Slet det billede, tak!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jan. 2018
  • Status: Igang
Da det går op for Kristine, at hendes eks-kæreste, Marcus, har delt et nøgenbillede af hende uden samtykke, frygter hun får følgevirkningerne. Hvad skal man gøre, når verdenen pludselig mod én?


2Likes
3Kommentarer
78Visninger
AA

2. Skrækken

 

Jeg havde inviteret Abigail på besøg.

"Det var godt, du gjorde det. Det var det eneste rigtige at gøre!"

"Jeg ved det", sukkede jeg. Jeg rådførede mig hos hende, da det gik op for mig, at jeg ikke er håbløst forelsket i Marcus, som jeg ellers havde bildt mig selv ind. 

En besked tikkede ind på Abigails telefon. Hun ignorerede det og vendte opmærksomheden mod mig.

"Skal du ikke tjekke?" Hun rystede på hovedet. "Det kan ikke være så vigtigt. Jeg skal være hos dig. Det kan allerhøjest være min mor, der skriver, at jeg skal huske at komme hjem til aftensmad. Hvem gider det?" Med vilje laver hun sin stemme om. Jeg prøver at grine, men det er svært. Jeg vil elske, hvis min mor- nej, den titel fortjener hun ikke, Karen bekymrede sig det mindste om. Det forstod Abigail ikke. Det et drømmeverden, sagde hun, da jeg fortalte hende det. Abigails telefon bipper helt vildt. "

"Så se dog, hvem det er! Det er i hvert fald ikke din mor!" Abigail sukkede. "Jeg sætter den på lydløs. Det er ikke så vigtigt som dig."

Abigail begynder at nynne en lille melodi, imens hun rejser sig for at hente sin telefon på bordet. "What?" Hun smider sig ned på stolen ved siden af bordet med et chokeret ansigtsudtryk, da hun kigger på telefonen. "Hvad er der?" Min stemme klarerer. "Det er.. Marcus". Jeg farer op. "Hvad vil han?" Min nysgerrighed skærpes. Jeg er ikke hans kæreste mere, men hans ven, vil jeg gerne være. "Han har gjort det utænkelige, Kriss. Og du må godt hyle, skrige og græde. Det er ok!" Jeg ryster på hovedet. "Jeg bliver altså ikke ked af det, hvis han har fundet en ny. Det undrer mig faktisk ikke, hvis han har!" Tårerne begyndte at pible frem på Abigails kinder. Normalt har hun ikke tendens til at græde, så noget må være meget galt . "Han har lagt et billede op.. af dig uden tøj på".

Da endegyldigheden ramte mig, greb jeg den nærmeste pude og kastede den igennem rummet. Abigail sad stadig og græd, men kom til besindelsen, da puden ramte en vase, der faldt på gulvet. Og så begyndte jeg at græde. At græde er ikke et stærkt nok ord. Jeg hylede som et lille barn. Abigail lagde forstående en hånd på min ryg og stryg mig forsigtig over håret. Hun prøvede at berolige mig, men det hjalp overhovedet ikke. Til hendes forsvar, kæmpede hun for mig.

"Det skal meldes til politiet", hviskede hun ned i mit hår. "Vil du sige det til min mor?" Jeg kunne ikke klare at stå ansigt til ansigt med hende lige nu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...