Anxiety Queen

endnu et sted for mine ligegyldige tanker.

2Likes
5Kommentarer
79Visninger
AA

1. Præcis som dit sexliv

præcis som dit sexliv

 

På mine ensomme aftener skriver jeg som regel. Sådan en aften har jeg i dag. Ordene plejer at flyde, de plejer at komme nemt. I dag er det som om, de sidder fast. De sidder fast i mit hoved. De sidder fast som tanker. Tanker jeg ikke kan sætte ord på. Alle mine idéer sidder fast helt inde i mit hovedet. Det er ikke fordi idéerne ikke er der, de kommer bare ikke ned til mine fingre. De kommer ikke ned som bogstaver. Jeg bliver så frustreret, når det sker. At se mig selv gå i baglås i en af de eneste ting, der gør mig glad. Det er en forfærdelig følelse.

 

Ingen kender rigtig til min kærlighed for at skrive, men ligesom at nogle folks sexliv er privat for dem, er mine ord private for mig. Så derfor er det egentlig sjovt, at jeg deler dem, som jeg gør? Måske er det fordi jeg ved, at de som læser dem er lige så glade for at skrive, som jeg er. Og nogle kan måske relatere. Ingen jeg kender personligt, har det som jeg med at skrive. At skrive er skolearbejde for dem, men fritid for mig. Det er en ting, der gør mig glad. En ting der tager mig væk fra hverdagens problemer.

 

Og hverdagens problemer har jeg en del af. Ligesom alle andre nok har. Problemer som jeg håndterer gennem mine ord. Det er klart, at man nogle gange bare har brug for at græde eller drikke det væk, men størstedelen af tiden klarer jeg mig med ord.

 

Jeg bliver altid fyldt med angst, når jeg deler noget jeg har skrevet. Mine tekster bliver aldrig specielt gode. Jeg bliver aldrig tilfreds. Men de betyder alligevel noget for mig hver og en. Tanken om at vide at jeg har delt et stykke af mig selv, et stykke af mine tanker, med en masse mennesker gør mig rædselsslagen. Også selvom der ikke er mange, der læser, hvad jeg skriver. Jeg tror nu heller ikke, det er mængden af mennesker, der gør en forskel. Det er nok mere angsten for at blive set i det hele taget. Det er også en grund til, at min profil er ret anonym.

 

Der er en del herinde, der ikke viser sig selv gennem billeder eller navn. Jeg hedder for eksempel Miss Saugesagehead, og det er fandme et underligt navn? Jeg har ingen billeder af mig selv, jeg kommer heller aldrig til at have det. Som sagt er det at skrive meget privat for mig, og det tror jeg det er for en del mennesker. Hvis jeg ikke kunne gemme mig, som jeg gør, ville jeg aldrig nogensinde dele noget. Jeg er flov over, hvad jeg skriver. Jeg er flov over mig selv. Jeg føler også, folk ville se på mine ting på en anden måde, hvis de vidste hvordan jeg så ud? Hvis de kendte min stemme. Hvis de kendte mit navn. Hvis de kendte mig. Ingen af mine venner har nogensinde læst noget af det, jeg har skrevet. Ingen jeg kender har læst noget af det, jeg har skrevet.

 

Det jeg deler her er en meget lille del af, hvad jeg skriver i helhed. Her deler jeg kun mine tanker. Jeg deler aldrig mine noveller eller digte. Kun mine tanker. Jeg tror det er fordi, at ingen kan synes at mine tanker er ”dårligt skrevet”. Jeg burde være så ligeglad med hvad, folk tænker, men det er jeg bare ikke. Jeg deler tit noget, men jeg fortryder hurtigt igen, og så sletter jeg det.

 

I sidste ende ender jeg altid med at føle mig dum. Om jeg poster det eller ej. Og det bare en følelse jeg må leve med.

 

 For at skrive gør mig glad.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...