My silly life

Jeg vil gerne undskylde for at denne Movella også ligger på “The Wizarding World”

Vi er flere millioner mennesker her i Danmark, og alle har hver deres liv. Den her pige er en rå negl i skolen, men i fritiden laver hun noget helt andet. En dag kommer en person ind i hendes liv, og ændre alt...

1Likes
0Kommentarer
453Visninger
AA

2. 2. Kapitel

2...

Jeg slukker for vandet, jeg skynder mig at gå ind på værelset og tage noget tøj på. Derefter går jeg ned af trappen, og ind i stuen. Jeg sætter mig ved bordet. Jeg tager noget spagetti og nogen grøntsager og blander det sammen. Jeg skovler det ind i munden. Jeg tygger færdigt, og styrter op af trappen. Jeg snupper tasken, og går nedenunder. Jeg tager en flaske kildevand fra køleskabet, og henvender mig så til min mor. "Hvornår kommer far hjem" spørger jeg. Hun ligger gaflen på tallerknen "om..." hun kikker på sit armbåndsur "en halv time ... Du kan gå op og lave lektier" hun smiler, "men dem er jeg færdig med". Snerrer jeg, "så må du vente" jeg sukker højlydt, sukket bliver til en knurren. Jeg går op ad trappen og tænder min computer. Jeg sætter noget hård rock på, og tilslutter min computer til mit trådløse head-set og smider mig på sengen.

Jeg lukker øjnene og lytter til bassen, jeg nyder den som, engle nyder klassisk musik. Jeg tager mit skater blad fra mit natbord. Jeg rejser mig op og går hen til mit vindue, åbner det på hvid gab. Jeg kikker over på den anden side af gaden. Jep, min overbo er ude i haven. Jeg tager min megafon frem, "Haven er pæn mrs. Grickson, så nu kan..." Mere når jeg ikke at sige før min overbo mrs. Grickson tager hænderne op til munden "få styr på dit pigebarn, Brooklyn" jeg griner og lukker vinduet. Jeg smider mig igen på sengen og læser videre. Jeg kan høre en banken. Det er ikke musikken eller mit hovede. "Hallo" jeg tager head-settet af og smider det på sengen. "Skat" det er min mor. Jeg åbner døren på klem. "Hvad" siger jeg bittert "du skal ikke råbe af mrs Grickson." Jeg sukker, min mor åbner døren helt "hvor mange gange skal jeg sige det" jeg vender ryggen til hende og går hen til vinduet "til hullet i min hjerne bliver lappet". Inden jeg lukker vinduet, når jeg at få et glimt af fars bil. Jeg smiler og trækker mit headset ned så det hænger omkring nakken. Jeg går over til skrivebordet og slukker computeren. Rytmerne forsvinder.

Jeg tager tasken og smutter forbi min mor, der stadig står i dørkammen. "Det behøver altså ikke at være far, der køre dig altid" siger hun skuffet og såret. Men jeg er ligeglad. "Det ved jeg godt" siger jeg koldt "du behøver ikke tage det personligt". Min mor ser på mig, men ikke med et smil. Nærmest som om hun er ved at bryde sammen. Jeg hader når mødre viser at de er svage. "Men det gør jeg". Jeg ignorerer det, jeg er træt af at min mor er sådan en svækling.

Jeg går ned af trappen. "Hej far" jeg giver ham et knus. "Hej min skat" han ser på min mor, hun ser væk og tager sig til skuldrene. "Hvad er der galt" han slipper mig og går hen til min mor, jeg tager armene til mig og læner mig på mit venstre ben. "Vel ikke igen". Min mor nikker "nu må det altså stoppe. Vi tager til terapi, hvis ikke I tager jer sammen" han er vred han ser på mig, jeg ser væk med det samme. "Kom så, vi taler videre om det senere." Jeg går ud i bilen. Og ser ud af vinduet, min far snakker med min mor, han giver hende et kys og aer hendes kind. Han sætter sig bag rettet ved siden af mig. Han venter med at tænde bilen. "Vil du i det mindste ikke prøve at komme godt ud af det med hende" han mener min mor, jeg sukker "hvad har hun egentlig gjort dig" jeg kikker på ham, prøver at bevare mit pokerface i ro. Hvad har hun gjort mig? Ingen idé, jeg kan bare ikke lide hende på samme måde som jeg kan lide min far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...