Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8019Visninger
AA

68. Begyndelsen

Jeg tænker, det er ved at være på tide, at starte fra start. De næste entries her kommer til at være nogle, jeg skrev tilbage i september, og som jeg endelig føler mig stærk nok, til at udgive.

 

Lad os tage tilbage til den morgen, ikke?

Den søndag morgen.

Klokken var mellem 4:30 og 6 om morgenen, da det skete.

Jeg havde drukket alkohol.

Jeg havde taget en beroligende benzodiazepin, omkring 2-3 tiden, fordi jeg var begyndt at blive depressiv og i dårligt humør.

Jeg stoppede med at drikke omkring samme tidspunkt, for jeg gad ikke drikke mere. Jeg gad ikke være mere fuld, end jeg var i forvejen. Jeg havde det godt, og jeg behøvede ikke mere alkohol.

Heller ikke da vi var nede på værtshuset, og du sagde, at jeg bare kunne købe, hvad jeg ville. For jeg ville ikke have noget. Jeg sippede til den Cultshaker, jeg havde fået af dig tideligere på natten, og behøvede ikke mere end den. Du havde givet mig mange Cultshakere, fordi jeg bad om dem.

Da vi kom tilbage var klokken vel lidt over fire. Der var langt hjem, og jeg orkede ikke at gå. Jeg var træt, og jeg ville sove.

Der var lidt problemer først, for hytten var kun til fire personer, men vi var otte, lige pludselig.

To par var allerede gået kold i henholdsvis øverste og nederste køje, hvilket efterlod en dobbeltseng til os tre, der kom tumlende – der lå allerede én i dobbeltsengen, som jeg havde flirtet med tideligere på aftenen. Jeg havde sagt fra overfor ham, fordi jeg blev utilpas og bange, og han havde respekteret det, og så havde vi egentlig ikke set mere til hinanden efter dét.

 

Jeg smed mig ned i midten af sengen, træt og udmattet, fuldt påklædt.

Vi rykkede lidt omkring, for at der var plads til os alle.

Jeg endte med at ligge mellem dig og ham, jeg tideligere havde flirtet med, mens den sidste lagde sig på gulvet. Klokken var omkring halv fem, da vi havde fundet vores respektive pladser i hytten.

Vi lå og puttede, du og jeg, under dynen.

Der var sket noget tumult med ham den anden, men han var lige så langsomt begyndt at gå kold igen, og vi to lå i ske, med mig som den lille ske, med numsen presset let op ad dig.

Det var en enorm sejr for mig, at kunne gøre det – for jeg lider af socialangst. Virkelig slemt. Jeg er især bange for det modsatte køn. Men jeg var ikke bange sammen med dig. Det var ikke farligt.

Jeg tror, det var fordi, jeg ikke rigtig så dig som noget specielt. Du var ikke en potentiel flirt eller kæreste. Vi var bare to mennesker, der lå og puttede, fordi det var hyggeligt. Vi holdt i hånden, og jeg havde min telefon i den anden hånd, mens du nussede og kærtegnede mig med din anden hånd.

Du nussede mig på maven. På brysterne. På låret og inderlåret. På numsen. Du lavede også en sær manøvre, hvor du nogle gange havde armen op mellem benene på mig, så du kunne nusse min mave, og så gradvist rykke hånden ned over maven på mig og ned over mit skridt.

Og det var okay. Jeg lod dig gøre det. Jeg lod dig flytte rundt på mig, som du havde lyst til, så du bedre kunne komme til. Jeg har sovet sammen med fyre før, og jeg er også lidt kommet frem til den konklusion, at fyre bare godt kan lide at pille og nusse, og der behøver ikke være mere i det. Så jeg troede egentlig lidt, at det var det, der foregik – at du bare ville nusse, og nyde, at du ikke lå alene. Jeg var stadigvæk fuldt påklædt – i et par jeggings og en tshirt og mit undertøj, – og jeg syntes egentlig også, det var meget rart at blive nusset lidt om. Men jeg ville heller ikke mere end det. Så jeg rørte dig ikke. Jeg blev pænt liggende på siden, og prøvede at falde i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...