Chasing dreams

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2017
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Penelope Degray, en klog, fornuftig og struktureret pige på 18 år. hun bor med sin mor i Frankirg, og studere på "Université de Strasbourg". Chase Callington derimod er en useriøs, dristig og spontan dreng. Han er 19, og kommer fra staten Vermont, USA og går på "Bennington college". to vidt forskellige mennekser med den samme drøm, ender deres relation i drømmen? Eller forsætter den i den virkelige verden læs "Chasing dreams" og find ud af det!

0Likes
0Kommentarer
27Visninger

1. Prolog 1

 

Prolog 1 

 

Chases synsvinkel 

"Chase, kommer du ned og spiser?" siger mor stille, og studere mit rodede værelse. Jeg nikker uden at fjerne øjnene fra tv'et, jeg er så fucking tæt på at vinde kampen! jeg ser hende lukke døren ud af øjenkrogen, og samtidig med hun lukker døren, scorer jeg det sidste mål. jeg smider controlleren ned i min seng, og rejser mig for at slukke fjernsynet. Allerede da jeg åbner min dør, kan jeg hører Melania hulke nedenunder, jeg forstår ikke hvorfor hun stadig græder så meget, hun er 9 år gammel, det er fucking irriterende og hører på! jeg går ned af trapperne, og lige da jeg går ind i spisestuen, hører jeg hoveddøren åbne, og far der taler i telefon. mor smiler til mig da jeg kommer ind og sætter mig ved bordet, det sjovt alle fra college glæder sig til at komme hjem når vi har frie weekender, men det lige før jeg ville fortrække skolen. Far kommer ind og snakker i telefon, "vi spiser nu." hvisker mor, han nikker med et koldt blik, og går videre ind i køkkenet. "lad os bare starte, han er tilbage om lidt!" Mor smiler, sætter sig ved siden af Melania, og giver hende et stykke kylling og noget ris. vi spiser som altid, Melania snakker løs om skolen og mor lytter og svarer. Far kommer ind, da vi er halvvejs med maden, og spørger hvordan dagen er gået, og Melania fortæller for anden gang om skolen. sådan foregår det næsten hver gang jeg er hjemme, jeg takker for maden og rejser mig. Jeg løber op på værelset for at tage mit tøj, og smide det ned i den sorte Nike taske. Jeg spiller endnu en kamp Fifa, og klokken halv 8, går jeg ned og siger farvel og kører tilbage til college. 

"Chase" hører jeg nogle sige, og den her gang er det ikke en pigestemme, men en dybere stemme. Jeg åbner mine øjne, og ser Spencer stå og børste tænder, Mason står og ordner sit hår, og Gage sidder foran sin computer. 

"Endelig er du vågen!" Spencer griner, og kigger over på mig. 

"Jeg havde en fucking god drøm." Mumler jeg, og holder mig selv oppe med skuldrene.  

"Ja det kan vi se." Siger Mason, og nikker ned, de andre drenge griner. Jeg kigger ned og, ser jeg har fået boner på, jeg ruller øjne og ruller om på den anden side af sengen. 

"Du kan da ligeså godt fortælle os om den så?" Spencer kigger på mig, klar til at lytte. 

"Jeg kan ikke rigtigt huske så meget andet end en pige, jeg har ikke rigtig et ansigt lige nu, men hun var vildt fræk!" jeg smiler for mig selv.

“Sådan er drømme altid, overvurderet og uvirkelige." Siger Gage med en tøvende stemme. 

Jeg gør mig klar til skolen men misser første time, altså alting kan jo ikke gå perfekt.

 Dagen går hurtigt og på vej til sidste time, popper pigen fra drømmen op i mit hoved igen. Sidste time går faktisk bare på at jeg prøver at forstille mig hende, Men der er så meget der mangler, jeg har kun omridset af hende. 

Senere vælger mig og drengene at spise på Taco Bell, men vi bliver nød til at tage tilbage til værelset pga. noget tjek, eller noget, jeg lyttede ikke rigtig efter. det gør jeg heller ikke nu, jeg kan bare hører drengene små grine, men jeg har ikke styr på hvad samtalen går ud på. da vi når tilbage på værelset, har læren allerede været der, så vi gik herned for ingen grund. vi går ud, og er på vej ned til Taco Bell, da et par paparazzier ser mig, "shit." jeg kigger ned, og de andre drenge går stille og roligt efter, seriøst kan de ikke bare fucking lade mig være i fred, det jo ikke mig der kendt. 

"Chase, er det rigtigt din far er med i den nye marvel film?"

"hvornår ser vi dig træde i din fars fodspor?" 

"Er din far og Jenifer Aniston sammen?" 

"er George din mor utro?" 

er kun 4 af de mange spørgsmål jeg når at høre, jeg svarer ikke på nogle af dem, hvorfor skulle jeg? jeg siger de skal lade mig være i fred, og lade mig nyde lidt til med mine venner, det var måske ikke i en særlig flink tone men efter 5 minutter er de fleste væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...