Håbløs

Om at miste modet, at bevæge sig gennem mørket og lette trin i røde sko.

1Likes
2Kommentarer
517Visninger
AA

4. De Røde Sko

 

Hvor der var en, men burde være to
Druknede tiden næsten i travlheden
Uendeligt udtryk gav ingen ro
Kun en til at genfinde friheden

Jeg følte mig iført De Røde Sko
Som pigen dømt til den evige dans
Jeg var kun en, men dansen krævede to
Jeg behøvede redning, et fast ’stands’

Med lukkede øjne tog strømmen fat
Og leddeløst lod jeg mig fører med
Jeg var ensom: af en stjerne besat

Natten og skoene blev lige trange
Og ensomheden gav mig ingen fred
Hvor var du, når nætterne blev lange?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...