On Purpose | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2017
  • Opdateret: 6 sep. 2017
  • Status: Færdig
Hvordan er det mon at møde en kendt fyr fra et boyband som alle piger savler over? Det havde Crystal aldrig tænkt over før hun ved et uheld bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og spilder varm kaffe ud over ham?

Movellaen bliver 12 kapitler lang og er mit ene bidrag til Battle of the Fandoms konkurrencen:)

43Likes
22Kommentarer
12759Visninger
AA

11. 9 | You and Harry?

 

Kapitel 9

You and Harry?

Crystal

3 måneder efter.

 

 

Jeg var her i de sidste par måneder blevet rigtig gode venner med alle drengene, især Harry og Louis, dog havde jeg helt fuldstændigt droppet kontakten til Mark. Jeg var blevet enig med mig selv, og Camilla, om at han simpelthen ikke var det værd. Efter den lange samtale Camilla og jeg havde haft dengang dagen efter arrangementet, fortalte hun at hende og Lucas havde kysset. Jeg var med det samme sprunget på hende, og bedt om en forklaring. Det var ikke mere end en måneds tid siden, de gjorde det officielt, at de var blevet kærester. Lucas og Josh var stadig i band med Mark, men ingen af os var særlig meget sammen med ham udover det. Eller, jeg var jo slet ikke. 

 

Jeg havde nærmest boet hjemme hos de andre drenge, her de sidste par måneder, og hvis du ikke lige forstod hvem 'de andre drenge' var, så kan jeg fortælle dig at de var One Direction. Jeg kunne bare ikke lide at kalde dem det, da jeg syntes at det lød uhøfligt. Jeg var blevet rigtig tæt med dem alle, men det var nu Louis og Harry jeg var blevet tættest med. Og for at svare på spørgsmålet, så nej, det var ikke akavet mellem Harry jeg. Og nej, der var ikke nogle følelser, eller...det var jeg da ret sikker på. Han havde ikke vist noget, og syntes heller ikke at jeg kunne føle noget. 

Vi sad i sofaen hjemme hos drengene og lavede lidt forskellige ting. Liam sad og læste i et blad, Zayn skrev med en eller anden på sin telefon, Niall spiste en sandwich imens han interesseret fulgte med i den fodboldkamp, de viste i fjernsynet, Louis så kampen sammen med Niall, og Harry og jeg sad og spillede et eller andet bære spil på hans computer. Ja, vi var lidt barnlige en gang i mellem, men hvem er ikke det? Vi sad med fødderne oppe på det stykke af sofaen der gik ud, men ikke havde noget ryglæn (i kender nok godt sådan nogle sofaer). Harry sad med MacBooken i sit skød, jeg sad ved siden af, og hjalp ham med at tage beslutninger. Spillet lignede egentlig mange andre børne spil til piger, du designede din egen pige, for derefter at gå rundt i Hollywood og søge efter jobs som f.eks. Skuespiller, model, osv..  

Vi havde allesammen siddet sådan er i en times tid nu, og det begyndte faktisk at blive lidt kedeligt. 

Det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke var den eneste der syntes det var lidt kedeligt. Liam lagde hurtigt bladet fra sig, og spurgte om vi ikke allesammen skulle tage ud og spise senere i aften. Jeg så på uret, klokken var ikke meget mere end 15, så jeg havde rigeligt med tid til at gøre mig klar.

Harry spillede videre, men nikkede til Liams forslag, de resterende drenge gjorde sig enige med at det var en god ide.

På computeren var Harry ved at shoppe til vores virtuelle person, og jeg råbte straks af ham, da jeg så, at han var ved at bruge alle vores penge på en meget grim grøn paryk. Mit høje udbrud fik de andre drenge til at glo lidt mærkeligt på os, men jeg viftede bare med hånden som tegn på at det var ligemeget. De forstod heldigvis min bevægelse og lagde ikke mere i det. Harry derimod så bare lidt sjovt på mig, med et lusket lille smil om læberne. Jeg forstod ikke rigtig hans ansigtsudtryk, før jeg så ned på skærmen og opdagede, at han havde købt parykken imens jeg havde set på drengene. "HAROLD!" Sagde jeg højt, imens jeg slog ham på skulderen. Han begyndte at grine helt hysterisk, og pegede på den lille pose med dollartegnet på oppe i hjørnet af skærmen, jeg skulede irriteret til ham, da det lille ikon viste, at vi kun havde en dollar tilbage. Han tog sig til skulderen og lod som om mit slag gjorde ondt, selvom jeg godt vidste at jeg ikke kunne slå hårdt. Han var så sød at lade som om, bare for at styrke min selvtillid lidt. Det var en af de ting jeg elskede ved ham, han var altid så betænksom, lige på nær når han købte grønne parykker. Jeg så ud i stuen og lagde mærke til at Liam og Louis sendte hinanden et underligt blik. Hvad gik det lige ud på?. Jeg slog hurtigt tanken væk, da Harry prikkede mig i siden, som jeg forresten var meget kilden i, for at få min opmærksomhed. Han pegede grinende ned på computeren i hans skød, så jeg kunne se, at han havde brugt den sidste dollar på endnu en paryk. Denne gang var den bare pink i stedet for grøn. Jeg sukkede og rystede på hovedet over ham. Nu skulle vi i gang med at tjene penge igen.

 

......

 

Vi var alle gjort klar og var lige kommet ind på restauranten. Det var ikke en mega fin resturent, så vi var ikke helt dressed up. Jeg bar en mørkegrå bluse med spagetti stropper, og blonder i den ikke så dybe vudskæring foran. Ellers havde jeg bare nogle sorte højtaljede jeans på. Drengene havde også bare ganske normalt tøj på.

 

Damen bag den lille bitte disk, førte os smilende over mod et bord, hvor der var plads til os alle. "Jeg kommer tilbage når i har bestemt jer" kom det smilende fra hende imens hun delte menukort ud. 

Jeg sad imellem Harry og Niall, så jeg lænede mig bare indover skulderen på Harry og så med på hans menukort. Jeg kunne allerede nu sige, at jeg helt 100 skulle have cola. Drengene havde aldrig cola i deres lejlighed! Det var altid Pepsi, og jeg var altså ikke Pepsi addict, jeg var Cola addict!. "Der er sgu da det samme" havde det lydt fra Zayn, men han var også selv uden om den lange tale han havde udløst der. 

Jeg havde ikke rigtig bestemt mig, for hvad jeg ville have at spise endnu, men jeg overvejede stærkt noget spagetti halløj. Jeg orkede ærligttalt ikke at holde mit hoved oppe i den her stilling mere, så jeg lagde det bare på Harrys skulder og læste videre. 

Damen fra før kom tilbage for at tage i mod bestillinger, jeg bestilte det der spagetti halløj og så of couse cola. Da hun var gået igen begyndte samtalen hurtigt igen. Drengene snakkede lidt om nogle nye sange, og jeg sad bare og lyttede. Som vi sad der og ventede, blev mine øjenlåg tungere og tungere. Det havde måske ikke været en så god ide, at blive oppe det halve af natten og se gyserfilm med drengene...

Det næste jeg vidste var, at Mark og, ad, Ella stod lige foran mig. Eller.... det kunne teknisk set ikke lade sig gøre, da Liam sad på stolen lige foran mig. Mark og, ad, Ella stod for enden af bordet og gloede på os. Æv altså, nu gik det jo ligeså godt med ikke at være i nærheden af nogle af dem, og så skulle de bare komme her og ødelægge det.

Hvorfor sagde de ikke noget? Det var jo dem der kom herhen? Jeg skulle lige til at bede dem om at skride, men Harry kom mig i forkøbet "Hvis i bare har tænkt jer at stå her og glo på os, som om vi var aber i et bur, så kan i godt gå". Jeg havde ALDRIG hørt Harry tale i sådan en kold tone før, og jeg må indrømme at jeg blev en lille smule chokeret. "Også Hej til dig Harry, hvor er Ron?" Kom det spydigt fra Mark. Det var nok det værste forsøg på at irritere Harry, jeg nogenside havde hørt! 

Jeg begyndte at halvering over hvor latterligt dum det var, da Ella vrissede "Hold din kæft Hermione!". What. The. Fuck. Kaldte hun mig lige Hermione?

"Gider I godt at vende jer om og gå, så vi kan få lov til at spise i fred?" Kom det fra Liam ovre på den anden side. "Vi gør som det passer os, Dumbledore" Vrængede Mark. Nu blev det simpelthen for latterligt "Hvad sker der lige for Harry Poter temaet? Jeg troede helt ærligt, at I var mere opfindsomme end det" fløj det ud af munden på mig. Jeg fik dræberblikket fra både Ella og Mark på samme tid, inden Ella vendte sig om og gik mod toiletterne. Blev hun helt seriøst fornærmet over det? Harry sendte Mark et gå-væk-inden-jeg-smadre-dit-grimme-fjæs blik. Mark vendte bare øjne og forlod bordet. 

Damen kom kort efter med vores mad, og noget sagde mig at hun havde set alt. Jeg fik mit spagetti halløj, Harry fik også noget pasta fis, Liam fik noget kyllinge ting ting, Niall fik noget der mindede om nachos, men det var ikke nachos chips? Og Zayn fik en burger. Vi begyndte at spise i stilhed, men efter lidt tid voksede der endnu en samtale frem. Den korte forklaring var, at Harry og jeg endte med at sidde og suge spagetti op på den pæneste måde. Det blev faktisk lidt til en konkurrence til sidst, og man må sige st han vandt stort.

 

Efter at vi havde spist, foreslog Louis at vi tog ud og bowlede. Alle var enige om at det var en god ide, endda mig selv. 

Jeg var elendig til at bowle, jeg lignede Bambi på glatis når jeg kastede den der kugle. 

Da vi trådte ind ad døren til bowlingstedet, mødte en lidt ubehagelig lugt af sved, alkohol, og bacon os. Jeg vidste virkelig ikke hvor lugten af bacon kom fra, men den var der. Vi lejede en bane og et par sko til hver, som virkelig ikke var kønne. Zayn startede med at kaste den første kugle, imens jeg lænede mig godt tilbragte op ad Harry. Jeg var den sidste der skulle skyde, så jeg havde god tid endnu. Zayn lavede selvfølgelig en strike, som start på spillet. Fedt, der røg min selvtillid bare lidt længere ned. Jeg ville helt sikkert tabe.

 

Vi havde været i gang i rigtig lang tid nu, og jeg var næsten faldet i søvn på Harry, da Niall kom over og rev min krop op fra sofaen, fordi det åbentbart var min tur igen. Jeg haltede langsomt over og tog den fine lyserøde kugle, som jeg havde valgt i starten af spillet, op for at smide den ud på banen. Og ja, jeg lignede en struds med tre ben, da jeg kastede den.

Kuglen ramte ikke engang keglerne, den fløj længere og længere til højre, og endte ude i renden. Drengene grine af mig for 1000. Gang i dag, dig vendte jeg bare øjne af dem og var på vej over mod sofaen igen, da Louis greb fat i min arm og hev mig med ud til toiletterne. Jeg fattede hat indtil han stilte sig overfor mig og så alvorligt på mig. "Kan du godt lige Harry?" Uden at tæve sagde jeg "Ja, ellers havde han jo nok ikke været en af mine bedste venner, vel?". Louis rullede med øjnene og "Jeg mener kan du LIDE ham? Som i lide lide?". Den blev jeg nød til at tænke lidt over, kunne jeg lide Harry?. Louis tog min stilhed som et tegen på at jeg ikke havde forstået det så han formulerede sig på en anden måde "Har DU Crystal Johnson følelser for Harry Styles?" Havde jeg følelser for Harry? Havde jeg følelser for Harry hvis jeg blev helt varm om hjertet hver gang nogen nævnte ham? Havde jeg følelser for Harry hvis jeg rødmede hver gang hans hånd rørte mig? Havde jeg følelser for Harry hvis jeg altid var glad når jeg var sammen med ham? Havde jeg følelser for Harry hvis jeg tænkte på ham hele tiden? Svaret var ja, jeg havde følelser for Harry. Jeg var helt og aldeles skudt i Harry Fucking Styles, og der var ikke noget jeg kunne gøre ved det. "Ja" svarede jeg stille og så på Louis.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Okay såe jeg er i sommerhus oppe i Sverige og sommerferien er snart slut;((

Håber i kunne lide kapitlet selvom det var lidt kedeligt og der ikke skete så meget. Jeg synes det var vigtigt at have den fact, at Crystal og Harry også bare kan sidde og have det hyggeligt sammen, med. 

Hvis det lyster må i meget gerne tjekke min anden movella Five Letters ud!!

 

-Matilde:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...