Veninder

Historier om mine veninder, eller gamle veninder.
Navnene er fiktion

0Likes
0Kommentarer
67Visninger
AA

2. Adfærdsvanskelige Amanda

Amanda er smuk, det har hun altid været. Hun ligner ikke alle andre piger, hun er speciel. Hun var altid ved min side, min bedste veninde. Men hun var også den jeg delte mine interesser med, vi delte rampelyset sammen. Når vi sang Kim Larsens sange, i tophat foran 60 mennesker, og når vi spillede tvillinger - selvom vi på ingen måde ligner hinanden. 

Amanda kunne give mig tusind glade, sjove, spontane, grinende dage. 

Amanda kunne give mig en million triste, sørgefyldte dage.

Amanda er usikker, og det har hun altid været. Det var mig der skulle sige nej for hende. Jeg var hendes stemme. Og jeg tror hun skammer sig over det, for nu hænger hun kun med 20-årige, eller hippier som ryger cigaretter og drikker kartonvin som ikke koster mere end en mælk. Hun er åh så "moden", og jeg har givet slip på hende.

Engang imellem popper hendes navn op på min skærm. "Skal vi drikke en bajer sammen, og ryge en smøg?" Og pludselig skal jeg til lægen, hjælpe min mor eller besøge min kæreste. Jeg vil ikke sidde og drikke en halv-lunken klam "bajer" og suge alt liv ud af mig selv, sammen med den person, som jeg ikke kan fordrage, bare for anerkendelse. Jeg kan ikke fordrage Amanda længere. Engang imellem tager jeg mig sammen ,og er sammen med den "modne" Amanda, men det er ikke noget jeg får en god, glædefyldt følelse af. 

Og når hun spørger ind til min weekend, så sjældent som hun gør det - for der er ikke noget der interesserer hende, medmindre det omhandler hende, hendes mange drenge, alkohol eller smøger. Så kan jeg se det misundelige blik i hendes øjne, når jeg fortæller om mine nye venner, og mit sociale liv. 

Hun ønskes al held og lykke fremover, bare det ikke involverer mig. 

Jeg er færdig med Amanda, og det er en lettelse.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...