Dine, mine, vores sandaler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2017
  • Opdateret: 18 jul. 2017
  • Status: Færdig
Bidrag til "Piger 2018" under temaet "Køn" // En historie om hvordan et par sandaler pludselig vendte op og ned på alting - og især på kærligheden.

1Likes
2Kommentarer
67Visninger
AA

1. Dine, mine, vores sandaler

Det var kærlighed ved første blik, da jeg så sandalerne i skobutikkens vindue. Jeg vidste med det samme, at det skulle være dem. De var så perfekte som ingen andre sandaler, jeg nogensinde har ejet, og de sad som skabt til mine fødder. Alt var godt. Eller det vil sige lige ind til den første gang, jeg skulle finde dem blandt alt det andet fodtøj i din entre, før jeg kunne cykle hjem. Du tændte fuldstændig af, mens jeg ret paf og forvirret fik fumlet mine sandaler på. Til sidst indså jeg endelig årsagen til dit hysteri, da du fremdrog et par sandaler helt igennem identiske med mine.

”Vi kan da ikke gå i de samme sandaler! Er du klar over, hvor kikset det er?!” Din stemme var høj og skinger.

”Nej, det kan vi vel ikke” fik jeg mumlende fremstammet uden af turde møde dit blik.

”Og jeg havde dem altså først!” Din stemme steg endnu en oktav, og med de ord skubbede du mig ud på trappen, hvorefter du smækkede døren hårdt i bag mig. Jeg havde tårer i øjnene, da jeg cyklede hjem. Sandalerne blev stoppet i en kasse og gemt væk for altid.

 

Det er mange år siden nu. Dengang var vi stadig unge og kunne endnu knap nok kalde os voksne. Jeg har forsøgt at glemme. Forsøgt at fortrænge. Forsøgt at komme videre - men det er aldrig lykkedes. For nylig fandt jeg sandalerne i en kasse på loftet. De er næsten ikke brugt, og minderne kom væltende tilbage ved synet af dem. Mine sandaler. Eller dine sandaler? Måske vores sandaler? Når jeg lukker øjnene, kan jeg stadig genkalde lyden af din perlende latter, og se hvordan vinden leger med dit lange lyse hår. Jeg kan mærke, hvordan jeg virkelig elskede dig og inderst ind gør det endnu. Hvordan du var og blev den eneste store kærlighed i mit liv. Selvom jeg aldrig fortalte dig det. Derfor er smerten stadig lige stor, når jeg mindes den frygtelige dag, hvor du smed mig ud og aldrig lukkede mig ind igen.

Med et dybt suk rejser jeg mig og bærer sandalerne ud og smider dem i affaldscontaineren. Vel vidende at du aldrig vil komme til at elske mig som andet end den barndomsveninde, jeg engang var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...