Den universelle guide til universer - anmeldelser af bøger

Lige som min anden universalguide, skriveguiden, er dette en Movella, der er skabt til dig! Dette vil blive en samling af anmeldelser og anbefalinger af bøger. Ligesom i skriveguiden vil jeg forsøge at få anbefalinger fra forfattere, som fortæller om netop deres yndlingsbog.
Tak til @Infinite_Exho for coveret

1Likes
2Kommentarer
57Visninger

1. Forord

Hej med dig! Du har været så flink at klikke ind på min Movella, der gerne skulle være med til at gør din læsoplevelse endnu bedre. Jeg har en lille gesjæft som anmelder på bookeater.dk, så er der nogen her, der er interesseret i boganmeldelser, synes jeg, I skal tage et smut forbi der, der er mange dygtige mennesker - jeg optræder under alias derinde, så jeg er måske ikke helt nem at finde, men det kan altså godt lade sig gøre! Netop mit boganmelderi er jeg sikker på, har en positiv indflydelse på de anmeldelser og anbefalinger, der vil komme op her, og I vil sikkert kunne fornemme, at jeg bruger lidt samme skabelon som på Bookeater.

For lige kort at præsentere mig selv, så hedder jeg Mia Cecilie, jeg er gymnasieelev på Rødkilde Gymnasium i Vejle, og om en måneds tid, når mine to børnebøger er færdigillustreret, er jeg også udgivet e-bogsforfatter ved forlaget Lev & Lær - og jeg glæder mig som en gal!

Jeg tror, jeg blev bidt af en gal forfatter som lille. Jeg er en af de mennesker, der har det bedst med en bog eller en blyant i hånden. Derudover er jeg lettere nørdet, når det kommer til grammatik, og jeg ved ikke noget bedre end at slappe af, mens jeg retter en tekst igennem for manglende kommaer og tastefejl. Så kan I jo tænke, hvad I vil … Dette gør også, at jeg bedømmer en roman rimeligt hårdt, hvis tegnsætningen ikke er i orden.

Hvor tit der kommer opdateringer, det ved jeg simpelthen ikke endnu. Umiddelbart tænker jeg, at jeg starter med at smide en hel del kapitler op og ligesom sætte gang i det hele, men jeg tænker da, at der jævnligt vil komme opdateringer. Sidder du og tænker, at der er en bog, du gerne vil have en anmeldelse af, så skriv en kommentar, så er der da en chance for, at jeg vil læse netop dén bog, så du kan få din anmeldelse!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...