Anxiety Queen

endnu et sted for mine ligegyldige tanker.

2Likes
5Kommentarer
116Visninger
AA

2. Men hun var en so

men hun var en so

 

Jeg savner hans ord. Jeg savner hans stemme. Jeg savner måden, han snakkede til mig på. Hvis jeg skulle sige hvem, ”my first love” var, må det have været ham. Det er godt nok mange år siden, men jeg savner ham stadig ufatteligt meget. Han var nok mere bare en god ven, end han var min kæreste, men does it matter? Vi var små, ja. Jeg husker ikke mange af vores samtaler, men dem jeg husker… åh. Tanken om ham gør så fandens ondt. Tanken om at han stadig kunne være her med mig. Men jeg var den der fuckede det op, og det må jeg leve med.

 

De fleste af vores minder, jeg husker, er dårlige. Han græd. Jeg var en sæk. Han græd. Jeg var en sæk igen. Jeg vidste at lige meget hvad, jeg gjorde, ville han tilgive mig. Lige meget hvor meget jeg sårede ham, ville han tage mig tilbage. Jeg var fucking godt klar over det, og derfor gjorde jeg bare nogle super dumme ting. Ting jeg fortryder den dag i dag. Jeg gjorde mig selv til grin, og jeg sårede ham. Jeg sårede ham super meget.

 

Tiden går, og folk ændrer sig. Vi stoppede med at snakke. Jeg savnede ham. Hver dag tænkte jeg på ham. Jeg så ofte gavepapiret fra den pakke, han havde sendt mig til jul. Sølvfarvet med små glitrende juletræer. Vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage igen. Han fandt ud af mange ting om mig. Blandt andet at jeg cuttede. Han kaldte mig svag. Han forklarede mig hvordan, jeg ikke levede mit liv ordenligt. Men alt jeg gjorde var at overleve? Han sagde til mig, at jeg kun gjorde det for opmærksomheden. ”Hende jeg kendte prøvede ikke at være sej med cuts, nej. Hun var en helt anden.” Det var hvad, han sagde. Først var jeg sur, men så brød jeg fuldstændig sammen.

 

Jeg tænker stadig på ham sommetider. Jeg tænker på hvad, vi kunne have været, hvis ikke jeg havde ødelagt det. Jeg tænker på, om han mon tænker på mig? Hvad tænker han? Han tænker ingenting. Han har glemt mig. Og hvis ikke han har glemt mig, tænker han tilbage på mig som den lille, idiotiske pige, der rendte efter ham og fortalte ham, hvor ked af det hun var.

 

Først fortalte jeg ham, at det hele var hans skyld. At han var den, der var galt på den for at skride. At han ødelagde mig. Men jeg har indset, at det var mig. Det hele var mig. Han gjorde aldrig andet end at være der for mig.

 

Jeg ville gøre alt for at fortælle ham hvor ked af det, jeg er over det, men mest af alt hader jeg ham for hans had, til den jeg er.

 

Pigen der selvskader.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...