA

59. fuck fuck fuck

Kl. 19:34, tirsdag, d. 10. oktober, 2017.

 

I'm having the biggest, worst fucking meltdown. 

Jeg mener, det er ikke lige så terrible, som det plejer, almost-screaming og crying wise, men angst-wise og bare generel, almen utilpasheds-wise er det virkelig, virkelig slemt. Jeg kan mærke min puls bare hamrer derudover, min mave føles sær, mit hoved føles scrambled, og jeg har lyst til at SKRIGE højt. Fuck nothing feels real og angsten er bare SÅ terrifying. 

Til festen sidste fredag, mødte jeg jo ham her fyren, hvis øl jeg spildte og drak af, som senere kontaktede mig, og bare nærmest ikke har stoppet med at skrive til mig ever since. Hvilket i sig selv gav mig enormt meget angst, og enormt meget selvhad og bare... utilpashed. Altså wow, den fyr, har way too much power over me, han kan virkelig få mig til at føle mig shit, og jeg tror ikke, han selv ved det, men fucking HELL, hvor mine emotions bare ryger frem og tilbage, mens min angstniveau bare er enormt højt og bare stress og panikanfald over-and-over-and-over, og damn, jeg kan seriøst ikke klare mere.

I nat vågnede jeg (kan man sige det, når man ikke rigtig sov?), klokken halv fire i nat, med så stærke smerter, at jeg seriøst troede, jeg havde fået et hjerteanfald, og overvejede at skrive et testamente i en sms til min mor, fordi jeg var så overbevist om, at jeg skulle dø. Det er så terrifying. ANGST ER IKKE SJOVT. 

Men ja, turns out jeg ikke var ved at dø, og jeg endte med at få det nogenlunde igen, although jeg ikke kunne sove. Nå, fyren her er også sygeplejerskestuderende, bare i paralelklassen, og ja, everything's terrible, og han vil gerne mødes, og blabla, så vi mødes her på onsdag... han ville ikke stoppe med at presse mig, med at vi skulle mødes, han var en nice guy, han ville ikke gøre noget, jeg ikke ville, stille og roligt, jeg var ikke en find and fuck and dump sorta pige, jeg havde mere dybde end det, blabla, han synes det var sjovt at drille mig, etc. Fucking terrible, i swear to god, men jeg vil bare heller ikke lade min angst kontrollere mere, end den gør, så jeg agreede til at sige ja. 

Nu er han så all "hvor meget drikker vi onsdag" og jeg står bare.... altså fuck. Jeg har selv joket med at drikke, men damn, han er på, og damn, hvor kommer det bare til at ende i fucking kaos, jeg kommer til at drikke literally all day, fordi jeg kommer til at være så fucking konsumeret af angst......... jeg kan seriøst ikke deale. Fucking dræb mig, virkelig, i can't. 

Jeg har flere gange i dag sagt "no sexy time", "sex ain't happening", "nope", og han bliver ved med at feje det væk! Og nu her, og the reason hvorfor jeg panikker entirely... 

"Hvor meget skal vi drikke? Vi får se, hvad der sker." 

Mig: "Don't tempt me, jeg er en sucker for alkohol." 

Ham: "Jeg er en sucker for sex." 

Mig: "That's not happening, no matter how drunk I am." fordi like, han skal ikke have falske forventninger, vel??? 

Ham: "You silly girl." 

Mig: "Realistic*"

Ham: "Vi ser, hvad der sker :P" 

Mig: "I'm sorry, but it ain't gonna change."

Ham: "Already told you. imma show you. don't worry. and i have patience." 

Og jeg kan literally bare ikke tyde, hvad fuck der sker!!!!!!! Jeg fatter ingenting!!!!!!! Og jeg er terrified og on high alert, og jeg kan ikke overskue at ryge ned i en drunken-alcoholic-whatever, jeg magter det, jeg magter ikke at spiral into anxiety and depression, jeg magter ikke at have lyst til fucking at stikke mig selv ned, jeg magter ikke, jeg magter ikke, jeg magter ikke. 

Jeg kan ikke. 

Det er all too much, og jeg er SÅ bange, og jeg aner ikke engang, om he means well eller hvad, for jeg kan fucking ikke tyde noget, for i starten virkede han enormt oprigtig, men nu er jeg spiraled into fullblown fucking paranoia. 

 

Jeg er så splittet. For jeg er virkelig fucking terrified, men samtidig vil jeg bare gerne tro på det gode i folk, og jeg vil ikke tro, at han vil gøre mig noget, og... men... what if he fucking will? 

Og jeg ville bare ønske, at han ville fucking stoppe med at være så ugennemskuelig og horrible, fordi jeg magter det ikke, jeg kan ikke overskue det, jeg har literally fortalt ham 87 gange, at jeg er så fucking anxious, at jeg virkelig er terrified, at jeg bliver så nervøs, at jeg har panikanfald på panikanfald, angstanfald på angstanfald, og at jeg bare can't cope, og.... shit keeps happening. 

Og det har til dels noget at gøre med min angst, men jeg er 72% sikker på, at det også har noget at gøre med det dumme overgreb, og jeg er bare paranoid og terrified og ængstelig, og jeg har bare lyst til at råbe, skrige og tude, og bare sige, at jeg simpelthen ikke kan deale, og at jeg er terrified over det her, og at jeg ikke kan tyde det, og jeg ikke magter det, og jeg vil have han stopper med at joke med det og bare accepterer, at jeg ikke har det godt med det, og bare...... jeg har lyst til at skrige "JEG KAN IKKE OG DET ÆNDRER SIG IKKE. JEG ER BANGE FOR SEX JEG ER BANGE FOR INTIMITET JEG ER BANGE FOR FYRE JEG ER BANGE FOR ALT, SÅ STOP STOP STOP STOP STOP STOP STOP". 

 

Samtidig har jeg også bare lyst til at holde mig for ørerne og råbe "IT'S NOT REAL, IT'S NOT REAL, IT'S NOT REAL, THE ASSAULT DIDN'T HAPPEN IT'S NOT REAL, THERE'S NOTHING TO BE SCARED OF, IT'S NOT REAL, IT'S NOT REAL, IT'S NOT REAL, IT'S ALL IN YOUR HEAD AND IT'S NOT FUCKING REAL". 

 

Jeg er så smashed lige nu, jeg fatter ingenting, og jeg er bare så angst, og jeg er bare bange, og jeg kan ikke, og seriøst, det er pinefuldt, at ens krop bare er fyldt med angst hele tiden, seriøst, imagine når man sidder og vipper på stolen, og man så lige tror, at man er ved at falde bagover - det er fucking sådan jeg har det 24/7, og det er EXHAUSTING, og i want out, og jeg vil have en pause, for jeg kan ikke mere, og jeg er terrified for, at min krop og mit hjerte at some point også bare siger, at det ikke kan mere, for det er ikke SUNDT at være i så højt alarmberedskab hele tiden, det er det virkelig fucking ikke. 

 

Jeg er så tæt på at gå ud og bare drukne mig selv i vodka eller beroligende/antipsykotisk, fordi jeg ved seriøst ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv mere, og jeg vil bare have alt det her til at stoppe, for i can't deal, i can't deal, i can't deal

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...