Eva Celest Ruben: Muggler født

Hvem ville havde troet mig, når jeg fortalte dem det jeg oplevende da jeg var yngre. Det som førte mig til at kæmpe i Hogwartskrigen. Jeg ville aldrig selv havde troet det, og måske var det fordi jeg vidste at jeg var ’almindelig’. Den historie som jeg vil fortælle startede med et brev som en ugle kom med til min 11 års fødselsdag. I kender alle historierne, I har alle oplevet de mystiske ting som er sket omkring en men som vi bare slog hen. Selv jeg slog det hen. Men det er fordi jeg er muggler. Men denne historie er min og den er måske ikke lige så spændende som Harrys, men som muggler mellem fuldblod og halvblods magikere er et meget anderledes liv. Men dette er mit eventyr gennem et magisk univers som ændre hele mit liv. Hogwarts var et sted, hvor jeg mødte venner. Et sted, hvor jeg lod magien være en del af min hverdag. Dette er min historie om en muggler født.

Konkurrencebidrag: Battle of the Fandoms,
Fandom: Harry Potter universet
Mange af personerne får en rolle i novellaen

4Likes
14Kommentarer
1577Visninger
AA

12. Kapitel 11

Hagrid havde fulgt mig tilbage til skolen, og det var endelig blevet tid til aftensmaden. Jeg kiggede rundt, bange for at Harry var blevet smidt ud. Heldigvis sad han sammen med Ron ved Gryffindor bordet. Ron og ham små snakkede og Fred og George kom til syne. Fred daskede let til Harry, de havde begge store smil. Jeg satte mig ned ved Slytherin bordet og begyndte at spise. Jeg lade pludselig mærke til at Malfoy og hans slæng ikke sad ved bordet. Jeg kiggede bange rundt og rigtig nok stod de ved Harry.

’’Får du dit sidste måltid, før du skal afsked, Potter? Hvornår er det, dit tog til Mugglernes verden kører?’’ Der er tydelige hånlige smil på deres ansigter.

’’Du ser lidt modigere ud, nu hvor du står med begge ben på jorden og har dine små venner hos dig.’’ Harrys stemme var iskold. Jeg blev mere og mere urolig. Jeg overhørte deres samtale. En troldmandsduel ved midnat i trofælokalet. Skulle jeg sige det til Dumbledore? ...

 

Den aften lå jeg længe i min seng og vendte mig uroligt. Mine tanker svævede fra det ene til det andet. Fra historien om pigen og enhjørningen, til troldmandsduellen, til den forbudte skov.

Hvem var pigen fra historien? … Hvor lå byen? … Og hvilke hemmeligheder gemte sig der mon? … Ville Harry dø i duellen? … Hvad med Malfoy ville han komme til skade? … Skulle jeg fortælle en af lærerne det? … Hvorfor var dyrene i skoven uroligt? … Hvorfor havde thestalen ført mig til den østlige del? … Og hvorfor blev der færre og færre enhjørninger?

Jeg opgav at sove og åbnede mine øjne, jeg kiggede hurtigt på uret. 23:45. Jeg tog mig selv i at nedstirre uret. 23.46. Jeg tog hurtigt noget tøj på og listede ned af trappen mod opholdsstuen.

’’Ha! Jeg tror ikke Potter viser sig, han er ikke modig nok.’’ Det var Malfoy. Jeg standsende og kiggede rundt om hjørnet. Malfoy og Crabbe stod og snakkede. Det var tydeligt at de selv ikke havde travlt.

’’Men hvis han skulle møde op, venter der ham en overraskelse.’’ Et hånligt smil spillede på Malfoys læber. Crabbe nikkede afventede.

’’Hvad har du gjort?’’ Malfoy smilte roligt til Crabbe.

’’Jeg har rådet dem til at undersøge gangene.’’ Mit ur viste 23.59. Et minut. Selvfølgelig havde det været hans plan.

’’Kom så, lad os gå i seng igen.’’ Crabbe fulgte efter Malfoy op af trappen mod drengenes sovesale. Jeg listede roligt frem og gik ud af opholdsstuen og ud på gangene. Jeg vidste cirka, hvor trofælokalet lå.

’’ELEVER PÅ NATTEVANDRING! ELEVER PÅ NATTEVANDRING NEDE VED BESVÆRGELSESLOKALET!’’ Peeves’ stemme kunne tydelig høres. Jeg satte farten op, og standsede lidt derfra. Filch stod foran Peeves.

’’Hvilke vej tog de, Peeves? Hurtigt, sig mig det.’’

’’Du skal først bede mig pænt!’’

’’lad være med at drille, Peeves, sig mig det så, hvor løb de hen?!’’

’’Jeg siger ingenting. Du skal først bede mig pænt.’’ Sagde Peeves med sin mest irriterende dydsmønsterstemme.

’’Lad gå da: Kære Peeves, vil du ikke nok fortælle mig, hvor de løb hen, tak?’’

’’INGENTING! Ha ha! Jeg sagde jo, at jeg ville sige INGENTING, hvis du bad mig pænt om det!’’ Peeves forsvandt hurtigt og efterlod Filch. Han kiggede sig rundt og begyndte at gå mod, hvor jeg stod. Jeg forsvandt hurtigt væk fra gangen og begyndte at lede efter et gemmested. Jeg tog flere og flere hemmelige gange, det var som om jeg var i en mase. Jeg bakkede ind i en dør og faldt baglæns ind i rummet. Hurtigt lukkede jeg døren efter mig og kiggede gennem nøglehullet. Filch gik ned ad gangen, åbnede alle døre der ikke var låste. Han kom tættere og tættere på det rum jeg var i. Jeg rykkede mig nervøst baglæns på alle fire.  

Filch standsede foran døren … Hans hånd lagde sig på håndtaget … håndtaget blev langsomt trykket ned ad … jeg holdte vejret.

’’Åh! Hr. Filch, det er lige dig jeg leder efter.’’ McGonagall dukkede frem og smilte roligt, et kort øjeblik.

’’Dumbledore har spurgt efter dig. Han beder om, at du skal være der staks.’’ Filch løftede hånden og rykkede sig væk fra døren.

’’Hvad er der nu galt?’’ McGonagall løftede undskyldende på skuldrene.

’’Det ved jeg desværre ikke, hr. Filch.’’ Sammen forsvandt de væk fra gangen og jeg åndende lettet ud. Jeg rejste mig og kiggede rundt i rummet.

 

Rummet var mørkt og næsten tom, med undtagelse af et spejl. Dens smukke ydre tilkaldte en. Jeg gik tættere på den og rørte rammen. Mønstre var indgraveret. Den var af guld. Spejlet stod på to guld løvefødder og en tekst stod øverst.

Erised stra shru oyt ube cafru oyt on wohsi

Jeg gik tættere på for at læse det, og stod nu lige foran spejlet. Mit blik blev fanget af personerne ved siden af mig. Kvinden havde jeg set et enkelt billede af, mens manden var ukendt for mig. Kvinden lignede en på lidt over 30, men det var tydeligt at hun var i familie med mig. Hun var min mor. Jeg rakte min hånd ud for at røre hende, men der var intet. Hvem manden var vidste jeg ikke. Men hans hånd rørte forsigtigt ved min mors, men hun trak den hurtigt væk fra ham og smilte til mig.

’’Eva…’’ Lunas stemme nåde mig og jeg vendte mig omkring. Hun stod roligt og kiggede på mig.

’’Det er ikke klog, at bruge spejlet?’’ Dumbledore kom ind af døren og stod ved siden af Luna.

’’Du gør bedst i at lytte til Luna.’’ Jeg vendte ryggen til dem.

’’Hvorfor viser den min mor? Og hvem er manden?’’ Dumbledore gik roligt frem mod mig, men det var tydeligt, at han prøvende, at holde sig væk fra spejlet.

’’Drømmespejlet viser dine drømme… måske drømmer du om at møde din mor? Manden kan jeg ikke se og derved kan jeg ikke svare.’’ Jeg nikkede bare, men aldrig tog jeg blikket fra min mor.

’’Hvorfor virker det som om hun er bange for ham?’’ Dumbledore sukkede stille.

’’Jeg kan ikke svare på det.’’ Jeg vendte mig om.

’’Hvorfor føler jeg at du ikke fortæller hele sandheden?’’ Jeg smilte ikke.

’’Historien du fortalte mig forstyrre mig. Jeg tænker hele tiden på pigen, tænker hele tiden på byen hun var fra.’’ Jeg kiggede kort tilbage i spejlet og tog en dyb indånding.

’’Jeg har regnet ud at pigen var min mor. Ellers ville du ikke have fortalt historien. Men hvorfor fortalte du mig ikke at byen også indeholder en hemmelighed?’’ Luna trådte nu frem.

’’Dumbledore gør alt for, at beskytte os elever her på Hogwarts.’’ Der var stilhed i rummet…

’’I må hellere begge komme i seng igen.’’ Dumbledore smilte roligt til os og vi nikkede. Der var ikke mere der kunne gøres lige nu.

’’Åh Eva, jeg vil gerne snakke med dig på mit kontor i morgen… jeg mener senere i dag.’’ Da jeg gik forbi ham, nikkede jeg.

’’Lad os sige 10:30’’ Jeg luntede ned ad gangen med ryggen vendt mod Dumbledore og Luna.

’’Hvad er det dog du har fortalt Eva! Hun er helt ude af den!’’ dette var det sidste jeg hørte inden jeg var kommet langt nok væk fra dem.

 

Det grønne forhæng hang tungt ned og jeg kunne ikke se noget igennem stoffet. Sovesalen var i en stille ro, men jeg var i et mærkeligt tankemønster. Hvis det havde været Sirius der fandt byen og min mor, måtte han kunne finde byen igen. Og hvis ikke, måtte gangen være tegnet ind på det kort ham og hans venner lavede den gang. Jeg skulle enten finde en person eller et kort. Men hvad var lettest?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...