Claire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2017
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Igang
Undskyld fordi jeg ikke var der…

En kort movellas om Claire

0Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

1. Nyt kapitel

Hej claire.

Kan du huske første gang vi mødtes? På den gamle legeplads hvor ingen børn rigtig legede, kun unge teenagere der ville gemme sig for at ryge og drikke. Der plejer normalt og være mange unge der, men den dag var der ingen. Kun mig på den knirkende gynge, som lavede en høj og pindefuld lyd hvergang man svingede frem og tilbage. Da der pludselig stod en ung pige ved porten som alligevel var til ingen verdens nytte. Hun havde blå jeans, en grå t-shirt og sorte snekkers, hendes hår bevægede sig i takt med vindens bevægelser og melodi, hendes ansigt var blid, men seriøst. Hendes blå øjne sagde ingenting, hun stod bare der indtil hun forsvandt. Det var sommer 2010, dagen vi mødtes første gang.

Claire? Kan du så huske anden gang vi mødtes? Jeg kunne næsten ikke genkende dig, men du så mere glad ud, dit ansigt var lysnet op, og dine øjne sang en sang af glade. Den gang havde du sorte bukser på, en hvid t-shirt og det samme sorte sko du havde på dengang. Denne gang var det ikke mig der sad på en gynge. Du drejede pludselig dit hoved i min retning, rejste dig op, gik imod mig og gik lige forbi mig, uden så meget som at sætte et blik på mig. Det var sommer 2011 hvor vi mødtes for anden gang.

Tredje gang vi mødtes var ikke den bedste, men det var der jeg endelig fik sagt noget til dig. " Bitch" var det ord der kom ud af min mund, efter en længere og meningsløs skænderi mellem os. Vi hadet hinanden helt til knoglerne, men vi var et godt team, men kæft jeg hadet dig, alle andre ville være venner med dig, besøge dig og synes du var oh så sød, men ikke mig. Sådan forgik det i godt et år, indtil vi en dag skulle arbejde sammen. Den havde du mørke blå bukser og en lilla bluse. Det var sommer 2013 hvor vi mødtes for tredje og mange flere gang.

Jeg kan huske den dag jeg så dig, og så hvor smuk du var, dit smil var hvad jeg lagde allermest mærke til. Vi havde begyndt og være meget tætte, virkelig tætte. Så tætte at jeg vidste det jeg følte når jeg var sammen med dig var kærlighed, for jeg havde aldrig følt det på den møde før. Når du krammede mig kunne jeg mærke det var anderledes end når andre krammede mig. Jeg blev nødt til at sige det, jeg kunne ikke holde det inde mere, selvom det sikker ville havde ødelagt vores venskab. Så jeg sagde det til dig, i en lille brev hvor det stod " Jeg elsker dig." Jeg trak vejret tungt der jeg gav dig den. Da du åbnede den sagde du ingenting. Du kiggede bare smilende på mig. Du gik tættere mod mig og gav mig et let kys på læberne. Det ledte til mange flere kys, sommer 2016 det var den fjerede gang vi mødte.

Claire kan du huske den dag, hvor det regnede så meget at det føltes som der ville blive en oversvømmelse. Dengang var vi hjemme hos dig. Den store gamle hus, der havde fliser der engang var hvide, trægulvet som knirkede hver gang man gik på det, langs gang i højre side, der lå dit værelse, du havde en store seng, hvor alt var Hvidt og gråt. På vægen hang der billeder af dig og mig. Jeg stod og kiggede på dem, da du pludselig stod bag mig og begyndte at kysse mig i nakken. Du fandt din vej til mine læber, mens dine hænder knappede min skjorte op, og kyssede mig langsomt til mit bryst, hvor du bevægede dig længere nede til min mave, hvor du gav mig lette kysse. Du rejste op og skubbede mig så jeg faldt på sengen, der lå jeg mens du kyssede mine læber. Vinter 2016 femte gang vi mødtes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...