Eva Celest Ruben: Muggler født

Hvem ville havde troet mig, når jeg fortalte dem det jeg oplevende da jeg var yngre. Det som førte mig til at kæmpe i Hogwartskrigen. Jeg ville aldrig selv havde troet det, og måske var det fordi jeg vidste at jeg var ’almindelig’. Den historie som jeg vil fortælle startede med et brev som en ugle kom med til min 11 års fødselsdag. I kender alle historierne, I har alle oplevet de mystiske ting som er sket omkring en men som vi bare slog hen. Selv jeg slog det hen. Men det er fordi jeg er muggler. Men denne historie er min og den er måske ikke lige så spændende som Harrys, men som muggler mellem fuldblod og halvblods magikere er et meget anderledes liv. Men dette er mit eventyr gennem et magisk univers som ændre hele mit liv. Hogwarts var et sted, hvor jeg mødte venner. Et sted, hvor jeg lod magien være en del af min hverdag. Dette er min historie om en muggler født.

Konkurrencebidrag: Battle of the Fandoms,
Fandom: Harry Potter universet
Mange af personerne får en rolle i novellaen

4Likes
14Kommentarer
1577Visninger
AA

19. Kapitel 18

Fred begyndte at fortælle omkring Sirius Black .

’’En af de mest kendte, og nu oppe i nyhederne igen, har vi Sirius Black. Anklaget for forræderi og mord. Er flygtet fra Azkaban og man leder efter ham.’’

’’Men vi mener ikke at han er skyldig.’’ George afbrød og Fred nikkede.

’’Det er selvfølgelig rigtigt. Men vi leder selv efter ham, for’’

’’det er jo umuligt at finde ham på Marauderens kort.’’ De endte sætningen sammen og jeg kunne ikke lade være med at smile.

’’Der er jo selvfølgelig også Marvolo Gaunt, der er ikke mange der ved det, men det er Ham-der-ikke-må-nævnes’ bedstefar. Der er ikke mange der ved denne information. Tror der er under 10 som ved dette. Han blev sendt til Azkaban fordi kan sårerede nogle fra Ministeriet for Magi.’’ Det var George der fortalte omkring Marvolo Gaunt.

De kiggede kort på hinanden og nikkede så, hvorefter de så på mig.

’’Der er ingen kendte fanger fra Azkaban med et fornavn der begynder L. Men det betyder ikke at der ikke er nogle. Og du er så heldig at vi kender alle dem som man behøver at kende, samt de ukendte som kun få kender.’’ Jeg så afventede på dem.

’’Der findes 5 fanger med fornavnet L, som stadig er i live, alle mænd. Lichas Le Calius, Luxovious  Vicalotus, Leviathan Ritomios,  Lavicos Del Barvicus og Locelic Vemilova.’’ Fred så hen på George der fortsatte.

’’Lichas Le Calius har været fanget det meste af hans liv, men dog haft et tidsrum hvor ham var mellem mugglerne. Dømt for 31 drabt, hvoraf 11 var mugglere. Er lige nu på 3 sal i Azkaban.’’

’’Luxovious Vicalotus hidkaldte dementorere og angreb flere muggelbyer, dødstal 67 mugglere. Kendt mest for at kunne håndtere dementorerne, og hans uden blivende fra dødsgardisterne. 2. sal i Azkaban.’’   

’’Leviathan Ritomios torturerede mugglere og troldmænd. Bliver løsladt om 3 år. Men Ministeriet for Magi prøver at forlænge hans straf. Antal sårede 168, antal dræbte 43. 3.sal i Azkaban.’’

’’Lavicos Del Barvicus, skyldig i 5 mord på mugglere, 3 troldmænd og 2 enhjørninger. Desuden var han kort en dødsgardist. Hvorefter han forsvandt i en periode og dukkede op på Hogwarts. 1. sal i Azkaban.’’  

’’Locelic Vemilova myrderede 8 Gringotts. Mest kendt for at berøve, men tager sig ikke så meget af også at dræbe nogle enkelte. Ligesom Lavicos Del Barvicus er han på 1. sal i Azkaban.’’ Fred og George havde skiftet med at nævne de forskellige personer. Jeg så afventede på dem. Jeg var ikke helt sikker på om de var færdige med at fortælle, men de kiggede kort på hinanden før de igen vendte sig mod mig.

’’De er alle sammen, nogen som man ikke skal komme i kontakt med. Men vi ved ikke hvorfor du ville vide omkring fangere med fornavnet begyndende med L. Men det er selvfølgelig op til dig om du vil fortælle det.’’ Fred nikkede og fortsatte efter George.

’’Men alle sammen har de før været elever på troldmandsskolerne. Men alle har de haft Dumbledore som mentor på et tidspunkt. Så skal du vide mere end det vi har fortalt skal du finde Dumbledore.’’ Jeg nikkede og forsvandt hurtigt ud af biblioteket. Imens vi havde været der, var der ikke længere mange elever tilbage på gangene. De fleste var taget tilbage til opholdsstuerne. Men det var jeg ikke. Jeg ville stadig finde ud af mere omkring de 5 fanger som opholdte sig i Azkaban. Så min retning var mod Dumbledores kontor.

 

Det havde ikke ændre sig fra sidst jeg havde været der, det eneste som var anderledes var nogle lys der svævende omkring og mindende mig om at det lige havde været halloween. Dumbledore rejste sig fra stolen og gik frem mod mig.

’’Jeg formoder at du ikke er her for at fortælle omkring hvad du lavende på allehelgensaften. Men hvad kan jeg hjælpe dig med?’’ Jeg stillede mig foran ham og svarede:

’’Jeg har brug for at du fortæller mig omkring Lichas Le Calius, Luxovious Vicalotus, Leviathan Ritomios,  Lavicos Del Barvicus og Locelic Vemilova.’’ Dumbledores ansigt blev kort mørkt, men det forsvandt hurtigt.

’’Og hvorfor vil du vide omkring dem?’’ Jeg svarede ham ikke. Han kiggede længe på mig før han nikkede.

’’De har alle være mine elever, men deres liv havde en anden retning end den vi alle anså. Jeg mødte Lichas da han var førsteårselev, Lavicos var anden årselev da jeg mødte ham, Luxovious og Leviathan da de var tredjeårselever. Locelic mødte jeg gennem hans far, han gik ikke som så i skole. Dog var han en kløgtig dreng. Men sådan er skæbnen nu engang. Der var mange ligheder mellem de fem, og mange forskelligheder. Dog er de alle endt med den retning de påtog sig, alle har de lidt og alle har de oplevet noget som definere dem, som de er i dag.’’ Jeg så roligt på Dumbledore, sikker på at han havde viden omkring som ingen andre havde. Men usikker på om han ville dele den med mig. For hvordan ville jeg håndtere det, hvad hvis en af dem var min rigtige far? Alle var de dømte, alle var de mordere. Men en af dem kunne havde forrådt min mor. For hvor var hun? Levende endnu, gemt?

’’Jeg har en anelse på at du ikke går før du ved mere omkring dem.’’ Jeg nikkede blot og han henviste mig til stolen foran hans skrivebord.

’’Sæt dig, det er ikke alt der er lykkeligt i disse fortællinger.’’ Jeg satte mig og han ligeså. Jeg så indtrængende på ham.

’’Vil du ikke vide hvorfor jeg vil vide omkring dem?’’ Han smilte og svarede mig let.

’’Jeg ved det allerede, mit barn.’’  

 

Lichas Le Calius

Det nye semester var så småt begyndt, dog var det ikke alle der var der endnu. Lichas Le Calius, en dreng som var kendt for hans tidligere halloweens tricks i mugglernes verden, var let at blive venner med, hvis man kendte de rigtige tricks. Han var let til grin og en dreng med en fremtid der pegende på højtidernes festlighed. Jeg mødte ham som han skulle inddeles på et kollegium. Jeg havde aldrig mødt en sådan lystig person blive inddelt på Slytherin. Men ikke som så var det, det der skete. Jeg kendte lærerne godt, jeg var jo rektor, men jeg havde også visse anelser om at han kunne blive noget stort. Som rektor kunne jeg påtage mig elever og blive deres mentor, men kun to af gangen og kun for korte stunder. Lichas fik mig tit til at smile, han var som et glimt i Slytherins hjerte. Og alle dem fra kollegiet var også glad for ham. Han bragte noget nyt og friskt ind med sig og det var nok det som førte ham til den aften. Jeg havde hver aften møder med Lichas, hørte om hans dage, lærte ham ting som ingen af de andre vidste, dog aldrig noget der var farligt eller ulovligt. Men en aften kom han ikke. Jeg anså det ikke for at være noget som jeg skulle bide mærke i, men efterhånden begyndte han at forblive væk, og når jeg så ham var der intet smil på hans læber, ingen glæde i hans øjne og ingen sjæl i hans væsen. Og det var der jeg fandt sandheden. Hans eget liv havde kostet ham hans virkelighed. Hans magi ikke længere det den engang havde været. En tåge indhyllede magien og hans stav besad mærker som aldrig skulle være blevet set.

 

Lavicos Del Barvicus

Lavicos havde gået på Hogwarts et år, og han var allerede på de mærkeligste punkter. Han lavende rod i alt han lavende, det var aldrig noget som gik som det skulle for ham, men alligevel var resultatet som alle de andres. Det var evner som man kunne kalde ulykke, men med et bagvendt perspektiv. Der var mange som holdte sig på afstand af ham, for selv dem der var tæt på ham blev ramt. Men dette holdte ham ikke tilbage fra at forsøge og det var det jeg holdte af. Han havde to venner, Luxovious og Leviathan. Men dem mødte jeg først senere. Lavicos var jeg ret glad for, for jeg var hans mentor som ikke var bange for hans uheld. Men at være hans mentor var også anderledes, for han mødte aldrig til de møder vi havde og til sidst måtte jeg gå til hans undervisning og være med i dem. Dette resultere i at vi måtte forny noget af det materiale i lærte, det var aldeles forældet. Han hørte til Slytherin og var stolt af det, men det var de ikke alle sammen. Men man kan sige meget om ham, Lavicos var allerledes og ikke altid på den måde man forventede. Og fik han først en interesse så forsvandt han ind i den. Og det var det der skete. Den forbudte skov var ikke altid som den er i dag. Den gang var der flere levende væsner, mere liv end der er i dag.        

 

Luxovious Vicalotus og Leviathan Ritomios

Luxovious og Leviathan mødte jeg gennem Lavicos, det var hans venner fra samme årgang, men det var først året efter at jeg blev deres mentor. Luxovious var afslappet, rolig og kold. Mens Leviathan var arrogant og lettere til vrede. Med Lavicos var de den perfekte trekant med deres modsætninger. Luxovious var hårdt arbejdende og gjorder altid hans bedste, han havde mål som han aldrig fortalte andre. Men han var også det man kunne kalde grænsesøgende på hans måde at gå ind i farerne på uden at tænke på det der kunne ske. Et helt andet indtryk end det han i virkeligheden var. Leviathan opsøgte aldrig det farlige, men det kom til ham, han var heldig som kun få og aldrig var noget gået galt for ham. Det var først efter det med Lavicos at der skete noget i deres tanker som fik dem til at søge mod deres ukendte skæbner. Dog var deres evner det som ændrende sig mest ved dem. Luxovious’ søgen var mod de ældgamle bøger, og den ukendte magi som gemte sig i dem, og han fandt det han søgte. En magt som ingen andre havde, en evne som kun han kunne betinge. Leviathan søgte anderledes, hans svar aldrig det han ville havde, han utålmodighed var det som bragte dem alle på den retning som definere dem nu, men den gang var hans søgen startet på et enkelt ord.        

 

Locelic Vemilova.

Locelic var en dreng uden lige, hans viden overgik min og det var ikke lidt jeg vidste. Jeg mødte hans far gennem Toviro, en gammel bekendt, jeg havde været gode venner med faderen i mange år, før jeg tog ansvaret som mentor for Locelic. Locelic var som ingen andre, hans magi var kraftig men låst inde i ham selv. Han brugte den sjældent. Han havde lært at bruge den i dens mindste form, en ren og fin magi uden lige. Jeg troede aldrig han ville ændre sig fra det, men noget skete med hans familie og uden andet end hans magi måtte han leve sit liv. En magi der havde været så ren og fin blev mudderet og mørk. En grådighed fyldte ham og end ikke drager kan slå den grådig efter guld som opstod i ham. Hans far døde kort efter at grådigheden opstod i sønnen, men der er ingen som ved præcis hvordan faderen døde. Man lukkede sagen, for kun få år tilbage, man havde ingen spor, men Locelic besad ikke længere hans kontrol over sin magi, den magi som man ønskede at besidde var blevet en magi som ingen vidste hvordan man kontrollerede. Hvem Locelic var i hans helhed vidste kun hans far og hans familie. Søsteren Jenna Vemilova var hende som kendte ham bedst efter faderen. Men efter det der skete med Locelic forsvand hun. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...