Tertio (omskrevet)

(Omskrivning af Tertio fra 2014)
Mayas liv lader til at være stabilt - altså, indtil hendes kæreste Nathaniel bliver fundet dødeligt såret 350 kilometer fra deres lejlighed i New York. Den mand, hun deler sit liv med, viser sig at være en helt anden end den, hun først troede, og hun introduceres til en helt ny verden, der våger over vores - en verden fyldt med engle, dæmoner og hemmeligheder. Kan hun og Nathaniel klare de udfordringer, der følger med dem fra Himlen til Helvede? (Da jeg skriver på Word og bruger automatisk orddeling, vil nogle af ordene blive delt mærkelige steder. Jeg prøver at finde dem, men nogle slipper igennem kontrol. Bær over med mig <3)

4Likes
3Kommentarer
1516Visninger
AA

7. Kapitel 6

En dejlig duft kilder min næse, da jeg vågner. Jeg strækker mig og gemmer mig under dynen. Na-than skiftede sengetøjet, da han kom ud fra badet – han løftede mig ned på gulvet imens. Et øjeblik må jeg sikre mig selv, at det ikke var en drøm. Jeg vrikker med tæerne, før jeg sætter mig op. På ét eller andet tidspunkt fik jeg mine trusser på igen, men jeg kan ikke huske hvornår.
   Jeg slæber mig hen til Nathaniels skab og tager en gammel, grå T-shirt ud. Han går næsten aldrig med den, han synes, den er for slidt, men gemmer den alligevel – måske fordi han ved, at jeg bruger den som nattøj engang imellem.
   Taylor Swift triller i radioen i køkkenet. Jeg holder stjålent øje med Nathaniel fra døren. Han dan-ser lidt rundt og synger med på Shake It Off, mens han laver arme riddere.
   ”Du er så basic nogle gange,” ler jeg.
   Han stopper sin dans og ser på mig. Han smiler skævt og lægger hovedet på skrå. Jeg bider mig i læben.
   Taylor fortsætter sangen: ”… out about the liars and the dirty, dirty cheats of the world, you coul’ve been getting down to this sick beat.”
   Jeg himler med øjnene og synger med i kor med Nathaniel. ”My ex-man brought his new girlfriend. She’s like, ”oh my God”, but I’m just gonna shake.” Jeg kommer hen og danser med ham. ”And to the fella over there with the hella good hair, won’t you come on over, baby, we could shake, shake, shake…”
   Nathaniel ler og kysser mig. Jeg stryger hans hår og lukker øjnene. Over mit døde, kolde, forråd-nende lig vil jeg indrømme over for mine veninder, at jeg kan hele teksten til Shake It Off, og pingvi-ner kan flyve før jeg vil røbe for en levende sjæl, at min kæreste også kan den.
   Men nogle gange er det rart at være en basic white bitch.
   ”Såh,” sukker Nathaniel og vender tilbage til morgenmaden. ”Jeg har tre timer endnu.” Han tager toastene af og placerer dem på to tallerkener, der allerede er pyntede med jordbær og vindruer.
   Jeg rynker panden, da jeg ser servietterne på bordet. ”Øhm… F-får vi gæster?”
   Nathaniel tøver. ”Nej.” Han lægger sine hænder på min talje og ser på mig i et øjebliks stil-hed. ”Du er så smuk,” hvisker han.
   Jeg rynker panden og skæver hen mod min refleksion i vinduet. Mine krøller er filtrede og tynges ned, så min hovedbund ser flad og (en smule) klam ud. Alle urenheder i min hud kan ses, selv fra afstand, jeg er mørk under øjnene og har et sugemærke på halsen. Desuden er jeg iført hans alt for store trøje. Hvad er der smukt ved det?
   ”Maya…” Nathaniel tager min hånd og leder mig hen til bordet. Han trækker min stol ud, og jeg sætter mig undrende ned. ”Jeg er nød til at være helt sikker.” Han sætter sig ned og ser dødalvorligt på mig. ”Vil du tage med mig til Helvede?”
   Jeg tøver. ”Ja.”
   ”Det bliver ikke rart.”
   Jeg sukker og stryger mit hår til siden. ”Det er studiegæld heller ikke.”
   ”Det bliver farligt.”
   Et smil smyger sig om min mund. Jeg hviler mit hoved på mine hænder og smiler overbærende til ham. ”Jeg er ikke bange for fare.”
   Han laver en lettere frustreret grimasse. ”Maya, du forstår ikke alvoren i at…”
   ”Nej, det gør jeg ikke,” afbryder jeg. ”Jeg forstår ikke, hvad der foregår. Men du har talt mere de sidste 48 timer end sædvanligvis. Du faldt næsten om på grund af rygsmerter, engle kommer efter dig, og jeg…” Jeg tager en dyb indånding. ”Jeg er bange, Nathaniel. Og at lade dig tackle det her alene, at forlade dig, det ville ikke gøre noget bedre! Så jeg kommer med dig.” Jeg lægger armene over kort og prøver at se bestemt-agtig ud. Jeg stikker endda underlæben lidt ud, med han ser ikke overbevist ud, så jeg lader være igen.
   Til sidst sukker han. ”Du er fuldstændig umulig,” mumler han. Han slår ud med armene. ”Fint. Vi tager til Helvede.” Hans stemme er tør og næsten modløs. Jeg ser lidt på ham, mens hans tager en bid af hans toast.
   Jeg begynder med min egen og smiler opmuntrende til ham. ”Det bliver sjovt at møde din far.”
   Han begynder at hoste og hakke, da han næsten kløjes i sin toast. Han drikker noget juice og får vejret, hvorefter han ryster på hovedet. ”Nej, det gør ej,” hoster han. Han synker en gang. ”Og lad være med at kalde ham dét.”
   Jeg rynker panden. ”Jamen…”
   ”Han er en psykotisk, manipulerende olding af en falden, der har gjort mit liv til et mareridt. Jeg deler intet andet end blod med ham.”

Såeh… Der er åbenbart en del papirarbejde, når det gælder overførsel fra Jorden til Helvede eller Himlen, og øh…
   Nathaniel tog mig med til rådhuset – ja, af alle steder man kunne mødes med overjordiske væsner for at skrive under på en forflyttelse, er New York Citys rådhus nok ikke lige dét, der popper op i hovedet først. Men vi gik ind i den store bygning. Nathaniel ledte mig hen til en skranke, hvor en kvinde skævede til ham og nikkede kort.
   Derefter gik vi dybere ind i rådhuset og ind gennem en lille, tilsyneladende ubetydelig dør. På et lille, sort skilt stod der PEDEL, og et stykke papir med Comic Sans lod os vide, at der var vandskade og ingen adgang.
   ”Øhm… Er det her det rigtige sted?”
   Nathaniel nikkede kort og åbnede døren. Han tog min hånd, da vi trådte ind, og lukkede døren efter os.
   Og nu står jeg så her. I det, der ligner et forsikringsbureau, med ansatte i båse, der taster ting ind på computere og snakker med kunder, der udfylder blanketter.
   En mand, der er lidt for tynd og rynket, piler hen til os og smiler med skarpe tænder. ”Hvad ssssskulle det være?” Hans tunge er spaltet. Han har horn i panden.
   ”Vi skal til Helvede,” svarer Nathan monotont.
   Manden nikker. ”Ja ssssså gerne! Denne vej!” Han leder os gennem båsene og puffer os ind i én, der er ledig, så vi dumper ned på to stole.
   En dame med trutmund og orange læbestift ser ikke engang op fra sin computer, da hun begynder at tale til os: ”Destination?” Hendes stemme er lige så tør som de dér gamle bøger i bibliotekskældre.
   ”Helvede.” Jeg ser undrende på Nathaniel. Det her er virkelig underligt – slet ikke, som jeg havde forestillet mig.
   ”Fornøjelse, forretning eller immigration?”
   Jeg rynker panden. ”Hvem tager til Helvede for fornøjelse?”
   ”Du ville blive overrasket,” mumler damen tørt. ”Nåh, hvad bliver det så?”
   ”Immigration,” svarer Nathan kort.
   ”Er der andre formål med Deres ophold?”
   Nathaniel ser skævt til mig. ”Øhm… At komme under oplæring som djævlen?”
   Damen fnyser uimponeret. ”Så har jeg hørt den med,” mumler hun. ”Har I pas?”
   Jeg skæver til min kæreste, der hæver øjenbrynene. ”Øh… P-pas?”
   Damen sukker utålmodigt og taster fortsat på tastaturet. ”Hør, sir, pas er påkrævet for ind og ud-rejse af Helvede ligesom alle andre destinationer – kun sådan kan vi være sikker på Deres identitet og…”
   ”Frøken, jeg vil gerne havde at De ser mig i øjnene når De taler til mig.” Jeg skæver imponeret til Nathaniel, men får så en klump i halsen.
   Damen ser kedsommeligt på ham. Men så løber al farve ud af hendes ansigt. Hendes læber snøres sammen til en rosin, da hun ser den røde glød, der har erstattet hans sølvgrå regnbueiris. Nathan læner sig frem og hvisler giftigt: ”Hersker der tvivl om min identitet?”
   Damen blinker og ryster hurtigt på hovedet. ”N-n-nej, naturligvis ikke Deres Højhed!” Hun vender hurtigt sin fulde opmærksomhed mod os og rækker os hver en blanket med skælvende hænder. ”D-D-De skal udfylde d-de he-er, hvis De vil være så v-v-venlige…”
   Gløden forsvinder fra Nathaniels øjne. Han laver en grimasse og tager sig til hovedet. Jeg tager mine papirer, Nathaniel tager sine.
   ”Har De en kuglepen?” spørger jeg forsigtigt. Straks bliver jeg rakt en pen. Jeg ser lidt tvivlsomt på den. Det ligner en feriereklame og har endda teksten Escape the cold? Hell is hot this season!
   Nathaniel er allerede begyndt at udfylde papirerne.

 

Grundlag for indrejse til HELVEDE:
_____________________________________________________________________________

 

Kontakt i HELVEDE:
_____________________________________________________________________________

 

Kontakts kontaktoplysninger:
Fulde navn
 
______________________________________________________________

Gade _______________________________ Nr. ________
Postnummer _______________________________
Tlf. ____________________________________________ E-mail __________________________

 

Personlige kontaktoplysninger (i HELVEDE):
Gade _______________________________ Nr. ________
Postnummer _______________________________
Tlf. ____________________________________________ E-mail __________________________

 

Personlige oplysninger:
Fulde navn ______________________________________________________________
Alder ____________ Fødselsdato (d) _____ (m) _____ (å) ___________
Tidligere affærer i HELVEDE: _______________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Nationalitet: __________________________
Race/art: _____________________________________________________________________
Køn: ____________________

 

Ønsker De at transportere/importere farlige genstande*?

Ja _____ Nej _____
(Hvis ja) Grundlag for transport/import af farlige genstande: ______________________________
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________

 

Underskrift:

__________________________________________________

*Farlige genstande er eksplosive el. brandbare materialer, våben (skydevåben af enhver slags, inkl. slangebøsser, harpuner og bue & pile, sværd, morgenstjerner, økser, knive, daggerter, hager, mukkerter, kæpper, sten, modificerede sten, teknologiske våben, kemiske våben, nunchakuer, chakramer, granater, knojern og lign.), fyrværkeri, magiske artefakter (kræver speciel tilladelse), levende dyr, døde dyr, halvdøde dyr, levende døde dyr, levende døde, Jordiske planer og parfume.

 

Jeg så på Nathaniel. ”Hvorfor er parfume på listen over farlige genstande?”
   Nathaniel trækker på skuldrene og viser mig blanketten. ”Skriv det her ned under de første kon-taktoplysninger.”
   Jeg så på hans nydelige håndskrift og lagde hovedet på skrå. ”Det her er altså for bizart…”

 

Kontakt i HELVEDE:
Lucifer Isaiah Ubel Mal-Corrompu del Montiara

Kontakts kontaktoplysninger:
Fulde navn Lucifer Isaiah Ubel Mal-Corrompu del Montiara
Gade Hovedgaden Nr. Slottet
Postnummer Slottet – det er svært at overse
Tlf. +666 666 666 666 666 666 E-mail LuciferTAlmighty@666.com

 

”Laver du fucking sjov?” spørger jeg.
   Nathaniel ryster på hovedet, der er en smule rødt. ”Det er det rene Helvede.”
   Jeg himler med øjnene. ”Dårlig pun.”
   ”Puns er en del af Helvede – det er det eneste tålelige dér.”
   ”Hvorfor er de der så?” spørger jeg, mens jeg fylder mine egne oplysninger ud.
   ”Fordi Himlen er for god til puns,” mukker han og skriver under med sin imponerende underskrift.
   Da vi har udfyldt alle papirerne, rækker vi dem til damen med den gyselige læbestift, der klipser dem sammen og bøjer hovedet for Nathaniel. Hun printer noget ud og rækker det til ham. ”D-De rejser klokken 3 i nat, sir. Der er afgang fra perron 6, spor 66. Jeg har sendt besked til Vorherre og Deres far.”
   Nathaniel nikker. ”Mange tak.”
   ”Øhm, Nathaniel, kæreste…” Jeg sænker min stemme. ”Jeg tror ikke, spor 66 går fra perron 6.”
   Damen skæver til mig. ”Hun er ikke Helvedesborger, er hun?”
   Nathaniel ignorerer damen og smiler til mig. ”Det er kode. Bare rolig.” Han stryger mit pandehår tilbage og kysser mig på panden.

For fremtidig forståelse: Jeg er IKKE et morgenmenneske. Det er Nathaniel for den sags skyld heller ikke, men han er god til at forberede sig. Så en time inden vores afrejse, vækker han mig og sætter en kop instantkaffe på mit natbord. Han hældte pulveret i to-go-krus og puttede vand i elkedlen, inden vi gik i seng. Han smurte morgenmad og lagde det i køleskabet og fandt rejsetøj frem til os begge. Han sagde, jeg ikke skulle pakke noget, og bar mig praktisk talt ud af min seng. Jeg skiftede halvt i søvne, sprang badet over og fulgte ham ud af døren.
   Vi sidder på den overraskende tomme station. Jeg har læst det brev, vi fik med fra ”rådhuset”. Nathaniel har armene om mig og taler mig ud af den skyldfølelse, der nu tynger mit hjerte.
   Planen er lagt. Toget ankommer om få minutter. Jeg har ringet til mine forældre og lagt en besked om, at Nathaniel og jeg tager på en weekendtur til Connecticut. Vi vil sætte os ind i toget. Det vil tage os til Helvede.
   Men alle mine venner… Min familie… Alle, jeg holder af…
   De vil få at vide, at toget kørte af sporet.
   De vil få at vide, at jeg er død.
   Jeg ville allerede ønske, jeg havde sagt nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...