Et stykke af hende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2017
  • Opdateret: 23 jul. 2017
  • Status: Igang
Ide mistede sin søster, Sandy, for få måneder siden, og skal nu starte i 9. klasse. Hun må derfor finde sig i at blive kaldt 'Den døde piges søster', selvom hun helst bare vil være som de andre.

Da Ide finder Sandys dagbog på hendes værelse en dag, er hun først tilbageholden. Hun ønsker ikke at have noget at gøre med den, men nysgerrigheden tager over, og Ide begynder alligevel at læse i den. Og bliver helt fanget i Sandys verden.

1Likes
0Kommentarer
101Visninger
AA

5. Kapitel

 

For hver dag bliver det nemmere. Nemmere at komme videre. Ikke fordi folk stopper med at sende mig blikke, være forsigtige omkring mig, eller stopper med at hviske om mig bag min ryg. Men fordi jeg bliver bedre til at ignorere det.

Det har jeg i hvert fald besluttet mig for at gøre. For ellers bliver det umuligt at komme videre. Ellers vil jeg for evigt dvæle ved fortiden.

Og det nægter jeg.

   Så jeg har lært mig selv at ignorere det. Hver gang nogen hvisker Det er hende! eller Se! Der er den døde piges søster! ignorerer jeg det så godt jeg kan. For godt nok hører jeg det, ja, men jeg gider ikke tage mig af det. Jeg lader som ingenting. Og går forbi dem uden at kigge på dem.

Selvom, det med at kigge på folk plejer ikke at være et problem. Folk slår automatisk hovedet ned når jeg kommer i nærheden af dem. Ellers går de et andet sted hen.

Som om min ulykkelighed og sorg er smitsom. Som om jeg kan smitte dem bare ved at se i deres retning.

De fleste har det sådan. Jeg er også ret sikker på, det er derfor Maria og Klaras forældre har sagt de ikke må komme over og besøge mig. De har sagt, at vi har brug for fred i den svære tid, men jeg ved det ikke passer.

De vil bare ikke have Maria og Klara i nærheden af vores hus.

 

Jeg ligger i sengen og stirrer op i loftet. Det er mørkt, og mor er gået i seng. Far er lige kommet hjem, og er i gang med at børste tænder. Jeg venter indtil han er gået ind til mor, og venter også lige lidt ekstra, før jeg trækker den smaragdgrønne bog frem.

Det lignede ikke Sandy at have en dagbog. Bøger var ikke lige Sandys ting, men måske er der alligevel meget jeg ikke ved om hende.

Måske havde hun et hemmeligt liv, jeg ikke kendte til. Men jeg tvivler alligevel på det, og tøver også mens jeg sidder med bogen i hånden.

Har jeg overhoved lyst til at læse i den? Vil jeg gerne vide hvad der nu end står i den? Jeg ryster på hovedet, og skubber den ind under sengen. Det er alligevel ikke pænt at læse andres dagbøger. Det gør man bare ikke. Og hvordan kunne jeg også få mig selv til at tage den til at starte med? Det var jo dumt og forkert, og jeg tænkte straks, at jeg ville lægge den tilbage i morgen.

Det var nok bedst.

 

Klokken 3.56 vågner jeg med en panisk følelse i hele kroppen. Som om noget virkelig slemt lige er sket. Mit hoved dunker og mit hjerte banker, svedperler sidder på ryggen og panden. Jeg rejser mig op og trisser ud på badeværelset for at tage noget vand. Vandet er lunkent og smager dårligt, men jeg gider ikke skrue op for det kolde vand. Underligt nok orker jeg det bare ikke. Jeg føler mig tung og slatten, og med dovne skridt går jeg ind i seng igen.

Der er helt stille i det lille hus. Jeg kan mærke mit hjerte begynde at banke hurtigere og hurtigere, og jeg føler mig pludselig skrækslagen.

Jeg prøver at tænke på noget. Tænk på noget rart, plejede min bedstemor altid at sige. Så jeg tænker på noget rart. Men den paniske følelse går ikke væk. Jeg begynder at tælle ned fra 100, men heller ikke det hjælper. Jeg trækker tungt vejret, ind og ud, og langsomt forsvinder den paniske følelse.

   Jeg føler mig ikke træt mere, men jeg skal vel sove. Eller skal jeg? Det er lørdag i morgen, så jeg kan godt sove længe.

   Så selvom jeg ved det er forkert på mange måder, rækker jeg alligevel ud efter den smaragdgrønne bog, sætter mig godt til rette og begyndte at læse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...