The only one who makes me happy - Louis Tomlinson

Nicole er 23 år gammel. Hun har to brødre. Sin tvillingebror Niall Horan fra One Direction og sin storebror Greg Horan. Nicole har mange problemer i sit liv. Og der er virkelig ingen der forstår hende. En dag prøver hun at tage sit liv, men en af Nialls venner når at tage fat i hende. Han hjælper hende igennem det hele, som den storebror Niall ikke er. Men kan de skjule de følelser de har for hinanden? Vil Niall acceptere det? LÆSES PÅ EGET ANSVAR

8Likes
19Kommentarer
1536Visninger
AA

4. Du kan altid snakke med mig!

Torsdag d. 18. maj 13.24 - parken

Jeg sætter mig på en bænk og kigger på klokken. Den er 13.24. Han burde komme snart. Små ænder svømmer rundt ned i åen. Tænk at bruge hele sit liv på bare at svømme rundt i en å. Kedeligt! 

Pludselig mærker jeg to hænder på mine skuldre. Jeg kigger bag mig, og der står Louis. 

"Savnet mig?" siger han.

"Jeg tror mere, at det er dig, der har savnet mig," siger jeg og griner. Han smiler og sætter sig ned ved siden ad mig.

"Så.. hvordan fik du mit nummer?" spørger jeg. 

"Gennem Harry," svarer han og griner.

"Helt ærligt, skulle jeg helt her ned, for at få at vide, at du har fået mit nummer gennem Harry?" siger jeg, men jeg mener det ikke, jeg ville rigtig gerne her ned og se Louis! 

"Jeg ville se, hvordan du har det," svarer han og smiler flirtende til mig. Han er virkelig sød. Hans blå øjne og hans søde smil er ikke til at stå for! 

"Sødt," siger jeg og gengælder smilet. Han ligger en hånd på min skulder.

"Jeg synes måske, at du skal fortælle til Niall, hvad der skete i går," siger han og kigger på mig med bekymrende øjne.

"Nej! Han må ikke vide det! Du ved hvordan han er, når han bliver bekymret!" siger jeg og ser bedende på ham.

"Okay, men du skal vide, at du altid kan snakke med mig!" 

"Tak Louis, det betyder meget!" svarer jeg.

Der er en akavet stilhed i noget tid. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige!

"Så..." kommer det fra ham.

"Så.." gentager jeg. Ingen af os, ved hvad vi skal sige. 

"Okay.. det her er akavet," siger han. Det får mig til at grine. Han begynder også at grine. 

"Hvordan kan det være så svært at føre en samtale?" griner jeg.

"Det ved jeg ikke?" griner han. "Hvad skal vi snakke om?" 

"Det ved jeg ikke?" svarer jeg. "Hvornår skal i på turné igen?"

"Om 3 måneder," svarer han.

"Er det Europa turné eller verdens eller hvad er det," spørger jeg.

"Det er Europa," svarer han.

"Hvor lang tid skal i være væk?"

"5 måneder," svarer han, "vi skal jo også når at se nogle af byerne,"

"Cool!" siger jeg.

"Det kan da være, at du kan komme med i noget af tiden, du har jo alligevel ikke andet at lave," siger han.

"Okay det sidste, du sagde, vil jeg ignorere. Jeg ville gerne, men..." siger jeg.

"Men hvad?"

"Jeg har en masse vagter på caféen her på det sidste," siger jeg.

"Du kan tænke over det, jeg er sikker på at de andre også gerne vil have dig med!" svarer han.

Vi går rundt i parken og snakker lidt - og selvfølgelig griner vi også en del. Louis har altid nogle gode jokes, han kan fyrer af. Nogle af dem er så plat, at de er sjove. Han kan virkelig få en i bedre humør

Torsdag d. 18 maj 15.47 - udenfor Nicole og Nialls lejlighed

"Tak for at du gad at kører mig hjem!" siger jeg.

"Det var så lidt," svarer han. Vi giver hinanden et kram.

"Det har været sjovt, jeg håber vi kan gøre det igen en dag!" siger jeg.

"Det håber jeg også," svarer han.

Jeg går op i lejligheden. Niall er hjemme. Han sidder selvfølgelig og spiller videospil. Han er så optaget af det, at han ikke opdager, at jeg er kommet hjem.

"Hej brormand," siger jeg og slår mig ned ved siden af ham.

"Hej søs," siger han uden at fjerne blikket fra tv'et. Han sidder hele tiden og spiller. Vi laver næsten aldrig noget sammen mere. Det er egentlig lidt trist, men han har også bandet, han skal tage sig af. 

"Så... jeg har hørt fra Louis, at i tager på turné om ca. 3 måneder," siger jeg.

"Ja og?" siger han.

"Jeg tænkte på, om jeg kunne tage med noget af tiden?"

"Ja det ville være fedt! Så kan det også være, at vi kan få noget søskende tid sammen igen!" siger han og smiler. Det er længe siden jeg har set ham smile så meget. Jeg havde regnet med, at han bare ville sige: "ja det er fint."

"Jeg skal bare have fundet ud af noget med caféen så," siger jeg.

"Kan du ikke bare hører din chef, om du kan få noget ferie?" spørger han.

"Jo, men der skal også bare være en, der kan tage mine vagter," siger jeg.

"Jeg er sikker på, at der er en, der gerne vil have nogle ekstra penge," siger han og smiler til mig.

"Men hvad hvis Liam og Harry ikke vil have mig med?" spørger jeg.

"Hvorfor skulle de ikke ville det?" spørger han og rynker brynene.

"Det ved jeg ikke," siger jeg. Det var egentlig et dumt spørgsmål, for Harry, Liam og jeg er rigtig gode venner.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...